Spørgsmål vedrørende opsigelse af kassekredit.
| Sagsnummer: | 436/1999 |
| Dato: | 24-05-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Christensen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kassekredit - opsigelse
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso |
| Ledetekst: | Spørgsmål vedrørende opsigelse af kassekredit. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har været berettiget til at opsige klagerens kassekredit og at overgive sagen til inkasso.
Sagens omstændigheder.
Den 3. januar 1998 udfyldte og underskrev klageren en ansøgning til indklagede om et CreditCard med tilknyttet kredit på 10.000 kr. Af ansøgningen fremgår, at klageren ønskede at betale 5% hver måned af den aktuelle saldo, og at den månedlige betaling skulle hæves på hans lønkonto i indklagedes Svinninge afdeling.
Den 8. januar 1998 underskrev klageren en kreditkontrakt vedrørende en kassekredit på 10.000 kr., hvorefter kortet blev udstedt. Kreditten var "løbende indtil videre" og skulle tages op til genforhandling første gang den 1. februar 2000.
Indklagede har oplyst, at de månedlige procentindbetalinger til kreditten løbende blev beregnet automatisk den 9. sidste ekspeditionsdag i måneden, og at det beregnede beløb blev overført fra lønkontoen til kreditten den 2. ekspeditionsdag i den følgende måned.
Klageren modtog kontoudskrifter pr. 31. marts, 3. juni, 30. juni og 30. september 1998. Den 1. september 1998 var klageren blevet rykket for et overtræk på 426 kr., som straks blev inddækket.
Ved skrivelse af 2. oktober 1998 rykkede indklagede klageren for inddækning af et overtræk på kreditten på 2.156,96 kr. inkl. et rykkergebyr på 125 kr. Klageren rettede telefonisk henvendelse til indklagede og indgik aftale om en ændring af de månedlige overførsler til fast 500 kr. pr. måned frem for 5% af den aktuelle saldo og om betaling af 1.000 kr. ekstra i oktober og november 1998 til inddækning af overtrækket.
Indklagede fremsendte den 5. oktober 1998 en ny kreditkontrakt, som klageren underskrev den 6. oktober 1998. Ifølge den nye kontrakt var kreditten uændret med et maksimum på 10.000 kr. og "løbende indtil videre", ligesom der var fastsat genforhandling første gang den 1. februar 2000. Vedrørende det disponible beløb var anført "-2.156,96 kr." Af kontraktens almindelige bestemmelser fremgår bl.a.:
"7. Opsigelse og indfrielse
Banken kan opsige lånet/kreditten med 3 måneders varsel og forlange hele gælden betalt. Ved opsigelse har De krav på en begrundelse fra bankens side.
......
8. Misligholdelse og andre forfaldsgrund
I følgende særlige situationer kan banken opsige lånet/kreditten uden varsel og forlange hele gælden betalt straks:
a) Hvis De ikke betaler ydelser, renter, provision eller afdrag til tiden og stadig ikke har betalt otte dage efter, at banken har sendt Dem en rykkerskrivelse. Ved kreditter gælder dette også, hvis De overtrækker kredittens maksimum uden bankens tilladelse."
Klageren indbetalte ikke det ekstra beløb på 1.000 kr. i oktober 1998. Ved skrivelse af 4. november 1998 rykkede indklagede klageren for inddækning af et overtræk på kreditten på 2.580,94 kr., inkl. et rykkergebyr på 125 kr. Samme dag blev der overført 1.000 kr. fra lønkontoen, hvorved overtrækket blev nedbragt til 1.580,94 kr.
Ved skrivelse af 2. december 1998 meddelte indklagede klageren, at der var overført 1.800 kr. fra lønkontoen til kreditten til inddækning af overtræk.
Den 7. december 1998 blev der tilbageført 800 kr. til lønkontoen.
Den 8. december 1998 blev der overført 440 kr. fra klagerens og dennes samlevers fælleskonto til kreditten, hvorefter saldoen var 10.349,05 kr. (negativ). Ved skrivelse af samme dato meddelte indklagede, at kortet var spærret.
Sagen blev overgivet til indklagedes inkassoafdeling, som ved skrivelse af 15. december 1998 rettede henvendelse til klageren om låneengagementet, som man anså for misligholdt. Klageren blev anmodet om at rette henvendelse til inkassoafdelingen senest den 4. januar 1999. Klageren har anført, at han ikke har modtaget skrivelsen.
Den 16. december 1998 blev saldoen på 10.349,05 kr. (negativ) overført til en retslig inkassokonto. Der blev fremsendt kontoudskrifter herom til klageren.
Ved skrivelse af 5. januar 1999 opsagde inkassoafdelingen engagementet til indfrielse inden 8 dage. Gælden blev opgjort til 10.490,96 kr. Klageren har anført, at han ikke har modtaget skrivelsen.
Den 13. januar 1999 indbetalte klageren 500 kr. på kreditten.
Indklagede overdrog sagen til inkasso hos en advokat, som ved skrivelse af 20. januar 1999 opkrævede en hovedstol på 10.548,35 kr. og et inkassosalær på 1.690,51 kr. hos klageren. Klageren har oplyst, at han overfor advokaten erkendte den del af gælden, som han selv havde brugt, men ikke inkassosalæret.
Primo februar 1999 udtog indklagede stævning mod klageren ved retten i Roskilde om betaling af 10.548,35 kr. med tillæg af rente fra den 20. januar 1999.
I retsmøde den 8. november 1999 udsatte retten sagen på forelæggelse for Ankenævnet.
Parternes påstande.
Den 4. november 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere kreditten og at frafalde gebyrer og inkassoomkostninger.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han efter udstedelsen af kortet og etableringen af kreditten flere gange rettede henvendelse til indklagede om en ændring af de automatiske overførsler fra lønkontoen til fast 500 kr. pr. måned frem for 5% af den aktuelle saldo.
Først i forbindelse med overtrækket i oktober 1998 fik han at vide, at han for at ændre betingelsen skulle underskrive en ny kontrakt. Der blev samtidig indgået aftale om inddækning af overtrækket med to ekstra betalinger à 1.000 kr. Han havde ikke penge nok på sin konto i oktober, hvorfor den første indbetaling skete den 4. november 1998. Allerede den 6. oktober 1998 ændredes aftalen om betaling af 1.000 kr. ekstra i oktober og november, således at disse beløb først skulle betales i november og december.
Da der var indgået aftale om afvikling af overtrækket, var det uberettiget, at indklagede rykkede den 4. november 1998 og beregnede sig gebyr herfor. Overtrækket var den pågældende dag reelt kun på 1.445,94 kr., hvilket beløb ville blive inddækket ved hans indbetalinger i december 1998. Han protesterede over rykkerskrivelsen, men gav hverken udtryk for, at han ville flytte kontoen, eller at han ville undlade at betale gælden.
I december 1998 fik han ikke mulighed for at betale de ekstra 1.000 kr. selv, idet indklagede overførte de 1.800 kr. og lukkede lønkontoen. Indklagede overførte endvidere et beløb fra hans og samleverens fælleskonto, hvilket i forhold til samleveren var uberettiget.
Skrivelserne fra indklagedes inkassoafdeling blev han først bekendt med under sagens behandling ved retten.
Indklagede har anført, at klageren primo oktober 1998 oplyste, at han ville indbetale to nærmere aftalte beløb i oktober og november måned. Samtidig bad klageren om, at der fremover blev overført et fast beløb på 500 kr. hver måned i modsætning til den oprindelige aftale om tilbagebetaling af 5% af den aktuelle saldo. På grund af den ændrede aftale om tilbagebetaling blev der fremsendt en ny kreditkontrakt til klageren.
Klageren blev rykket ved skrivelsen af 4. november 1998 som følge af yderligere brug af kortet i oktober måned og manglende indbetalinger.
I forbindelse med nogle telefonsamtaler mellem klageren og kunderådgiveren samt klageren og filialchefen i november/december 1998 gav klageren udtryk for, at han ville flytte sine konti samt undlade at betale yderligere på kreditten. På grund af disse udtalelser, og fordi kreditten fortsat var overtrukket uden aftale, blev der modregnet i den konto, hvorfra de månedlige tilbagebetalinger blev foretaget.
Det var berettiget at opkræve gebyr for rykkerskrivelserne, som blev fremsendt som følge af overtræk.
Ved skrivelserne af 15. december 1998 og 5. januar 1999 blev klageren bekendt med, at man anså engagementet for misligholdt, og at der var indledt en inkassobehandling. Klageren måtte indse, at der herved påløb yderligere omkostninger.
Klageren ønskede ikke at indgå en forligsmæssig løsning af sagen og tilkendegav flere gange telefonisk, at han ikke ville tilbagebetale yderligere på kreditten, og at hans konti ville blive overført til et andet pengeinstitut. Det var derfor berettiget at overdrage sagen til advokat.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den 2. oktober 1998 rykkede indklagede klageren for et overtræk på 2.156,96 kr. på kassekreditten. Indklagede var berettiget til at forlange gebyr for rykkerskrivelsen. Klageren rettede henvendelse til indklagede, og der er enighed om, at det blev aftalt, at klageren til inddækning af overtrækket skulle indbetale 1.000 kr. ekstra i oktober og november måned. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at dette senere blev ændret således, at de ekstra indbetalinger først skulle ske i november og december. Det må således lægges til grund, at klageren uanset indbetalingen af 1.000 kr. den 4. november 1998 fortsat var i restance. Indklagede var derfor også berettiget til at forlange gebyr for rykkerskrivelsen af 4. november 1998. Restancen blev ikke fuldt ud berigtiget i december 1998 ved indklagedes overførsel af 1.800 kr. fra klagerens lønkonto, hvoraf 800 kr. blev tilbageført. Ved skrivelse af 15. december 1998 meddelte indklagede, at klagerens engagement var overført til inkasso, og klageren blev anmodet om at rette henvendelse til indklagedes inkassoafdeling senest den 4. januar 1999. Ved skrivelse af 5. januar 1999 opsagde indklagede engagementet til indfrielse og opfordrede klageren til straks at rette henvendelse. Ankenævnet finder det usandsynligt, at klageren ikke har modtaget disse skrivelser eller i hvert fald én af dem.
Under de anførte omstændigheder findes indklagede at have været berettiget til at opsige klagerens kassekredit til indfrielse og til at overgive sit krav til inkasso gennem advokat. Klagerens påstand tages derfor ikke til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.