Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Check, køb af check i fremmed valuta. Fusion.

Sagsnummer: 239/1991
Dato: 20-09-1991
Ankenævn: Frank Poulsen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen
Klageemne: Fusion - øvrige spørgsmål
Check - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Check, køb af check i fremmed valuta. Fusion.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 24. juni 1990 købte klageren en check på 5.000 US dollar (USD) i indklagedes Vesterbrogade 1 A afdeling København - en tidligere afdeling af Handelsbanken. Checken var trukket på Handelsbankens konto hos City Bank New York.

Klageren indleverede checken til indløsning den 10. september 1990 i en bank i Uruguay. Denne bank meddelte den 1. november 1990 klageren, at checken var returneret, idet kontoen hos City Bank New York var lukket.

Ved skrivelse af 3. november 1990 anmodede klageren herefter indklagedes afdeling om at udstede ".... ny check i US$ efter gældende dagskurs".

Ved afdelingens skrivelse 8. november 1990 til klageren anmodedes klageren om at returnere den originale check, hvorefter en ny ville blive udstedt. Afdelingen anmodede endvidere om oplysning om klagerens kontonummer "... så vi kan afregne evt differencer ivalutakursen".

Klageren indbragte herefter sagen for indklagedes direktion ved skrivelse af 20. november 1990, i hvilken skrivelse klageren afslutningsvis foreslog, at såfremt indklagede havde "... kursreguleringsproblmer (beløbet har vel immervæk stået på overnightforrentning) foreslår jeg den totale sum overføres til min nævnte konto i ....". Indklagede overførte herefter 5.000 USD til klagerens konto i Uruguay den 10. december 1990.

Efter gennem sin advokat at have korresponderet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre 1.800 kr. svarende til differencen mellem kursværdien af 5.000 USD den 10. september 1990 og den 10. december 1990.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han er uden skyld i den indtrufne forsinkelse med hensyn til udbetaling af beløbet. Indklagede bør hæfte for det opståede kurstab, idet klageren ikke har haft indflydelse på indklagedes valg af korresponderende bank i USA, ligesom indklagede er nærmere end klageren til at bære risikoen for fejl, som måtte være begået af City Bank. Forsåvidt angår indklagedes henvisning til ansvarsfrihedsklausulen i indklagede almindelige forretningsbetingelser, har klageren anført, at indklagedes afdeling i skrivelsen af 8. november 1990 ikke påberåbte sig denne klausul, men bebudede afregning også af evt. differencer i valutakurs.

Indklagede har anført, at klageren ikke har lidt noget tab ved det stedfundne. Klageren har således købt en check på 5.000 USD, hvilket beløb han har modtaget. Indklagede bør ikke bære den kursrisiko, som køberen af en check i udenlandsk valuta har fra købstidspunktet og frem til det tidspunkt, hvor beløbet stilles til pågældendes disposition. Hertil kommer at returneringen af checken skyldes en fejl begået af City Bank, og sådanne fejl har indklagede fraskrevet sig i sine almindelige forretningsbetingelsers pkt. 9. Indklagede havde således i forbindelse med fusionen med Handelsbanken givet City Bank, der var de fusionerendes bankers korrespondentbank i USA, instruks om, at Handelsbankens konto skulle lukkes, men således at checks fra Handelsbanken skulle honoreres via indklagedes konto. Indklagede har endelige bestridt, at klageren ved sine skrivelser af 3. og 20. november 1990 rejste krav om kursregulering.

Ankenævnets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at det ikke findes godtgjort, at de af indklagede påberåbte almindelige forretningsbetingelser er aftalt mellem parterne.

Risikoen for den fejl, der førte til checkens returnering, bør påhvile indklagede, og klageren findes at have hævet købet af den oprindeligt udstedte check, da han ikke fik den ydelse, som var aftalt. Klageren fik herefter overført et beløb på 5.000 USD til sin konto i Uruguay. Værdien af dette beløb var imidlertid 1800 kr. mindre end checkens værdi, og indklagede bør derfor godtgøre klageren dette beløb.

Som følge heraf

Indklagede bør inden 4 uger betale 1.800 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.