Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Gebyr, studielån. Tavshedspligt, uden for ankenævnets kompetence.

Sagsnummer: 312/1989
Dato: 20-12-1989
Ankenævn: Frank Poulsen, Hans Rex Christensen, Peter Møgelvang-Hansen, Per Overbeck, Jørn Ravn
Klageemne: Tavshedspligt - øvrige spørgsmål
Gebyr - udskrift
Ledetekst: Gebyr, studielån. Tavshedspligt, uden for ankenævnets kompetence.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Under denne sag har klageren påstået indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagedes Bellahøj afdeling har været uberettiget til i forbindelse med klagerens anmodning om overflytning af en selvpensioneringskonto til Laane- og Sparekassen for Offentligt Ansatte at oplyse denne om eksistensen af klagerens studielån hos indklagede. Endvidere har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at yde ham erstatning for det tidsforbrug, han har haft i forbindelse med, at indklagede ved en overførsel af hans studielån mellem to af indklagedes afdelinger på trods af en aftale herom opkrævede gebyr for overførslen, og tilpligtes at udarbejde kontoudskrift over studielånet efter 30 bevægelser på kontoen, dog mindst én gang årlig eller ved udbetaling af låneprovenu.

Indklagede har overfor klagerens påstande vedrørende brud på tavshedspligt og udarbejdelse af kontoudskrift over studielån nedlagt påstand om afvisning i medfør af vedtægternes § 4, stk. stk. 1, og overfor klagerens erstatningspåstand påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i forbindelse med overførslen af sin selvpensioneringskonto til Laane- og Sparekassen ikke havde anmodet om overførsel af studielån. Uagtet dette forespurgte afdeling en Laane- og Sparekassen, om denne var interesseret i at overtage hans studielån. Da han ikke havde misligholdt sine forpligtelser overfor indklagede, har indklagede ikke været berettiget til at oplyse Laane- og Sparekassen om hans engagement.

Overførslen af studielånet til anden afdeling skete på indklagedes foranledning, og han, som var uden interesse i, i hvilken afdeling lånet skulle føres, stillede som betingelse, at overførslen skete gebyrfrit. På trods heraf opkrævede indklagede et gebyr på 350 kr. Først efter flere henvendelser fra ham og et tidsforbrug for ham på 40-50 timer tilbageførte indklagede det opkrævede gebyr. I forbindelse hermed godtgjorde indklagede ham udgifter til porto, kopier m.v., hvilket er en utilstrækkelig erstatning for et tidsforbrug af den nævnte størrelse.

Indklagede har til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gjort gældende, at de omhandlede spørgsmål tidligere har været forelagt såvel Tilsynet med Banker og Sparekasser (Finanstilsynet) som Industriministeriet. Indklagede har fremlagt Tilsynets skrivelse af 5. december 1986 og 13. januar 1987, hvori Tilsynet har udtalt, at der i det foreliggende tilfælde ikke er sket brud på tavshedspligten, jf. Bank- og Sparekasselovens § 54, stk. 2, ved, at indklagede har oplyst Laane- og Sparekassen om eksistensen af klagerens studielån, samt at indklagede telefonisk har oplyst overfor Tilsynet, at man ikke er i stand til at udarbejde kontooversigter for studielån, hvorfor Tilsynet betragtede sagen som afsluttet.

Indklagede har endvidere fremlagt Industriministeriets skrivelse af 23. juli 1987, hvori ministeriet har udtalt, at man finder det bedst stemmende med god pengeinstitutpraksis, jf. Bank- og Sparekasselovens § 1, stk. 6, at pengeinstitutter kun videregiver oplysninger om kundernes engagementer, når der er truffet aftale herom.

Indklagede har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at det opkrævede gebyr med tillæg af renter er tilbageført, og at klageren ikke herudover har lidt tab, der efter dansk rets almindelige regler berettiger til erstatning.

Ankenævnets bemærkninger:

Klagerens påstand vedrørende overtrædelse af Bank- og Sparekasselovens § 54, stk. 2, findes i hvert fald i et tilfælde som det foreliggende, hvor spørgsmålet har været behandlet af Finanstilsynet og industriministeriet og ikke har direkte sammenhæng med en formueretlig tvist, at falde uden for Ankenævnets kompetence.

Klageren findes efter at det i forbindelse med overførslen af hans studielån opkrævede gebyr blev tilbagebetalt og de af ham til porto og kopier afholdte udgifter refunderet, ikke at have lidt noget tab, som berettiger til erstatning.

Ankenævnet finder, at det i hvert fald i tilfælde, hvor kunden inden rimelig tid fremsætter anmodning herom, må påhvile indklagede i tilslutning til den samlede årsopgørelse vedrørende et udlån at udarbejde en kontoudskrift udvisende samtlige posteringer foretaget det pågældende år, idet kunden ellers ikke har reel mulighed for at kontrollere årsopgørelsen, herunder renteberegningen. En sådan kontoudskrift bør tilstilles kunden vederlagsfrit. Ankenævnet tager herefter på dette punkt klagerens påstand til følge som nedenfor bestemt.

Som følge heraf


Ankenævnet kan ikke behandle denne klage for så vidt angår spørgsmålet om overtrædelse af Bank- og Sparekasselovens § 54, stk. 2. Indklagede frifindes for den af klageren nedlagte erstatningspåstand. Indklagede bør på anmodning en gang årlig vederlagsfrit tilstille klageren en kontoudskrift vedrørende det omhandlede studielån udvisende samtlige posteringer for det nærmest forudgående år. Klagegebyret tilbagebetales klageren.