Antal.
| Sagsnummer: | 126/1994 |
| Dato: | 30-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Gebyr - rykkergebyr
|
| Ledetekst: | Antal. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 1. februar 1991 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut, klageren et lån på 10.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 392 kr. over 36 måneder. Ved afkrydsning på låneaftalen var vedrørende betaling af ydelserne angivet, at klageren gav indklagede tilladelse til at trække ydelserne via PBS på en i låneansøgningen anført konto. Det var oplyst, at de anførte kreditomkostninger på 4.256,01 kr. var beregnet under forudsætning af, "at ydelserne indgår på den seneste rettidige betalingsdag, og at den anførte betalingsform ikke ændres". Under lånets "almindelige bestemmelser" var anført:
"OMKOSTNINGER, GEBYRER, RENTE M. V.
Hvis låntager ikke overholder låneaftalen, kan [indklagede] forlange betaling for evt. ekstraomkostninger i forbindelse med administration af lånet - herunder evt. inkassoomkostninger.
...
Omkostninger, gebyrer, rente, morarenter fremgår af den udleverede ydelsestabel.
De anførte satser og beløb kan til enhver tid ændres af [indklagede]."
Af ydelsestabellen fremgik
"Såfremt betaling ikke sker via PBS/PTG, forhøjes ydelserne med kr. 20."
Af ydelsestabellens bagside fremgik om gebyrer pr. 1. januar 1991, at gebyr for første rykkerskrivelse var 125 kr. og 200 kr. for efterfølgende rykkerskrivelser.
Indklagede har om lånets afvikling oplyst, at den første ydelse pr. 1. april 1991 ikke betaltes automatisk som forudsat, idet klagerens pengeinstitut afmeldte betalingen. Indklagede udskrev herefter giroopkrævning for ydelsen med tillæg af opkrævningsgebyr på 20 kr. med sidste rettidige betalingsdag den 2. april 1991. Betaling skete først 18. april 1991, men forinden havde indklagede afsendt rykkerbrev og debiteret rykkergebyr på 125 kr.
Den 1. maj 1991 var betalingstilladelsen aktiv, men klagerens pengeinstitut trak den 6. maj 1991 betalingen tilbage, således at lånet var i restance med 392 kr. Efter rykkerbrev blev klageren debiteret med 125 kr.
Betalingsformen blev herefter ændret til almindelig giroopkrævning, og ydelserne betaltes planmæssigt for juni, juli og august 1991. Ydelsen for september blev sprunget over på baggrund af klagerens anmodning, og oktober ydelsen betaltes planmæssigt.
Der opstod herefter restancer på ydelserne for november, december 1991 og januar 1992. Ved udgangen af januar 1992 var lånets afvikling à jour.
Klageren betalte på ny til indklagede i marts og april 1992 med 2 x 250 kr. Indklagede debiterede pr. 17. februar, 16. marts og 15. april tre rykkergebyrer à henholdsvis 125, 200 og 125 kr.
Klagerens indbetalinger udgjorde herefter fra maj 1992 300 kr. Den 18. maj, 17. juni og 15. juli debiterede indklagede lånene med tre gebyrer på 2 x 125 kr. og 200 kr. Indklagede har under klagesagens behandling tilbagebetalt disse gebyrer med rentekompensation.
Klageren meddelte herefter indklagede, at de månedlige indbetalinger fremover ville udgøre 300 kr. med tillæg af opkrævningsgebyr, hvilket indklagede accepterede. Indtil klageren i februar 1994 indfriede lånet ved betaling af 9.452,48 kr., fortsatte afviklingen med betaling af 320 kr. månedligt.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale for meget betalte gebyr og renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånet ved indfrielsen i februar 1994 kun var nedbragt med ca. 600 kr., selv om hun siden lånets etablering har betalt ca. 10.000 kr. Indklagede har uberettiget debiteret gebyr og renter. Med hensyn til lånets afviklingsform forventede hun at modtage et indbetalingskort til brug for betalingen af ydelser.
Indklagede har anført, at der i lånets løbetid er udsendt 13 rykkerbreve med deraf følgende rykkergebyrer på ialt 1.870 kr.; hertil kommer 34 opkrævninger à 20 kr. eller 680 kr. I lånets løbetid er debiteret renter med ialt 7.658,48 kr. Efter Ankenævnets praksis kan der ved sammenhængende perioder med stadige restancer alene kræves gebyr for tre rykkerskrivelser. Efter at indklagede under sagens forberedelse har tilbagebetalt tre rykkergebyrer, er de opkrævede rykkergebyrer i overensstemmelse med denne praksis. At lånet ved dets indfrielse i 1994 alene var nedbragt med ca. 600 kr. skyldes klagerens manglende indbetalinger/forsinkede indbetalinger/reducerede ydelsesbetalinger med deraf følgende gebyrer og morarenter.
Ankenævnets bemærkninger:
Da det alene skyldes klagerens misligholdelse af lånet, at det ikke blev nedbragt som forudsat ved låneaftalens indgåelse, og da indklagede bortset fra debiteringen af de tre rykkergebyrer, der under sagens behandling er tilbagebetalt klagerne, ikke har tilsidesat den i nævnets praksis opstillede regel, hvorefter der ved stadige restancer alene kan kræves gebyr for tre rykkerskrivelser, kan der ikke gives klageren medhold i klagen.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.