Afgørelse

Forrentning af selvpensioneringskonto, højeste indlånsrente.

Indledning.

Denne sag vedrører forrentningen af klagerens selvpensioneringskonto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i december 1941, oprettede i juli 1977 en selvpensioneringskonto i et pengeinstitut, der senere er fusioneret med indklagede. Bindingsperioden var aftalt til udløb ved klagerens fyldte 60. år. Af aftalen fremgår, at kontoen skulle "Forrentes med bankens højeste indlånsrente til enhver tid, for tiden 11 % p.a. samt en særlig overrente for tiden 1 ¾% p.a."

Indklagede har anført, at der - ifølge indklagedes systemer - på oprettelsestidspunktet blev indsat 1.850 kr. på kontoen. I december 2001 fik klageren udbetalt kontoens indestående med 7.596,33 kr.

Indklagede har fremlagt en tabel, der viser udviklingen i rentesatsen på selvpensioneringskonti og på almindelige indlånskonti med længste opsigelsesvarsel og uden særvilkår i perioden 6. april 1990 - 13. november 2001. Af tabellen fremgår, at selvpensioneringskonti er blevet forrentet med en rentesats, der overstiger rentesatsen på almindelige indlån med 0,25 - 3,25% point. Indklagede har anført, at man ikke har kunnet fremskaffe yderligere specifikation for kontoens forrentning.

Parternes påstande.

Klageren har den 4. april 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at han ønsker, at indklagede pålægges at betale en rentekompensation.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at siden kontoens oprettelse er der sket væsentlige indskrænkninger og forringelser af forrentningen. Han er ikke på noget tidspunkt blevet gjort opmærksom herpå eller har fået tilbud om ophævelse af aftalen.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond har i den tilsvarende periode mere en tidoblet et tilsvarende beløb.

Indklagede har anført, at kontoen er forrentet med højeste indlånsrente og en overrente.

Klageren har årligt modtaget kontoudskrifter med oplysninger om rentesatsen på udskrivningstidspunktet. Rentesatser fremgår endvidere af indklagedes skiltning.

Efter Ankenævnets praksis anses udtrykket "højeste indlånsrente" for at være en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på en almindelig konto uden særvilkår.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. Ud over højeste indlånsrente har klageren ifølge aftalen om selvpensioneringskontoen krav på en variabel overrente, som på tidspunktet for aftalens indgåelse var 1 ¾ %.

Af de af indklagede fremlagte oplysninger fremgår, at klagerens konto siden april 1990 er blevet forrentet med en rentesats, der svarer til indklagedes højeste indlånsrente med tillæg af en overrente på mellem 0,25% og 3,25%. Det er herved dokumenteret, at aftalen om kontoens forrentning i denne periode har været overholdt, og der er ikke grundlag for at antage, at dette ikke også har været tilfældet i tiden forud herfor. Det bemærkes, at klageren løbende har modtaget kontoudskrifter vedrørende kontoen med oplysning om den aktuelle rentesats.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.