Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for, at provenuet af et realkreditlån blev mindre, end klagerne forventede.

Indledning.

Denne sag vedrører klagernes krav i forbindelse med, at provenuet af et realkreditlån blev mindre, end de forventede.

Sagens omstændigheder.

Klagerne i denne sag er M og H, der er kunder i Vestfyns Bank.

Ved lånetilbud af 23. juni 2008 tilbød Totalkredit klagerne et 30-årigt 7 % obligationslån med en hovedstol på 1.852.000 kr. til brug for klagernes opførelse af en fast ejendom. Af lånetilbuddet fremgår bl.a.:

"Anslået beløb til udbetaling

Kursværdi ved låneoptagelse

Klagerne har anført, at de blev informeret om, at de ud over omkostningerne på 34.956 kr. skulle betale omkostninger til Vestfyns Bank på i alt 5.500 kr.

Den 15. september 2008 solgte banken obligationerne vedrørende lånet til kurs 100,025, svarende til en kursværdi på 1.852.463 kr. Ved afregningen blev der tillagt handelsrenter for perioden 1. juli-16. september 2008 på 27.830,33 kr. og fratrukket kurtage på 2.778,69 kr., således at der blev indsat 1.877.514,64 kr. på klagernes lånesagskonto i banken.

Den 23. september 2008 blev der hævet 30.125,76 kr. på kontoen med transaktionsteksten "Omk. TK" og 5.500 kr. med transaktionsteksten "Omk. VB". Der var herefter et indestående på kontoen på 1.841.888,88 kr., som i oktober og november 2008 blev anvendt af klagerne i forbindelse med byggeriet.

Den 5. december 2008 blev der hævet 29.200 kr. på kontoen til dækning af tinglysningsafgift. Kontoen gik herved i overtræk med knap 7.000 kr.

Banken har oplyst, at beløbet på 30.125,76 kr., som blev hævet på lånesagskontoen den 23. september var returnering af handelsrenter og betaling af omkostninger til Totalkredit.

Parternes påstande.

Den 15. januar 2009 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestfyns Bank skal betale 27.125,76 kr.

Vestfyns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at de ved indgåelsen af aftalen om Totalkreditlånet fik oplyst, at omkostningerne ville beløbe sig til 34.956 kr. til Totalkredit og 5.500 kr. til banken, eller i alt 40.456 kr.

De opdaterede deres byggebudget efter provenuet på 1.877.514,64 kr.

Da der efter salget af obligationerne blev hævet 30.125,76 kr. og 5.500 kr., anså de alle omkostninger for betalt. De fik ikke tilsendt fondsnotaen for obligationssalget.

Da ejendommen var færdig, blev der hævet 29.200 kr. til tinglysningsafgift, og omkostningerne viste sig således at blive væsentlig større end oplyst af banken.

Differencen beror hovedsagelig på handelsrenterne på 27.125,76 kr., som banken overførte til Totalkredit. De havde ikke på noget tidspunkt hverken mundtligt eller skriftligt fået oplyst, at der skulle betales handelsrenter.

Banken bør tage ansvar for sin mangelfulde og fejlagtige information og tilbagebetale beløbet på 27.125,76 kr., som de har betalt for meget.

Vestfyns Bank har anført, at det forventede provenu af Totalkredit lånet udgjorde 1.802.654 kr. Da kursen på de bagvedliggende obligationer steg, blev det faktiske provenu 1.812.688,88 kr. Som følge af kursstigningen opnåede klagerne således et merprovenu på ca. 10.000 kr.

I forbindelse med udbetalingen af lånet fik klagerne 27.125,76 kr. i handelsrenter for perioden 1. juli-16. september 2008, hvor klagerne ikke havde ejet obligationerne. Renterne skulle derfor returneres. Klagerne har ikke lidt noget tab herved. Der kan højst være tale om skuffede forventninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Lånet med en hovedstol på 1.852.000 kr. blev af Vestfyns Bank hjemtaget til klagerne på de vilkår, som fremgik af lånetilbuddet, og som mundtligt blev oplyst til klagerne. Omkostningerne til henholdsvis Totalkredit, tinglysning og kurtage blev som anført i lånetilbuddet, og omkostningerne til banken blev som mundtligt oplyst til klagerne på 5.500 kr. Kursstigningen på de bagvedliggende obligationer i perioden fra lånetilbudstidspunktet til hjemtagelsen af lånet medførte alene en forhøjelse af provenuet.

Omkostningerne på 29.200 kr. til tinglysning blev hævet på klagernes lånesagskonto lidt over 2 måneder efter hjemtagelsen af lånet og beregningen af de øvrige omkostninger. Dette forhold, der synes at have medført, at klagerne blev skuffede i deres forventninger til størrelsen på det endelige provenu, kan ikke medføre et erstatningsansvar for banken, da klagerne ikke har lidt et formueretligt tab.

Klagen tages ikke til følge.