Rådgivning om ophævelse af kapitalpensionsordninger og indskud på livrente.
| Sagsnummer: | 91/2006 |
| Dato: | 06-12-2006 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
Forsikring - tegning af livrente |
| Ledetekst: | Rådgivning om ophævelse af kapitalpensionsordninger og indskud på livrente. |
| Indklagede: | BG Bank (Danske Bank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører om indklagede i forbindelse med sin rådgivning af klageren om ophævelse af to kapitalpensioner og tegning af en livrente har pådraget sig et erstatningsansvar.
Sagens omstændigheder.
Klageren i denne sag er født i 1937. I 2003 bestod klagerens indkomst af bl.a. udbetalinger fra to ratepensionsordninger i forsikringsselskabet F, der er koncernforbundet med indklagede.
Klageren havde endvidere en kapitalpensionsordning i F med en værdi på ca. 370.000 kr. og en mindre kapitalpension hos indklagede.
Den 27. maj 2003 blev der afholdt et møde mellem klageren og indklagede. På mødet accepterede klageren et forslag fra indklagede om at ophæve kapitalpensionerne, hvorved der ville fremkomme et provenu på ca. 282.000 kr., og at indskyde 240.000 kr. heraf på en 10-årig livrente i F med udbetaling fra den 1. januar 2009. Restbeløbet skulle investeres i obligationsbaserede investeringsbeviser.
På baggrund af et tilbud fra F dateret den 3. juli 2003 underskrev klageren den 9. juli 2003 en begæring om tegning af en livrente med et indskud på 240.000 kr. Af tilbuddet fremgår bl.a.:
"…
Dækning ved død
Kroner pr. 01.07.2003 | |
Hvis forsikrede dør, vil der årligt blive udbetalt | 28.513 |
Udbetalingen vil dog tidligst begynde 01.01.2009 og længst vare til 01.01.2016. | |
… |
Pensionsopsparing (prognose)
… | |
Opsparingen i [F] udbetales således: | |
Kroner | |
Fra 01.01.2009 vil der årligt blive udbetalt | 33.496 |
hvis og så længe forsikrede er i live - dog længst til 01.01.2019. | |
I "nutidskroner" | 29.986" |
Af den af klageren underskrevne begæring fremgår bl.a.:
"…
Beskatningsforhold
Jeg er gjort bekendt med ordningens beskatningsforhold og med, at ordningen kan have indflydelse på tildeling af sociale ydelser og efterløn.
Omkostninger
Jeg er blevet orienteret om de omkostninger, der er knyttet til ordningen.
…
Provision
[Indklagede] modtager provision for formidling af forsikringen. Størrelsen af provisionen kan oplyses i bankens afdelinger.
…"
Indskudsomkostningen var på 9.200 kr.
Indklagede har anført, at man i forbindelse med mødet den 27. maj 2003 udarbejdede et livrentetilbud, som var gældende i tre uger. Klageren havde spørgsmål til tilbuddet, hvorfor dette ikke blev antaget rettidigt. Der blev herefter udarbejdet et nyt tilbud, som klageren underskrev.
Klageren har anført, at hun fik den opfattelse, at beslutningen skulle træffes under mødet. Hun blev præsenteret for begæringen og underskrev den, uden at den blev gennemgået. Det er muligt, at hun efterfølgende fik en ny begæring, som hun blot underskrev, da der ikke var sket ændringer, og da hun havde tillid til indklagede.
Ved skrivelse af 1. februar 2006 rettede klageren via en ekstern rådgiver, R, henvendelse til indklagede om ophævelsen af kapitalpensionerne og tegningen af livrenten, idet hun nu havde konstateret, at hendes folkepensionstillæg ville blive nedsat som følge af udbetalingerne fra livrenten, og at udbetalingerne fra livrenten og udbetalingsperioden ville blive nedsat ved hendes død.
Klageren rejste krav om erstatning for det tab, som hun havde lidt ved at ophæve kapitalpensionerne og tegne livrenten. Klageren anførte, at hvis de 240.000 kr. var blevet investeret i obligationsbaserede investeringsbeviser, ville hun nu have haft frie midler på i alt 259.900 kr. Efter fradrag af 96.000 kr., som livrenten efter betaling af 60 % i afgift nu kunne opgøres til, og med fradrag af 93.600 kr., svarende til værdien af skattefradraget, opgjorde klageren sit tab til 70.300 kr. (259.900 kr. ÷ 96.000 kr. ÷ 93.600 kr.). Klageren anmodede indklagede om at betale dette beløb eller at holde hende skadesløs på anden måde, f.eks. således, at tabet blev udregnet ud fra den forudsætning, at kapitalpensionerne først blev ophævet, når hun i 2007 fyldte 70 år.
Indklagede afviste kravet og gjorde gældende, at klageren havde fået korrekt og fyldestgørende rådgivning, før hun besluttede at ophæve kapitalpensionerne og tegne livrenten.
Den 21. marts 2006 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Indklagede har oplyst, at de beregninger, der blev udarbejdet i forbindelse med rådgivningen på mødet den 27. maj 2003, gik tabt i forbindelse med et skift i indklagedes edb-systemer i 2004.
Til brug for sagen udarbejdede indklagede den 27. marts 2006 to økonomiberegninger henholdsvis med og uden tegning af livrente i 2003. Af beregningerne fremgår, at klagerens rådighedsbeløb var størst med tegning af livrente.
Klageren anførte, at beregningerne ikke var korrekte. Det var fejlagtigt lagt til grund, at hun modtog folkepension før den 1. oktober 2004, og at udbetalingerne fra ratepensionerne ophørte i 2007 frem for korrekt den 1. september 2009. I beregningen uden livrente var kapitalpensionsmidlerne ikke indregnet, og beregningen kunne derfor ikke sammenlignes med beregningen ved tegning af livrente, hvor udbetalingerne fra livrenten var taget med.
På grundlag af indsigelserne udarbejdede indklagede to nye økonomiberegninger. Beregningerne, der vedrørte perioden 2003-2017, viste et samlet rådighedsbeløb i perioden på i alt 1.907.311 kr. uden livrente og med ophævelse af kapitalpensionerne først i 2007 og 1.903.178 kr. med livrente. Med livrente var det årlige rådighedsbeløb større end uden livrente i årene 2003 - 2007, i alt 719.554 kr. over for 615.426 kr., men mindre i årene 2008 - 2017. I beregningen uden livrente udgjorde klagerens indkomst vedrørende folkepension i alt 1.720.188 kr. og i beregningen med livrente 1.726.860 kr. Af tekniske grunde var det lagt til grund, at klageren modtog folkepension i hele perioden
Klageren gjorde indsigelse imod beregningerne, herunder vedrørende den forudsatte forrentning, omkostningerne ved etableringen af livrenten og størrelsen af folkepensionen.
Klageren anmodede indklagede om at udarbejde en ny økonomiberegning uden livrente med de nævnte korrektioner samt en ændring således, at der i årene indtil hendes 70. år blev foretaget indskud på kapitalpensionerne i et sådant omfang, at hun havde kunnet få den maksimale folkepension.
Indklagede indrømmede, at værdien af kapitalpensionen i 2007 var opgjort til et for lavt beløb, idet værdien var beregnet på grundlag af en rente på 4,5 % det første år, men i de efterfølgende år med en nedsat rente på 3,75 %. Differencen svarede til ca. 11.000 kr. Indklagede fremhævede bl.a., at udbetalingerne fra kapitalpensionerne ville være ophørt i 2018, hvorimod der fortsat resterede udbetalinger fra livrenten. Indklagede afslog at foretage yderligere beregninger og gjorde gældende, at indbetaling af yderligere indskud på kapitalpensionerne ikke havde været aktuelt.
Klageren fik herefter udarbejdet de ønskede økonomiberegninger hos R. I R's beregninger, som klageren har fremlagt under sagen, blev klagerens rådighedsbeløb med tegning af livrente opgjort til i alt 2.005.655 kr. i årene 2003-2018 (i årene 2003-2017 1.901.457 kr.). Indkomsten i form af folkepension i samme periode blev opgjort til i alt 1.844.064 kr. (i årene 2003-2017 1.727.616 kr.).
Ifølge en beregning, hvor det blev forudsat, at klageren indskød i alt 75.975 kr. på kapitalpensionerne i årene 2004-2007 og undlod at oprette en livrente, blev rådighedsbeløbet i perioden 2003-2018 opgjort til i alt 2.034.026 kr. (2003-2017 1.948.214 kr.). Folkepensionen i samme periode blev opgjort til i alt 1.859.047 kr. (2003-2017 i alt 1.742.599 kr.).
Efter disse beregninger ville det samlede rådighedsbeløb i årene 2003 - 2007 være 735.049 kr. med tegning af livrente og 579.582 kr. uden tegning af livrente.
I beregningen uden tegning af livrente er det forudsat, at midlerne fra kapitalpensionen efter ophævelsen forrentes med 3 % p.a.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal holde hende skadesløs.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at livrenten blev tegnet på grundlag af mangelfuld rådgivning fra indklagede. Hun ville økonomisk have været væsentligt bedre stillet, hvis livrenten ikke var blevet tegnet, eller hvis hun havde ventet med at tegne livrenten til hun fylder 70 år. Ifølge andre rådgivere inden for sektoren, som hun har talt med, kan det tidligst ved det 70. år anbefales at omlægge en kapitalpension til en livrente.
Mødet den 27. maj 2003 blev afholdt på indklagedes initiativ. Indklagede oplyste, at det var en fordel at have et jævnt disponibelt rådighedsbeløb, hvilket hun ikke selv udtrykte noget ønske om. Hun gav udtryk for sin manglende viden på området, og at hun havde tillid til, at indklagede rådede hende til det, der var bedst for hende. Hun blev ikke præsenteret for andre forslag end forslaget om en livrente. Hun blev heller ikke informeret om indklagedes økonomiske interesse i, at hun tegnede en livrente i F, omkostningerne ved tegningen, at udbetalingerne og udbetalingsperioden ville blive nedsat ved hendes død, og at hun kunne opnå større folkepension ved at beholde kapitalpensionerne og indskyde på disse.
Indklagede forsømte at oplyse, at hun kunne indskyde på kapitalpensionerne for at opnå maksimal folkepension, at hun til finansiering heraf havde mulighed for f.eks. at optage en afdragsfri kassekredit eller anden finansiering med sikkerhed i sin andelsbolig, at hun ved at beholde kapitalpensionerne ville få et højere samlet rådighedsbeløb og have en høj forrentet reserve, der kunne hæves fra dag til dag, og at hun under alle omstændigheder med fordel kunne vente med en eventuel omlægning af kapitalpensionerne til sit 70. år.
Renteudgiften ved en eventuel finansiering af indskuddene på kapitalpensionen i 2003-2007 ville stort set blive modsvaret af renten på kapitalpensionsopsparingen, hvilket harmonerer med pengeinstitutternes generelle opfordring til at "sætte friværdien på arbejde" og udsætte udbetalingen af pensionerne.
Indklagede havde en klar interesse i omlægningen, da hendes midler derved blev bundet i indklagedes pensionsselskab i mange år.
Det må påhvile indklagede at dokumentere, at hun blev rådgivet korrekt. Hvis hun havde vidst, at livrenten ville få konsekvenser for folkepensionen, og at udbetalingerne ville blive reduceret ved hendes død, ville hun ikke have tegnet livrenten.
Indklagede har ikke været i stand til at rekonstruere et fejlfrit materiale, der dokumenterer, at indklagedes rådgivning var bedst for hende. Alligevel har indklagede afslået hendes ønske om at lave beregninger, der viser udviklingen, hvis hun havde bevaret kapitalpensionerne og indskudt på disse for at opnå størst muligt pensionstillæg, hvilket indklagede selv har anført var det bærende element i rådgivningen. Hun har derfor selv bekostet beregninger, der svarer til beregningerne i indklagedes beregningssystem. Ifølge disse beregninger ville hun i den pågældende periode have fået i alt ca. 15.000 kr. (1.859.047 kr. - 1.844.064 kr.) mere i folkepension, hvis hun ikke havde fulgt indklagedes råd. Rådighedsbeløbet havde været ca. 28.000 kr. (2.034.026 kr. - 2.005.655 kr.) større. Derudover ville hun have haft fri rådighed over sine midler og ikke have risikeret, at hendes arvinger mister ca. tre års udbetalinger i tilfælde af hendes død.
Indklagede bør yde en erstatning på 28.000 kr. + dokumenterede omkostninger på p.t. ca. 9.000 kr., i alt 37.000 kr., og forlænge garantiperioden på livrenten, således at den udbetales i alle 10 år også i tilfælde af hendes død. Alternativt bør indklagede ophæve livrenten og holde hende skadesløs ved betaling af 70.300 kr., som opgjort i skrivelsen af 1. februar 2006, samt hendes dokumenterede omkostninger på p.t. ca. 9.000 kr.
Indklagede har anført, at klageren fik en god og seriøs rådgivning og således havde et fyldestgørende beslutningsgrundlag at forholde sig til, inden hun besluttede sig for at tegne livrenten. Det bestrides, at der blev begået ansvarspådragende fejl ved rådgivningen, ligesom det afvises, at klageren har lidt noget tab.
Mødet blev arrangeret på baggrund af flere forudgående drøftelser med klageren om skat, offentlige ydelser og udløbsdatoen på kapitalpensionerne. Klageren blev præsenteret for forskellige forslag til, hvorledes hun kunne sammensætte sit fremtidige indtægtsgrundlag.
Rådgivningen var baseret på sikring af et jævnt disponibelt rådighedsbeløb, nedsparing af pensionsformuen og sikring af størst muligt pensionstillæg i de første år. Udgangspunktet var ubetaling af kapitalpensionerne og geninvestering af nettoprovenuet enten som indskud på en livrente eller ved investering i værdipapirer. Med henblik på at undgå tab af pensionstillæg blev forslaget om livrenten tilrettelagt således, at udbetalingerne fra denne skulle begynde, når udbetalingerne fra ratepensionerne ophørte.
Der blev taget højde for, at såvel overførsel af kapitalpensionsmidlerne til en livrente i henhold til pensionsbeskatningslovens § 41 som afkastet fra en eventuel investering af kapitalpensionsmidlerne ved udbetaling senest i 2007 ville påvirke klagerens pensionstillæg negativt. Det indgik også i rådgivningen, at skattefradraget ville bortfalde ved klagerens død, men at eventuelle uafskrevne beløb ville fragå i det afgiftspligtige beløb ved udbetaling til arvingerne.
På det generelle plan blev livrentens vilkår gennemgået, herunder omkostningerne ved indskuddet og dækningsforholdene i tilfælde af hendes død inden udløb.
Såvel de beregninger, som klageren har fremlagt, som de beregninger indklagede har udarbejdet på klagerens anmodning, er baseret på klagerens forventninger til forrentning af såvel kapitalpensionerne som af frie midler. I den førstnævnte opgørelse er det yderligere forudsat, at der i fire år indskydes på kapitalordningerne. Hvis klageren havde valgt at foretage indskud på kapitalpensionen, skulle disse indskud have været finansieret. Et eventuelt lån skulle forrentes og afdrages med lavere rådighedsbeløb til følge.
Klagerens ønske var et større løbende rådighedsbeløb her og nu. Dette blev skabt ved at ophæve kapitalpensionerne og anvende provenuet til indskud på livrenten, som gav et større fradrag og højere offentlige ydelser.
Det har ikke på noget tidspunkt værende afgørende, at rådighedsbeløbet set over en 16-årig periode skulle være størst muligt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Hverken de økonomiberegninger, som er foretaget af indklagede, eller de beregninger, som er foretaget af klagerens rådgiver, viser nogen væsentlig forskel mellem klagerens samlede rådighedsbeløb i perioden fra 2003 til 2017/2018 i de to situationer, som sammenlignes, dvs. dels den situation, hvor klageren som sket tegner en livrente i 2003 for sine kapitalpensionsmidler, dels den situation, at kapitalpensionerne bevares til 2007, således at midlerne fra ophævelsen derefter forbruges løbende. Beregningerne beror i et vist omfang på skøn, herunder med hensyn til den rente, som anvendes i den sidstnævnte situation. Beregningerne viser, at klageren ved tegningen af livrenten opnåede et større rådighedsbeløb i de nærmest følgende år, hvilket ifølge indklagede var et ønske fra klagerens side. Ved tegningen af livrenten opnåede klageren endvidere at blive fritaget for den rente- og tabsrisiko, som placeringen af midlerne fra kapitalpensionen ville være forbundet med.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede undlod at oplyse klageren om omkostningerne ved tegningen af livrenten og om, at udbetalingsperioden ville blive afkortet i tilfælde af hendes død.
Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes tegning af livrenten.
Det følger af § 16, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med behandlingen af en klagesag for Ankenævnet. Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt foreligger grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren dennes udgifter til rådgiver.
Som følge af det anførteKlagen tages ikke til følge.