Størrelsen af rykkergebyr. Interval mellem rykkerskrivelser ved overtræk på konto uden trækningsret.
| Sagsnummer: | 366/1999 |
| Dato: | 30-12-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Størrelsen af rykkergebyr. Interval mellem rykkerskrivelser ved overtræk på konto uden trækningsret. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører indklagedes rykkergebyrer.
Sagens omstændigheder.
Klageren har hos indklagede en konto, hvortil der ikke er tilknyttet kredit.
Ved skrivelse af 8. juli 1999 meddelte indklagedes Godthåb afdeling klageren, at hans konto var overtrukket med 9.032,09 kr. Indklagede anmodede om, at overtrækket tillige med gebyr for rykkerskrivelsen på 200 kr. var inddækket inden den 16. s.m. Gebyret på 200 kr. blev debiteret kontoen den 7. juli 1999.
Frem til den 16. juli 1999, hvor indklagede udskrev nyt rykkerbrev og hævede 200 kr. herfor på klagerens konto, steg overtrækket til i alt 10.959,09 kr. (inkl. gebyr for rykkerskrivelsen den 16.).
Saldoen på klagerens konto var igen positiv den 3. august 1999 med 5,84 kr.
Indklagede har fremlagt kontoudskrift for klagerens konto for perioden 5. marts til 7. september 1999. Det fremgår, at kontoen adskillige gange - herunder i hele perioden fra den 16. marts til den 31. maj - har været overtrukket. Den 10. maj 1999 debiterede indklagede et gebyr på 200 kr. for en rykkerskrivelse.
Af indklagedes "Almindelige forretningsbetingelser for privatkunder" fremgår bl.a.:
"Overtræksrente og rykkergebyr m.v.
Hvis en konto overtrækkes eller kommer i restance, kan [indklagede] kræve overtræksrente, restancerente eller morarente, gebyr for at udsende rykkerbreve samt udgifter ved juridisk bistand til inkassation m.v.
Størrelsen af rykkergebyret fremgår af [indklagedes] rykkerbrev og af prislisten. Overtræksrente m.v. kan oplyses på forespørgsel fra kunden."
Af indklagedes prisliste pr. 20. marts 1999 fremgår under overskriften "Øvrige priser", at der for "Rykkerskrivelse ved overtræk/restance" beregnes et gebyr på 200 kr.
Parternes påstande.
Den 31. august 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagedes "gebyrer svarer til de generelle omkostninger ved udsendelse af rykkerbreve".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes rykkergebyr overstiger indklagedes omkostninger ved rykkerproceduren.
Indklagede har anført, at man i henhold til de almindelige forretningsbetingelser er berettiget til at fremsende rykkerskrivelser i forbindelse med overtræk og at beregne sig gebyr herfor. Rykkergebyret fremgår af prislisten.
Ud over direkte positive udgifter ved udsendelse af de kontoudskrifter, der er fremsendt uden opkrævning af gebyrer, har indklagede i hvert tilfælde med overtræk vurderet, om en egentlig rykkerskrivelse skulle afsendes. I denne forbindelse er det nødvendigt at fremskaffe en oversigt over kundens samlede engagement, hvilket sker via forskellige Edb-systemer.
Indklagede påser, om der er tale om samme restance, om der tidligere er afsendt rykkerskrivelser for denne, jf. herved Ankenævnets praksis om maksimum for fortsatte gebyrbelagte rykkerskrivelser. Disse undersøgelser foretages manuelt, og indebærer bl.a. gennemgang af kundemappe, fremfinding af oplysninger. Medarbejderen skal endvidere vurdere, om der skal hensættes på engagementet og i givet fald foretage denne.
Af indklagedes årsregnskab for 1998 fremgår, at udgifter til personaleadministration (kontorhold, IT, lokaleudgifter, forsikringer m.v.) udgjorde henved 4,5 mia. kr. eller med tillæg af afskrivninger ca. 4,8 mia. kr. Hvis udgifter til personale m.v. divideres med antallet af heltidsansatte medarbejdere, giver dette en årlig udgift pr. medarbejder på 902.141 kr. Beregnet på grundlag af et sædvanligt arbejdsår kræver det, at den enkelte medarbejder pr. time tjener 550,08 kr. eller 183,36 kr. for 20 minutters arbejde.
Det bemærkes i denne forbindelse, at der naturligvis er forskel på, hvor lang tid overtræksadministrationen kræver i hvert enkelt tilfælde, men man lægger til grund, at det gennemsnitlige effektive tidsforbrug er på ca. 20 min. På denne baggrund kan et gebyr for 20 minutters arbejde på 200 kr. ikke anses at overstige det rimelige.
Der kan i denne forbindelse peges på, at amtskommuner og kommuner i henhold til lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser kan bestemme, at der skal betales et gebyr på op til 250 kr. Indklagedes gebyr kan herefter ikke anses for at være i strid med aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36.
Det bemærkes yderligere, at man ved et tilladt overtræk opkræver et gebyr på 200 kr. Det ville forekomme stødende, hvis en kunde, der uberettiget og uden accept overtrækker sin konto, skulle betale mindre end den kunde, der alene trækker over efter aftale.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Tre medlemmer - Peter Blok, Leif Nielsen og Jørn Ravn - udtaler:
Ved sin kendelse af 29. juni 1999 i sag 370/1998 fandt Ankenævnet, at der ikke kan kræves gebyr for en rykkerskrivelse, der inden for en sammenhængende restanceperiode afsendes mindre end 14 dage efter en forudgående rykkerskrivelse, for hvilken der er opkrævet gebyr. Denne sag angik restancer på et lån med fast lånebeløb, men vi finder, at samme regel bør gælde i tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om overtræk på en indlånskonto uden tilknyttet kredit. Da indklagede havde opkrævet et gebyr i forbindelse med rykkerskrivelsen af 8. juli 1999, finder vi herefter, at indklagede ikke var berettiget til at kræve gebyr for rykkerskrivelsen af 16. juli 1999, hvorved bemærkes, at det efter vores opfattelse ikke kan føre til et andet resultat, at overtrækket steg fra den 8. til den 16. juli 1999.
Indtil afgørelserne af 29. juni 1999 i sagerne 370/1998 og 453/1998 havde Ankenævnet ikke grebet ind over for størrelsen af rykkergebyrer, og rykkergebyrer på 200 kr. var accepteret i nævnets praksis. Ved de nævnte afgørelser fandt Ankenævnets flertal, at et rykkergebyr ikke bør overstige 100 kr. Vi finder, at der er tale om en ny regel af en sådan karakter, at den ikke bør tilægges tilbagevirkende kraft i andre sager. Vi finder herefter ikke grundlag for at nedsætte det rykkergebyr, der er debiteret klagerens konto den 10. maj 1999.
Derimod finder vi - i overensstemmelse med de nævnte afgørelser - at rykkergebyret i forbindelse med rykkerskrivelsen af 8. juli 1999, hvilket gebyr er debiteret kontoen den 7. juli 1999, bør nedsættes til 100 kr.
To medlemmer - Karin Duerlund og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Den i Ankenævnets sag nr. 370/1998 fastsatte regel, hvorefter der skal forløbe 14 dage mellem to gebyrbelagte rykkerskrivelser, kan efter vores opfattelse ikke finde anvendelse, når der er tale om overtræk på en konto, i hvert fald ikke i et tilfælde som det foreliggende, hvor klageren på trods af den første rykkerskrivelse har fortsat med at trække på kontoen.
I overensstemmelse med mindretallets udtalelser i sagerne 370/1998 og 453/1998, finder vi ikke, at et rykkergebyr på 200 kr. overstiger det rimelige.
Idet det bemærkes, at vi i øvrigt er enige i det af flertallet anførte om, at disse afgørelser ikke bør have tilbagevirkende kraft i andre sager, stemmer vi herefter for, at klagen i det hele ikke tages til følge.
Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger tilbageføre 100 kr. af det rykkergebyr, som blev debiteret på klagerens konto den 7. juli 1999, og hele det rykkergebyr på 200 kr., som blev debiteret på kontoen den 16. juli 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.