Krav om delvis tilbagebetaling af erlagt beløb ved akkord begrundet i fejlagtig opgørelse af samlet gæld ved akkorden.
| Sagsnummer: | 230 /2006 |
| Dato: | 06-03-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
|
| Ledetekst: | Krav om delvis tilbagebetaling af erlagt beløb ved akkord begrundet i fejlagtig opgørelse af samlet gæld ved akkorden. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens krav om delvis tilbagebetaling af et beløb erlagt i forbindelse med en akkord begrundet i, at indklagedes opgørelse af gælden efterfølgende viste sig at være fejlbehæftet.
Sagens omstændigheder.
I foråret 2005 havde klageren følgende forpligtelser over for indklagede:
1. Privat kassekredit på 30.000 kr., etableret i marts 1995.
2. Erhvervskassekredit på 150.000 kr., etableret i december 1997.
3. Kautionsforpligtelse etableret i maj 1998 for kassekredit med maksimum på 400.000 kr. ydet til et anpartsselskab.
Af sagen fremgår, at indklagede gjorde kautionsforpligtelsen vedrørende kreditten på 400.000 kr. gældende i 1999. I december 1999 indbetalte klageren 250.000 kr. på kreditten, ligesom denne blev yderligere nedbragt med 40.000 kr. i juli 2001.
Ved skrivelse af 31. maj 2005 opgjorde indklagedes centrale inkasso klagerens forpligtelser i henhold til kautionsforpligtelsen og de to kassekreditter til i alt 757.270,11 kr.
I september 2005 tilbød klageren indklagede en akkord på 67 % til fuld og endelig afgørelse. Indklagede afslog tilbuddet.
Indklagede havde på et ikke nærmere oplyst tidspunkt opnået udlæg i klagerens faste ejendom for et beløb på 333.483 kr.
Ved skrivelse af 3. januar 2006 tilbød indklagede efter en fornyet henvendelse fra klageren, at hun kunne indfri den samlede gæld mod betaling af 364.000 kr. I skrivelsen opgjorde indklagede kravet mod klageren til i alt 811.536,51 kr. Beløbet på 364.000 kr. svarede til det tinglyste udlæg med tillæg af et års rente. Af betalingen ville indklagede anvende 333.483 kr. til delvis dækning af restgælden på den oprindelige hovedstol og 30.517 kr. til delvis dækning af sit rentekrav.
Ved skrivelse af 27. januar 2006 anerkendte indklagede modtagelsen af 364.000 kr. til indfrielse af indklagedes krav nu opgjort til 818.321,14 kr. I skrivelsen var klagerens gæld vedrørende de to kassekreditter opgjort til henholdsvis 45.674,30 kr. og 285.990,71 kr., mens kautionsforpligtelsen var opgjort til 486.656,13 kr.
Ultimo april 2006 fremsendte indklagede kontoudskrifter for de tre konti, der var omfattet af akkorden.
Medio maj 2006 fremsatte klageren nogle spørgsmål til indklagedes opgørelse af det samlede krav. Klageren fandt, at indklagedes oprindelige opgørelse af kravet var fejlbehæftet.
Ved skrivelse af 19. maj 2006 beklagede indklagede, at opgørelsen af kautionsforpligtelsen havde været fejlagtig. Indklagede opgjorde nu kravene vedrørende de to kassekreditter til henholdsvis 28.224,30 kr. og 285.970,71 kr., mens kautionsforpligtelsen blev opgjort til 158.125 kr., således at indklagedes samlede krav ved akkordens indgåelse var på 472.340,01 kr. Indklagede beklagede fejlene.
Klageren rettede igen henvendelse til indklagede om den nærmere opgørelse af kravet, hvilket førte til et møde den 23. juni 2006 hos indklagede. På mødet anmodede klageren indklagede om at overveje at tilbagebetale en del af akkordbeløbet.
Ved skrivelse af 27. juni 2006 meddelte indklagede, at man havde vurderet sagen, men ikke fandt grundlag for at tilbagebetale en del af akkordbeløbet. Akkordbeløbet var fastsat ud fra indklagedes udlæg i klagerens ejendom, ligesom der på intet tidspunkt under akkordforhandlingerne havde været på tale, at der skulle betales en vis dividendeprocent.
Den 20. september 2006 indgav klageren klagen til Ankenævnet.
Ved skrivelse af 26. oktober 2006 til Ankenævnet oplyste indklagede, at opgørelsen af kassekreditten på 30.000 kr. i skrivelsen af 19. maj 2006 ikke var korrekt, idet der var beregnet et års rente for meget. Gælden kunne korrekt opgøres til 25.939,47 kr. Med hensyn til kassekreditten på 150.000 kr. var der ved opgørelsen af 19. maj 2006 medregnet forældede rentebeløb, således at en korrekt saldo var 241.221,95 kr. Kautionsforpligtelsen blev fortsat opgjort til 158.125 kr. Indklagedes samlede krav havde således været i alt 425.286,42 kr.
Efter at klageren ved skrivelse af 11. december 2006 havde rejst yderligere indsigelser vedrørende opgørelsen, meddelte indklagede ved skrivelse af 10. januar 2007 til Ankenævnet, at indklagedes krav i henhold til den private kassekredit kunne begrænses til 14.500 kr.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale en del af beløbet på 364.000 kr., således at hun stilles svarende til en akkord på 44,48 %.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at baggrunden for kautionsforpligtelsen var, at hun havde solgt en virksomhed, men køberen magtede ikke driften af virksomheden.
På tre år lykkedes det at tilvejebringe 290.000 kr. til nedbringelse af kautionsforpligtelsen. Alligevel opsagde indklagede i 2001 hendes øvrige engagementer.
I foråret 2005 forsøgte hun at opnå en dekort med indklagede. I denne forbindelse modtog hun en opgørelse, der ikke afspejlede virkeligheden, og selvom hun protesterede, ville indklagede ikke forhandle med hende.
Hun fik mulighed for at tilbyde en akkord til indklagede og sine øvrige kreditorer. Kreditorerne med undtagelse af indklagede accepterede dette.
Hun var da meget syg og opgav at opnå indklagedes forståelse for sin opgørelse af kravet.
Efterfølgende erkendte indklagede, at gælden havde været opgjort fejlagtigt.
Hun har beregnet, at indklagede med udgangspunkt i det først fremsatte krav anerkendte en betaling svarende til 44,48 % af kravet inkl. renter eller 86,2 % ekskl. renter. Efter indklagedes erkendelse af den fejlagtige opgørelse har indklagede modtaget en dividende svarende til 77,06 % inkl. renter eller 134,92 % ekskl. renter.
Indklagede bør returnere hende et beløb svarende til, at indklagede i første omgang anerkendte at modtage 44,48 % af det da opgjorte krav.
For de to kassekreditter hæfter hun for max. 30.000 kr. henholdsvis 150.000 kr. Med hensyn til kautionsforpligtelsen fremgår det, at kontoen blev helt afskrevet i 2002.
Indklagedes opgørelser er også efter de under sagens forberedelse foretagne korrektioner fortsat fejlbehæftet til skade for hende.
På intet tidspunkt, inden hun betalte, ville indklagede lukke op for en forståelse af, at indklagedes opgørelser var fejlagtige. Beløbet blev herefter betalt, således at en dialog kunne komme i gang.
Hun har pådraget sig et stort tab på grund af indklagedes uansvarlige rådgivning, manglende samarbejde og meget uprofessionelle behandling af sagen.
Hun har lidt personligt og menneskeligt gennem en meget lang periode, som endte med en alvorlig sygdom som følge af indklagedes anbefalinger og efterfølgende manglende hensyntagen til en driftig person og en mangeårig kunde.
Indklagede har anført, at klageren betalte 364.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet. Der blev ikke indgået aftale om, at gælden skulle indfries med en bestemt dividende.
Uanset at gælden efterfølgende blev nedsat, kunne det indbetalte beløb rummes inden for gælden.
Klageren har ikke lidt tab.
Der er ikke grundlag for at imødekomme klagerens krav om tilbagebetaling af en procentdel af det indbetalte beløb.
Når der på kontoudskriftet anført "afskrevet", er der blot tale om en intern regnskabsmæssig betegnelse, der ikke medfører, at kravet er afskrevet over for pågældende debitor.
Det medgives, at sagsforløbet har været beklageligt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indklagede har under sagens forberedelse begrænset sit krav opgjort pr. 27. januar 2006 til 14.500 kr. vedrørende den private kassekredit, 241.221,95 kr. vedrørende erhvervskassekreditten og 158.125 kr. vedrørende kautionsforpligtelsen svarende til et samlet beløb på i alt 413.846,95 kr. Beløbet overstiger således klagerens betaling ved akkorden på 364.000 kr., og klageren har derfor betalt et beløb, der er mindre end det beløb, hvortil indklagede 27. januar 2006 opgjorde klagerens samlede gæld.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelser. Samtidig bemærkes, at klagerens hæftelse for kassekreditten på 150.000 kr. ikke var begrænset til kassekredittens maksimum.
Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med indgåelsen af akkorden, der peger i retning af, at indklagede, såfremt gælden da havde været opgjort korrekt, ville have accepteret et mindre beløb end de 364.000 kr. som klageren da accepterede at betale til fuld og endelig afgørelse af sit mellemværende med indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.