Pensionskonti, placering af indlån.
| Sagsnummer: | 264/1994 |
| Dato: | 30-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Rådgivning - pensionsforhold
|
| Ledetekst: | Pensionskonti, placering af indlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren blev i begyndelsen af 1992 kunde hos indklagede, hvor der blev oprettet en checkkonto, en pengemarkedskonto, en kapitalpensionskonto og en selvpensioneringskonto.
I
Da klageren i maj 1992 fyldte 60 år anbefalede indklagede at undlade ophævelse af selvpensioneringskontoen, hvorpå der indestod ca. 40.000 kr. Kontoen blev i perioden 23. marts 1992 til 31. december 1992 forrentet med over 5% p.a. efter realrenteafgift, mens forrentningen i 1993 var over 3% p.a. efter realrenteafgift.
Klageren har anført, at indklagede har vejledt hende forkert vedrørende selvpensioneringskontoen. På hendes forespørgsel blev det oplyst, at en fortsættelse af kontoen ville give gode renter. Hun erfarede senere, at det ville have været mere fordelagtigt at overføre indeståendet til aftaleindlån af én måneds varighed, hvorved hun havde fået højere rente og rentetilskrivning hver måned.
Indklagede har anført, at kontoen havde en forholdsvis stor 1982-saldo, og da afkast af denne del ikke er realrenteafgiftsbelagt, skønnede man, at en fortsættelse af kontoen var mest fordelagtig. Man har ikke modsat sig ophævelse af kontoen, men har tilkendegivet, at kontoens forrentning var god og måtte forventes mere stabil end renten på aftaleindlån. Klageren har kunnet gøre sig bekendt med de til enhver tid gældende rentesatser og har på baggrund heraf selv kunnet disponere.
II
Den 3. november 1992 indskød klageren 400.000 kr. på et aftaleindlån for en tremåneders periode til 10,5% p.a. Aftaleindlånet blev senere fornyet som følger:
Indskud | Periode | Rente |
510.586,44 kr. | 03.02.-05.04.93 | 10,50% p.a. |
Indklagede har anført, at rentesatsen på et aftaleindlån varierer på baggrund af bindingsperiodens længde og indskuddets størrelse. Aftaleindskud skal udløb en bankdag, hvorfor fornyelse nøjagtig én måned ad gangen er praktisk umuligt. Aftalerne blev indgået mundtligt og blev hver gang fulgt op af en skriftlig bekræftelse, som klageren ikke gjorde indsigelse imod.
III
Kapitalpensionen blev ifølge skriftlig aftale af 12. marts 1992 placeret som kontantindskud i indklagedes puljeinvest. Ifølge skriftlig investeringsaftale af samme dato skulle hele opsparingen placeres i seniorpulje.
Klageren har anført, at hun ikke var bekendt med, at kapitalpensionen blev placeret i pulje, og at indeståendet på pengemarkedskontoen var bundet. Ved flere lejligheder blev hun bagtalt af indklagedes medarbejdere, der også blandede sig i, hvorledes hun brugte sine penge.
Indklagede har anført, at man udelukkende har disponeret efter aftale med klageren. Det afvises, at klageren er blevet bagtalt.
Påstande:
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning for hendes rentetab.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, som kan begrunde, at indklagede er erstatningsansvarlig over for klageren.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.