Personlig fordring. Forældelse.
| Sagsnummer: | 9912102/2000 |
| Dato: | 07-07-2000 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Lars Christensen, Leif Nielsen, Leif Mogensen |
| Klageemne: |
Personlig fordring - forældelse
|
| Ledetekst: | Personlig fordring. Forældelse. |
| Indklagede: | BRFkredit a/s |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Det indklagede realkreditinstitut overtog den 16. december 1981 klagerens daværende ejendom på tvangsauktion. I henhold til tvangsauktionssalgsopstilling af 9. november 1981 var restgæld m.v. vedrørende instituttets to lån ikke oplyst, og lånene var derfor opgjort med de oprindelige hovedstole. I den kopi af tvangsauktionssalgsopstillingen, som instituttet fremlagde over for Nævnet, var der med håndskrift påført salgsopstillingen størrelsen af instituttets fordring i kolonne 1 og 2. Instituttet gjorde den 16. november 1992 en personlig fordring gældende over for klageren. Af brevet fremgik det, at den samlede fordring på auktionsdagen havde været på 552.829 kr., og at tvangsauktionsbudet havde været 271.000 kr. Den personlige fordring var begrænset til det efter videresalg endeligt opgjorte tab på 45.237 kr. og tillagt renter på 30.905 kr. Den 19. november 1992 meddelte klageren instituttet, at hun ikke havde mulighed for at betale det krævede beløb. Instituttet rykkede i årene herefter flere gange klageren for indgåelse af en afviklingsaftale.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre et krav gældende imod hende hidrørende fra tvangsauktionen den 2. december 1981 over hendes daværende ejendom. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet henviste til, at instituttet i klagesagen hverken havde fremlagt dokumentation for budets størrelse eller for sit krav på tvangsauktionen – bortset fra de håndskrevne tal i tvangsauktionssalgsopstillingen. Instituttet havde heller ikke dokumenteret det endelige tab, herunder videresalgsresultatet. Nævnet fandt, at instituttet under disse omstændigheder var afskåret fra at gøre et krav gældende mod klageren.
Instituttet meddelte den 25. juli 2000 Nævnet, at instituttet ikke ønsker at være bundet af kendelsen.
Indtil videre i bero.