Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Modregning efter fusion.

Sagsnummer: 427 /1995
Dato: 14-05-1996
Ankenævn: Peter Blok, Peter Stig Hansen, Peter Møgelvang-Hansen, Ole Just, Allan Pedersen
Klageemne: Modregning - fusion
Gevinstopsparing - modregning
Ledetekst: Modregning efter fusion.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved dom afsagt af retten i Skanderborg i 1984 blev klageren dømt til at betale 86.703,35 kr. til Privatbanken, Skanderborg, (nu indklagede). Senere i 1984 afgav klageren insolvenserklæring i fogedretten under en af indklagede begæret fogedforretning.

I 1989 etablerede klageren lønkonto i Sparekassen SDS, Skanderborg (nu indklagede).

I marts 1994 indgav klageren begæring om gældssanering til skifteretten. Gælden i henhold til dommen var ikke anført i kreditorlisten. Gældssaneringssag blev ikke indledt.

I december 1994 oprettede klageren en gevinstopsparingskonto hos indklagede.

Ved skrivelse af 2. februar 1995 meddelte indklagede klageren, at man havde spærret indeståendet på gevinstopsparingskontoen på 3.000,42 kr., idet man forbeholdt sig ret til at foretage modregning.

Ved skrivelse af 13. februar 1995 gjorde klagerens advokat indsigelse over for modregningsretten. Indklagede fastholdt retten til modregning.

Klageren har ved klageskema af 12. september 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at foretage modregning i indeståendet på gevinstopsparingskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun ikke siden sagens foretagelse i fogedretten i 1984 har hørt fra Privatbanken. Hun regnede derfor ikke med, at hun skyldte noget beløb. Dette var baggrunden for, at gælden ikke var medtaget i kreditorlisten i begæringen om gældssanering. Hun har ikke fået meddelelse om, at fordringen var overdraget til indklagede i forbindelse med fusionen. Gælden er først medtaget på en kontooversigt pr. 31. december 1994. Hun har haft lønkonto hos indklagede i mange år, uden at der er sket modregning. Havde hun vidst, at der kunne foretages modregning, havde hun ikke i december måned 1994 indsat beløbet på gevinstopsparingskontoen. Ankenævnets kendelse i sag nr. 473/1990 har ikke betydning i nærværende sag. Indklagede har forholdt sig passiv og har først, da der indsattes et opsparingsbeløb, foretaget modregning. Såfremt modregningsbetingelserne findes at være opfyldt, gøres det gældende, at indklagede har handlet i strid med aftaleretlige regler.

Indklagede har anført, at kravet i henhold til dommen ikke er forældet eller bortfaldet ved passivitet. Man har ikke foretaget modregning i indeståendet på lønkontoen, idet man har betragtet det som omfattet af trangsbeneficiet. Der er i nærværende sag gået betydelig længere, end de i sag nr. 473/1990 omhandlede 5 måneder. Samtlige betingelser for foretagelse af modregning er opfyldt.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved fusionen overtog indklagede Privatbankens krav mod klageren i henhold til dommen fra 1984. Dette krav er ikke forældet og kan heller ikke anses for bortfaldet ved passivitet. Da kravet endvidere er forfaldent, er de almindelige betingelser for, at indklagede kan foretage modregning i klagerens indestående på gevinstopsparingskontoen, opfyldt. Indklagedes forbehold om modregning er først fremsat længe efter fusionen, og der findes heller ikke i øvrigt at foreligge omstændigheder, som kan afskære indklagedes modregningsret efter almindelige regler.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.