Tvist om påstået akkord samt foretaget realisation af pant.
| Sagsnummer: | 101/1994 |
| Dato: | 27-04-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Ole Just, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
Pant - realisation |
| Ledetekst: | Tvist om påstået akkord samt foretaget realisation af pant. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ifølge tingbogsattest af 12. august 1994 købte klageren 2. september 1971 en ejendom, der i 1981 blev opdelt i 3 ejerlejligheder. Ejerlejlighed 1 var indrettet som bodega, og som klageren hidtil selv havde forestået driften af.
Denne blev ifølge tingbogsattesten solgt på tvangsauktion den 2. maj 1991. Af salgsopstillingen til brug for auktionen fremgår, at ejerlejligheden på auktionstidspunktet fortsat tilhørte klageren; tilsvarende fremgik af tingbogsattesten. Rekvirent af tvangsauktionen var ifølge salgsopstillingen Varde Bank i henhold til et ejerpantebrev med prioritet efter indklagede. Et pengeinstitut, med hvem indklagede senere er fusioneret, opgjorde på auktionen sit krav mod klageren til ca. 973.000 kr., for hvilket indklagede havde sikkerhed i et ejerpantebrev.
Højestbydende på auktionen blev indklagede med et bud på 933.100 kr., hvorved prioriteterne 1-6 til BRF netop blev dækket. Indklagede har oplyst, at to ejerlejligheder ligeledes tilhørende klageren beliggende i samme ejendom som bodegaen, også solgtes ved tvangsauktion den 2. maj 1991; disse ejerlejligheder blev overtaget af Varde Bank.
Ved betinget transportkøbekontrakt af 2. maj 1991 gav indklagede B transport i sin ret til at opnå auktionsskøde. Købesummen var 1.850.000 kr., som berigtigedes ved overtagelse af prioriteterne til BRF Kredit, kontant betaling af ca. 222.000 kr. samt udstedelse af sælgerpantebrev på ca. 841.000 kr.
Den 21. august 1991 udstedte fogedretten auktionsskøde til B.
Ved skrivelse af 18. november 1993 til klageren gjorde indklagede opmærksom på, at hans checkkonto var overtrukket med ca. 7.000 kr., ligesom der var en restance på ca. 260.000 kr. vedrørende en udlånskonto; med mindre klageren betalte inden 14 dage, ville indklagede realisere nogle aktier i et depot, som klageren i juni 1989 havde håndpantsat til sikkerhed for, hvad han til enhver tid måtte være eller blive skyldig til indklagede. I skrivelse af 1. december 1993 til indklagede meddelte klageren, at overtrækket på checkkontoen ville blive betalt, når indklagede havde frigivet det stillede håndpant. Restancen på udlånet anså klageren for fiktiv, så længe han ikke modtog opgørelse vedrørende salget af ejerlejligheden.
Den 4. januar 1994 realiserede indklagede indholdet af depotet, 5 aktier i DFDS og 55 aktier i Novo Nordisk. Provenuet på knapt 50.000 kr. indsattes den 10. s.m. på checkkontoen. Checkkontoen blev den 11. s.m. opgjort til ca. 42.000 kr., som overførtes til udlånet.
Ved telefaxmeddelse af 11. januar 1994 anmodede klageren indklagede om at oplyse saldoen på checkkontoen.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at eftergive den påståede gæld, at foranledige ham slettet af RKI Kreditinformation, at betale provenuet af de solgte aktier med fradrag af gælden på checkkontoen samt at betale bod for unødig trætte, 50.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Ankenævnets sekretariat har afvist klagen vedrørende klagerens påstand om sletning hos RKI Kreditinformation med henvisning til, at klager herom indgives til Registertilsynet, jf. Ankenævnets vedtægters § 4.
Klageren har bl.a. anført, at han allerede inden 2. maj 1991 havde afhændet ejerlighed nr. 1, og at salget blev godkendt af en navngiven medarbejder hos indklagede. Han skulle herefter modtage saldokvittering i første uge af november 1989 og ville så være fri for al gæld til indklagede, ligesom han ville få aktierne udleveret. Tvangsauktionen i april 1991 blev gennemført uden hans viden, og han stiller sig uforstående overfor, at Varde Bank skulle have krævet tvangsauktionen afholdt, da denne bank ikke havde noget tinglyst krav, ligesom han i året forinden havde solgt ejendommen. Handelen var gennemført, og den medvirkende mægler havde modtaget sit honorar. Han forstår ikke, hvordan han skulle have ejet ejendommen i et halvt år uden at vide det og uden at være til stede eller indgive momsregnskab m.v.
Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klagen i det væsentlige vedrører klagerens erhvervsforhold.
Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at det af klageren påståede salg af ejerligheden i fri handel ikke blev gennemført. Indklagede gav hverken da eller efterfølgende noget løfte om saldokvittering. Forinden realisation af håndpantet fandt sted, blev klageren underrettet, men reagerede ikke.
Ankenævnets bemærkninger:
Den indgivne klage vedrører opgørelsen af klagerens engagement med indklagede, efter at klagerens erhvervsvirksomhed er ophørt. Ankenævnet finder herefter ikke tilstrækkelig grundlag for at afvise klagen som erhvervsmæssig.
Efter oplysningerne i tingbogen lægger Ankenævnet til grund, at klageren fortsat ejede den i sagen omhandlede ejerlejlighed 1 på tidspunktet for tvangsauktionen den 2. maj 1991. Det findes herefter ikke godtgjort, at indklagede i oktober/november 1990 skulle have givet klageren saldokvittering.
Ankenævnet finder endvidere, at indklagede, der havde et forfaldent krav mod klageren, var berettiget til primo januar 1994 at realisere indholdet af det håndpantsatte depot. Da depotet var håndpantsat til sikkerhed for klagerens samlede mellemværende med indklagede, var det endvidere berettiget, at indklagede afskrev provenuet på klagerens engagement.
Ankenævnet har ikke hjemmel til at pålægge indklagede betaling af bod.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge.