Indsætning af beløb på tredjemands konto.
| Sagsnummer: | 190 /2009 |
| Dato: | 18-11-2009 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Erik Sevaldsen, Karin Sønderbæk |
| Klageemne: |
Konto - dispositionsforhold
|
| Ledetekst: | Indsætning af beløb på tredjemands konto. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod udbetalingen af et beløb fra en tredjemands konto, som klageren anså sig for dispositionsberettiget over.
Sagens omstændigheder.
I juni 2005 blev der i Nykredit Bank oprettet en konto for A, der er født i 1992.
Klageren har anført, at A fra december 2004 til februar 2006 var i familiepleje hos klagerens familie.
Nykredit Bank har anført, at værgeforholdene for A ikke blev drøftet i forbindelse med kontoens oprettelse; man var af den opfattelse, at klageren var værge for A.
Klageren fik i juli 2005 på baggrund af en telefonisk anmodning adgang til kontoen via netbank. Da A fraflyttede klagerens adresse, modtog banken ikke instruktioner om, at kontoforholdene skulle ændres eller kontoen ophøre.
Klageren har anført, at han i forbindelse med familiens køb af fast ejendom i april 2008 anvendte kontoen i Nykredit Bank.
Af kontoudtog for A’s konto fremgår, at der primo 2008 kun indestod et mindre beløb. I august 2008 indsatte klageren beløb på kontoen; højeste saldo i løbet af året var ca. 23.000 kr. Ved udgangen af 2008 var saldoen 21.018,09 kr.
Den 22. januar 2009 udstedte Nykredit Bank en bankcheck på 9.000 kr., som blev hævet på A’s konto.
Nykredit Bank har om baggrunden for checkens udstedelse anført, at banken den 22. januar 2009 modtog en henvendelse via e-mail om udstedelse af en check til A fra A’s konto. E-mailen blev fulgt op af en telefonisk kontakt med den person, som efter bankens opfattelse er berettiget til at disponere over kontoen.
I slutningen af januar 2009 rettede klageren henvendelse til Nykredit Bank om udstedelsen af bankchecken på 9.000 kr. Klageren var uforstående over for, at der kunne udbetales beløb fra kontoen uden hans samtykke.
Ved brev af 10. februar 2009 meddelte Nykredit Bank klageren, at banken som følge af reglerne om tavshedspligt ikke kunne oplyse yderligere detaljer om transaktionen til andre end A eller dennes værge. Banken havde undersøgt omstændighederne ved transaktionen, og intet tydede på, at hævningen var foretaget på baggrund af en henvendelse fra en person, der ikke havde bemyndigelse hertil. Da klageren ikke var værge for A, kunne han ikke disponere over A’s konto. Hertil kom, at banken ikke havde haft grund til at tro andet end, at indeståendet på A’s konto tilhørte A.
Parternes påstande.
Klageren har den 2. marts 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank tilpligtes at betale 9.000 kr. med tillæg af renter.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han undrer sig over, hvordan der kunne udbetales penge fra A’s konto uden hans samtykke, da han har fuldmagt til kontoen, som han har brugt som sin almindelige konto.
I forbindelse med at A fraflyttede familien i februar 2006 fortalte han en navngiven medarbejder i banken herom. Banken vidste derfor, at han efter dette tidspunkt ikke var værge for A. Han lod ikke kontoen ændre eller slette, men blev heller ikke rådgivet herom.
Efter at han havde konstateret, at beløbet var hævet, henvendte han sig i banken, hvor en medarbejder oplyste, at checken var hævet på baggrund af en e-mail fra A’s mors søster. Han forstår ikke, hvordan dette kunne lade sig gøre, da han ikke havde fået oplysning om en ny fuldmagtshaver vedrørende kontoen.
Det undrer ham tillige, at banken ikke forinden den omhandlede hævning kort gennemgik posteringerne på kontoen, når en for banken ukendt person afgav instruktioner vedrørende kontoen.
A kunne i betragtning af beløbets størrelse ikke selv hæve på kontoen uden samtykke fra ham.
Banken har et ansvar som følge af, at den undlod at sørge for, at hans adgang til kontoen via netbank ophørte, da han oplyste at A var flyttet. I så fald havde han ikke haft mulighed for at anvende kontoen som sket fra august 2008.
Han bestrider, at han har optrådt på en måde, der har givet banken anledning til at tro, at han var værge for A.
Det er vigtigt for ham, at Ankenævnet kan påvise, om A’s mors søster er værge for A. Hvis dette ikke er tilfældet, har det været ulovligt at udbetale pengene på baggrund af en henvendelse fra pågældende.
Nykredit Bank har anført, at banken ikke modtog instruktion om ændring af kontoen i forbindelse med, at A fraflyttede klagerens familie.
På baggrund af reglerne om tavshedspligt er banken forhindret i at meddele yderligere oplysninger om grundlaget for hævningen af de 9.000 kr., men den person, banken talte med om udstedelsen af checken, var efter bankens opfattelse berettiget til at disponere over kontoen. Det kan ikke oplyses, om det var A’s mor, en anden person, som har dokumenteret at være værge eller eventuelt en fuldmagtshaver.
Når klageren kunne disponere over A’s konto via netbank, var baggrunden, at banken havde det indtryk, at klageren var værge for A. Først ved klagerens henvendelse om checken var der anledning til, at værgeforholdene for A blev undersøgt nærmere.
Det bestrides, at kontoen skulle være oprettet og etableret på en sådan måde, at det kun var klageren, der kunne disponere over kontoen. Selvom klageren fejlagtigt havde adgang til at disponere over kontoen, kunne A stadig selv eller ved sin værge disponere.
Banken måtte gå ud fra, at beløb indestående på A’s konto tilhørte A. Indbetales der beløb af andre end A, kan sådanne beløb kun betragtes som en gave til A.
Klageren har på intet tidspunkt inden checkens udstedelse meddelt, at indestående på kontoen efter hans opfattelse ikke tilhørte A. Det bemærkes, at posteringerne på en konto ikke kontrolleres i forbindelse med f.eks. den omhandlede checkudstedelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klageren er nærmest til selv at bære risikoen for, at han indbetalte egne beløb på en tredjemands konto. Klageren bør således have indset, at han efter A’s flytning, uanset klageren fortsat var noteret som fuldmagtshaver til kontoen, ikke længere var værge for A eller havde fuldmagt fra A’s værge.
Ankenævnet bemærker, at Ankenævnet ikke har taget stilling til, i hvilket omfang klageren måtte have et berigelseskrav mod A eller andre personer vedrørende beløbet på 9.000 kr.
Det er i forhold til klageren uden betydning for Ankenævnets afgørelse, om Nykredit Bank måtte have udbetalt beløb fra A’s konto til en person, der ikke har haft lovlig adgang til at hæve beløb fra kontoen.
Klagen tages ikke til følge.