Afgørelse

Indsigelser over for et pengeinstitut i relation til udstedelse af realkreditlånetilbud

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser over for Danske Bank i relation til udstedelse af realkreditlånetilbud.

Sagens omstændigheder

Klageren og hans ægtefælle K var i 2012 kunder i Danske Bank og havde et 4 % realkreditlån i et realkreditinstitut R.

Banken har anført, at banken og klageren siden december 2012 var i løbende dialog om en omlægning af realkreditlånet.

Af klagerens mail af 11. december 2012 til rådgiver R i banken fremgår:

”…

Tak for beregningen. Selv om der ikke er det helt store at hente pr. måned er vi alligevel klar til at konvertere, hvis vi kommer op omkring kurs 100 – for at vinde en håndfuld kurspoint ved evt. senere opkonvertering.

…”

Klageren har anført, at han den 25. marts 2013 pr. mail anmodede banken om udstedelse af et lånetilbud på et 3,5 % afdragsfrit realkreditlån.

Klageren har videre anført, at han rykkede for svar og om eftermiddagen den 26. marts 2013 modtog beregninger på konvertering henholdsvis med og uden kurssikring. Han talte telefonisk med R. Klageren og K var ikke klar til at kurssikre og R ønskede ikke at udstede et lånetilbud uden kurssikring. R garanterede efter kl. 17, at ”obligationskursen endnu ikke var nået niveau 100, således at [de] også dagen efter kunne forvente at få et lånetilbud på dette.”

Banken har modsat anført, at risikoen for, at der kunne blive lukket for udstedelse af nye lånetilbud, hvis kursen gik over 100, blev drøftet i samtalen. Klageren ville drøfte omlægningen med K og vende tilbage, hvis omlægningen blev aktuel.

Klageren har anført, at han dagen efter den 27. marts 2013 talte med R igen og blev oplyst om, at kursen var gået over 100, hvorfor de kunne ikke længere få et 3,5 % lånetilbud.

Af klagerens mail af 16. april 2013 fremgår:

”…

Vi nåede jo ikke 3,5’eren før den lukkede, men det gør vist heller ikke så meget sådan som kurserne fortsætter opad.

Jeg vil nu gerne bede om et lånetilbud på:

• 3 % afdragsfrit (uden dog at aktivere den afdragsfrie periode fra start), obligationslån
• Intet beløb ud (ikke så afgørende, at kurserne svinger lidt og vi skal betale lidt eller får lidt ud i sidste ende)
• Samme restløbetid

(konvertering af vort 4 % fondskode …)

Hvad vil omkostningerne være for hhv. kurssikring og strakshjemtagning, hvis vi vælger dette nu?

…”

Den 17. og 18. april 2013 sendte R beregninger til klageren. Hvis klageren ønskede omlægningen, anbefalede banken at kurssikre.

Banken udstedte den 23. april 2013 på vegne af realkreditinstituttet R et lånetilbud på et 3 % obligationslån med en hovedstol på ca. 1,8 mio. kr., 28 års løbetid og mulighed for op til ti års afdragsfrihed. Af tilbuddet fremgår, at fristen for udbetaling af lånet er den 23. oktober 2013.

Banken har oplyst, at klageren den 29. april 2013 opsagde sit 4 % obligationslån
telefonisk.

Banken har videre oplyst, at der den 11. juni 2013 igen blev åbnet for udstedelse af lånetilbud i 3,5 % obligationer med mulighed for afdragsfrihed. Klageren kontaktede banken samme dag og det blev aftalt, at der blev udstedt et lånetilbud. Banken har anført, at klageren på trods af bankens anbefaling valgte ikke at kurssikre lånet. Tilbudskursen var 99,853.

Den 28. juni 2013 blev 3,5 % obligationslånet udbetalt. Afregningen skete til kurs 97,392.

Klageren har anført, at han grundet bankens træghed og misinformation er gået glip af ca. 3,6 kurspoint.

Klageren har oplyst, at han har rettet henvendelse til banken, der ikke har ønsket at kompensere for kurstab eller at reducere konverteringsgebyr eller lignende.

Parternes påstande

Den 9. august 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank i væsentlig grad skal kompensere for kurstab - og lånesagsgebyr - der i alt kan opgøres til 47.040,27 kr. Desuden skal bankens ”uvilje mod at udstede lånetilbud uden kurssikring/strakshjemtagelse” ændres.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at R ikke ønskede at udstede et lånetilbud den 26. marts 2013 uden kurssikring. En kurssikring ville reelt sikre konverteringen omgående, hvorved banken ville undgå at skulle hensætte midler unødigt til et lånetilbud.

I april 2013 bad han og K om et lånetilbud på et 3 % afdragsfrit lån og fulgte kursudviklingen tæt. De valgte ikke at kurssikre, da kursen højest nåede op omkring 98,6. Der er en ”dobbelt nitte” ved at kurssikre under kurs 100 i tilfælde af fortsat stigende kurser - der ”tabes” en ekstra kursgevinst og skyldes samtidig derefter mere på det nyhjemtagne lån. Omvendt ved kurssikring over kurs 100, hvor der godt nok også ved stigende kurser ”tabes” en ekstra kursgevinst, men da lånet kan indfries igen til kurs 100 er det mere oplagt og fordelagtigt at kurssikre i dette tilfælde. I korte træk: de valgte ikke at kurssikre 3 % lånet, da kursen var under 100. Omvendt havde de med stor sandsynlighed valgt at kurssikre et 3,5 % lån, der længe lå i kursniveauet over 101 (de manglede desværre bare et lånetilbud).

Da kursen på 3,5 % lånet igen kom under 100, bad de om at få udstedt et lånetilbud. Jævnfør ovenstående valgte de også her ikke at kurssikre, da kursen ikke kom over 100 igen.

Banken har påført dem et tab, som de ellers kunne have undgået. Det er overvejende sandsynligt, at de ville have kurssikret et 3,5 % lån til omkring kurs 101 i løbet af maj måned 2013. De er således gået glip af ca. 3,6 kurspoint. De har løbet en risiko ved ikke at kurssikre, men på grund af bankens træghed og misinformation har de ikke haft det optimale grundlag for at vælge en kurssikring.

Det kan diskuteres til hvilken kurs, de præcis ville have kurssikret til. Dette kan imødekommes ved at anvende en fiktiv kurssikringskurs (efter fradrag af bankens kursreduktion ved kurssikring) på 100,001.

Erstatningskravet kan herefter opgøres til:

Fejlen er sket ved misinformation om, at de stadig ville kunne få et 3,5 % lånetilbud den 27. marts 2013 - og ved generel uvilje fra bankens side mod at udstede et lånetilbud, der ikke kurssikres/strakshjemtages.

Fastforrentede konverteringsmuligheder forringes, hvis ikke bankens uvilje ændres.

Det anerkendes, at banken ikke har kontraheringspligt, dog var på ingen måde i denne eller tidligere sagers forløb givet direkte udtryk for, at banken ikke ønskede at udstede et lånetilbud uden kurssikring.

De vidste ikke, at banken kunne have en interesse i hellere at udstede et lånetilbud sammen med en kurssikring frem for alene et lånetilbud. Banken opfordres til at gøre opmærksom på dens særinteresse.

De er uenige med banken i, at de ikke har lidt et økonomisk tab, jf. ovenfor. De udstedte 3 % eller 3,5 % lånetilbud nåede på intet tidspunkt over kurs 100 og var derfor ikke oplagte at kurssikre.

De havde været denne sag foruden, hvis banken havde udvist rettidig omhu: de sendte en klar og utvetydig anmodning tidligt mandag den 25. marts 2013 om et 3,5 % lånetilbud. Banken svarede først sent den 26. marts 2013 - med beregninger og ikke et lånetilbud.

Danske Bank har blandt andet anført, at banken ikke har kontraheringspligt.

Banken har ikke begået fejl ved ikke at udstede et lånetilbud den 26. marts 2013, da dette skete efter aftale med klageren. Klageren var rådgivet om risikoen for, at kursen kunne gå over 100, og der således ikke kunne udstedes nye lånetilbud.

Banken kan således ikke genkende klagerens påstand om, at R skulle have garanteret, at der den 27. marts 2013 kunne hjemtages et 3,5 % obligationslån. R oplyste tværtimod, at der var en risiko for, at tilbuddet lukkede.

Klageren har ikke lidt et økonomisk tab, da klageren havde mulighed for efterfølgende at hjemtage et fordelagtigt 3 % obligationslån og senere et 3,5 % obligationslån til en bedre kurs. Tabet, som klageren mener at have lidt, skyldes egne spekulative valg. Klageren har således ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Klageren valgte selv ikke at indgå en fastkursaftale den 11. juni 2013 eller senere, til trods for bankens anbefaling herom.

Klageren påtog sig selv risikoen for kursfald/kurstab ved ikke at kurssikre.

Banken udstedte lånetilbud den 23. april 2013 og den 11. juni 2013 uden kurssikring, hvorfor det afvises, at banken var uvillig til at udstede et realkreditlånetilbud uden at stille krav om samtidig kurssikring.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at Danske Bank i relation til klagerens omlægning af sit realkreditlån har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnet finder endvidere ikke godtgjort, at klageren - hvis banken måtte have handlet erstatningspådragende - har lidt et egentligt erstatningsberettiget tab herunder henset til, at klageren efter den 26. marts 2013 ved flere lejligheder havde mulighed for at hjemtage lån til attraktive kurser og rentesatser. Klageren har således ikke opfyldt sin tabsbegrænsningspligt.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.