Afgørelse

Den 21. september 1987 oprettede klagerens farmor to indlånskonti med tilknyttet sparekassebog i indklagedes Ferritslev afdeling med klageren som kontohaver. Klageren er født i 1981. Farmoderen indskød henholdsvis 10.000 kr. og 8.000 kr. på de to konti (konto nr. -645 og -637) og beholdt bøgerne i sin besiddelse.

Indklagede har oplyst, at der på sparekassebøgerne var anført følgende ihændehaverklausul:

"Beløb, der indestår på sparekassebog, udbetales til enhver, der møder med bogen og opgiver det navn, eventuelt tillige det mærke, hvorpå kontoen lyder. Dersom særlige omstændigheder opfordrer hertil, skal der afkræves den mødende bevis for retten til at hæve på bogen."

Ved oprettelsen underskrev farmoderen en påtegning på et oprettelsesblad vedrørende konto -645, hvorefter indeståendet på kontoen var bundet til den 23. august 1999. Ved farmoderens underskrift den 12. september 1994 blev påtegningen slettet. Af oprettelsesbladet fremgår i øvrigt bl.a:

"Kontoart stjernekonto Undertegnede, der i dag har oprettet omstående børneopsparingskonto i henhold til pensionsbeskatningslovens § 51 og [Indklagedes] regler for børneopsparing, erklærer herved, at der ikke er eller har været oprettet en tilsvarende konto for kontohaver i [Indklagede] eller andet pengeinstitut."

Efter oprettelsen foretog farmoderen følgende hævninger på de to konti:

Konto nr. -645:

Konto nr.-637:

Klageren ved dennes værge anlagde i april 1995 retssag mod farmoderen med påstand om betaling af 26.360,80 kr., svarende til de summen af ovennævnte hævninger. Farmoderen blev ved udeblivelsesdom af 28. maj 1996 dømt efter påstanden. Klageren ved værgen forsøgte forgæves at inddrive beløbet hos farmoderen via fogedretten.

Ved klageskema af 19. juni 1997 har klageren ved værgen indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at erstatte det tab, hun har lidt ved, at indklagede uretmæssigt har tilladt farmoderen at hæve på hendes konto.

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Det er oplyst, at klageren forud for oprettelsen af de to under denne sag omhandlede konti havde en børneopsparingskonto i et andet pengeinstitut.

Værgen har anført, at indskuddene på kontiene var gaver fra farmoderen, der samtidig ydede tilsvarende gaver til sine andre børnebørn. Klageren var bekendt med kontiene og modtog løbende årsopgørelse fra indklagede, ligesom rentebeløbene blev indberettet til skattemyndighederne som renteindtægt for klageren. Indeståenderne på kontiene tilhørte klageren, og indklagede var ikke berettiget til at udbetale til farmoderen uden samtykke.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en afklaring af spørgsmålet om, hvorvidt og i givet fald i hvilket omfang der foreligger en gave til klageren, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at indklagede i henhold til ihændehaverklausulen var berettiget til at udbetale til farmoderen, som foreviste de til kontiene tilknyttede bøger og oplyste kontohavers navn, jf. gældsbrevslovens § 33. Der forelå ikke særlige omstændigheder, der opfordrede indklagede til at afkræve farmoderen bevis for hendes ret til at hæve på bøgerne. Klageren fik ved de fremsendte årsopgørelser meddelelse om hævningen 4. december 1992 uden at gøre indsigelse herimod.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen og Ole Simonsen - udtaler:

Klagerens farmor måtte være klar over, at de på kontoen tilskrevne renter skattemæssigt ville blive henført til klageren, og måtte bl.a. af denne grund påregne, at klageren ville blive gjort bekendt med kontoen. Vi finder, at de indskudte beløb med tilskrevne renter på denne baggrund må betragtes som uigenkaldelige gaver til klageren. I hvert fald efter oplysningen om, at klageren forud for oprettelsen af de to under denne sag omhandlede konti var kontohaver på en børneopsparingskonto, kan hverken konto (-645) eller konto (-637) anses som børneopsparingskonti.

Det må lægges til grund, at udbetalingerne til farmoderen fra klagerens konti fandt sted på grundlag af forevisning af de til kontiene tilhørende bøger og angivelse af kontohaverens navn. Der findes ikke i forbindelse med de enkelte hævninger at have foreligget sådanne særlige omstændigheder, at indklagedes medarbejdere burde have afkrævet farmoderen bevis for hendes ret til at hæve på kontiene. For så vidt angår hævningerne i 1994 bemærkes, at klageren eller dennes værge ikke havde fundet anledning til at gøre indsigelse over for hævningen i 1992. Vi finder derfor, at indklagede er frigjort ved de foretagne udbetalinger, jf. gældsbrevslovens § 33 og stemmer for, at klagen ikke tages til følge.

2 medlemmer - Niels Busk og Mette Reissmann - udtaler:

Vi er enige med flertallet i, at farmoderen har ydet en uigenkaldelig gave til barnebarnet.

Vi finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst med hensyn til, om der foreligger en børneopsparingskonto eller ej. Dette får dog ikke betydning for afgørelsen, idet der er oplyst sådanne særlige omstændigheder, at indklagede burde have afkrævet farmoderen bevis for hendes ret til at hæve på kontoen, hvad enten der var tale om en børneopsparingskonto eller en konto med særlige vilkår. Dette gælder bl.a. påtegningen om, at kontoen var bundet indtil d. 14. december 1995 (formentlig kontohavers 18 års fødselsdag), og det må komme indstævnte til skade, at der ikke er sammenhæng mellem den oprindelige notering på stamkortet og den edb-mæssige registrering. Vi lægger også vægt på, at kontoen er ført i et mindre samfund, jf. herved den dagligdags tone, som filialen anvender i sine breve.

På denne baggrund kan det ikke antages, at indklagede har foretaget udbetaling med frigørende virkning, og vi stemmer derfor for at tage klagerens påstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf