Krav om erstatning begrundet i mangelfuld visning af afkast på solgte værdipapirer i netbanken, der medførte tilbagebeta-ling af SU grundet ændret opgørelse af kurstab fra SKAT.
| Sagsnummer: | 401 /2021 |
| Dato: | 22-12-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jimmy Bak, Karin Duerlund, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Netbank - værdipapirer
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i mangelfuld visning af afkast på solgte værdipapirer i netbanken, der medførte tilbagebeta-ling af SU grundet ændret opgørelse af kurstab fra SKAT. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i mangelfuld visning af afkast på solgte værdipapirer i netbanken, der medførte tilbagebetaling af SU grundet ændret opgørelse af kurstab fra SKAT.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde nogle pensionskonti med tilknyttede værdipapirdepoter og nogle frie værdipapirdepoter, herunder et depot -583, der blandt andet indeholdt investeringsbeviser i Sparinvest Index Europa Value, samt netbankadgang.
I løbet af 2020 solgte klageren i netbanken seks gange investeringsbeviser i Sparinvest Index Europa Value fra sit depot -583.
I en mail af juli 2021 til banken anførte klageren blandt andet:
”1) Anmodning om erstatning, grundet den fejlagtige opgørelse af afkast på salg af værdipapirer i netbanken – relateret til krav om tilbagebetaling af SU
Jeg tillader mig at kontakte jer i forbindelse med at jeg i kalenderåret 2020 studerede på den netbaserede læreruddannelse på professionshøjskolen i [by]. I den forbindelse havde jeg mulighed for at modtage SU, såfremt min årlige indkomst fra løn, renter, udbytter og kursgevinster, ikke oversteg årsfribeløbet på 162.504 kroner. Derfor indbetalte jeg størstedelen af min lønindkomst på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning og fik således kun udbetalt løn for november og december, hvorfor min samlede lønindkomst udgjorde 152.459 kr. I forhold til indtægter fra renter, udbytter og kursgevinster, fulgte jeg løbende udviklingen på netbanken, under investering/afkast. Og som det fremgår af udskriften fra netbank i [vedlagt bilag], udgjorde min samlede indtægt fra renter og udbytter 69.792 kr., mens mit samlede kurstab udgjorde -84.735 kroner, for 2020. Således var det min forståelse, at min samlede indtægt udgjorde (152.459 + 69.792 – 84.735) = 137.516 kr., altså betragteligt under de 162.504 kr., som udgør grænsen for hvor meget jeg måtte tjene i 2020, uden at skulle tilbagebetale den modtagne SU. Det bemærkes, at de solgte investeringsbeviser er indkøbt over en længere periode til forskellige kurser, hvorfor det ikke umiddelbart var muligt for mig at vurdere, om et salg ville resultere i en kursgevinst eller et kurstab. Således har jeg ikke fundet anledning til at forholde mig kritisk til det i netbanken anførte kurstab på -84.735 kr., idet jeg har haft tillid til at de oplysninger som fremgik på netbanken, var korrekte og retvisende.
Jeg var derfor noget chokeret, da jeg modtog brev fra Uddannelses- og forskningsministeriet, med krav om tilbagebetaling af den samlede udbetalte SU for 2020, på 74.337 kr. Som det fremgår af [vedlagt bilag], lægger Uddannelses- og forskningsministeriet til grund, at jeg har haft aktieindkomst på 107.368 kr. Idet jeg var uforstående over for dette, kontaktede jeg SKAT, med henblik på at forstå hvorledes dette beløb var fremkommet. Medarbejderen fra SKAT forklarede, hvordan SKAT har beregnet mine kursgevinster, jfr. [vedlagt bilag]. Det fremgår, at SKAT lægger nogle andre købskurser til grund, end dem som Danske Bank angiveligt har benyttet. Medarbejderen fra SKAT oplyste yderligere, at Uddannelses- og forskningsministeriet i deres opgørelse fratrækker 57.781 kr. i min aktieindkomst, som en slags ”tolerancegrænse”, men uanset dette fradrag, er min samlede aktieindkomst i Uddannelses- og forskningsministeriet opgørelse på 107.368 kr., hvorfor min samlede indtægt overstiger årsfribeløbet med 88.031 kr.
Såfremt det forholder sig sådan, at SKATs beregninger er korrekte, er konsekvensen, at jeg er blevet påført et tab grundet den fejlagtige opgørelse af mit afkast på salg af værdipapirer, på Danske Banks netbank. Dette føler jeg på ingen måde er rimeligt, idet jeg har været omhyggelig med at følge min indkomstudvikling gennem 2020, netop for at undgå at komme i en situation, hvor jeg kunne blive mødt af krav om tilbagebetaling af SU. Det bemærkes, at jeg er opmærksom på, at jeg i konsekvens af den reduceret indtægt fra SU, vil modtage en ny årsopgørelse for 2020, hvorfor det skattekorrigerede tab forventes at andrage ca. 50.000 kr.
…”
Som bilag til klagerens mail til banken var blandt andet vedlagt et skærmbillede fra netbanken af ”Afkast” vedrørende klagerens depot -583 for perioden fra 1. januar til 31. december 2020, hvoraf fremgik, at for et af værdipapirerne i depotet, Sparinvest Index Europa Value, var primo kursværdi 1.355.617,06 kr., transaktioner ÷896.173,32 kr., ultimo kursværdi 324.983,00 kr., realiseret ÷84.735,86 kr. og urealiseret ÷49.724,88 kr.
Parterne er enige om, at det af klageren vedlagte skærmbillede blev vist, efter at klageren havde gennemført salgene i 2020. Klageren har supplerende oplyst, at han af den årsag foretog seks handler i løbet af 2020 for løbende at kunne have overblik over, hvordan hans samlede tab/gevinst udviklede sig, således at han kunne sikre, at hans samlede indtægt ikke oversteg årsfribeløbet på 162.504 kr., som SU havde defineret. Han fandt det derfor ikke problematisk, at han ikke kunne se afkastresultatet, før han foretog den enkelte handel.
Banken afviste klagerens erstatningskrav.
Der blev efterfølgende udvekslet en mailkorrespondance mellem klageren og banken om visning af afkast på solgte værdipapirer i netbanken.
Den 18. september 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har under sagens forberedelse på klagerens anmodning fremlagt transskriptioner af telefonsamtaler mellem klageren og bankens medarbejdere, M1, M2, M3 og M4. Det drejer sig som følgende samtaler: Telefonsamtale af 15. oktober 2021 med M1, telefonsamtale af 19. oktober 2021 med M1, telefonsamtale af 9. november 2021 med M1, telefonsamtale af 1. november 2021 med M2, telefonsamtale af 11. november 2021 med M2, telefonsamtale af 11. november 2021 med M3, telefonsamtale af 12. november 2021 med M4 og telefonsamtale af 12. november 2021 med M1.
Banken har oplyst, at netbanken giver kunderne mulighed for at se information om deres investeringer på flere forskellige måder. Et skærmbillede kaldet ”Depotindhold” viser den aktuelle beholdning i papirer, stykantal, kurs og værdi af kundens investeringer. For værdipapirer, hvor banken er i besiddelse af anskaffelsessummer, vises endvidere – i visse tilfælde – en vejledende opgørelse af gevinst/tab på investeringerne. Nederst på dette skærmbillede vises følgende tekst:
”Opgørelsen af gevinst/tab er vejledende og medtager kun de viste investeringer. Den faktiske gevinst/tab kan afvige fra det viste. Opgørelsen kan ikke bruges til oplysning af det skattemæssige resultat eller til at fastslå skattemæssige konsekvenser.”
Et andet skærmbillede kaldet ”Afkast” viser et beregnet afkast for den datoperiode, som kunden vælger øverst på skærmbilledet. Nederst på dette skærmbillede vises følgende tekst (som ikke er medtaget på alle de bilag, som klageren har fremlagt):
”Realiseret gevinst og tab er opgjort for den valgte periode. Opgørelsen af gevinst/tab er vejledende og medtager kun de viste investeringer. Den faktiske gevinst/tab kan afvige fra det viste. Opgørelsen kan ikke bruges til oplysning af det skattemæssige resultat eller til at fastslå skattemæssige konsekvenser.”
Banken har oplyst, at forskellen mellem ”Depotindhold” og ”Afkast” skærmbillederne er det viste gevinst/tab-tal. Skærmbilledet ”Depotindhold” viser alene gevinst/tab, hvis banken har fornøden information om det pågældende værdipapir (dvs. anskaffelsespriser for samtlige køb af papiret). Som ”G/T” vises forskellen mellem aktuel værdi af positionen og den gennemsnitlige anskaffelsesværdi. Der er således alene tale om en beregning af urealiseret gevinst/tab.
Banken har yderligere oplyst, at skærmbilledet ”Afkast” både viser en kolonne for ”realiset” og ”urealiseret”. Tallet for ”urealiseret” gevinst/tab er forskellen mellem positionens værdi på den valgte slutdato og dens værdi på den valgte startdato. Tallet for ”realiseret” er forskellen mellem positionens værdi på datoen for salget af værdipapiret og positionens værdi på den valgte startdato.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale ca. 50.000 kr.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at det var vildledende og fejlagtigt, at banken i teksten under oversigten i skærmbilledet ”Afkast” anvendte betegnelsen ”Realiseret gevinst og tab er opgjort for den valgte periode”. Begrundelsen herfor er, at der alene vises ”realiseret gevinst/tab” for den pågældende periode og ikke det faktiske ”realiseret gevinst/tab” for de investeringsbeviser, som blev solgt i den pågældende periode. Betegnelsen ”realiseret gevinst/tab” giver kun mening i forhold til købstidspunktet for investeringsbeviset, fordi der ikke kan realiseres et ”gevinst/tab”, for en vilkårlig valgt periode. Der kan således vises et negativt afkast i den pågældende periode, uanset at den pågældende investering, siden købstidspunktet, rent faktisk kan have resulteret i en gevinst, som det har været tilfældet for ham. Derfor burde det eksplicit fremgå, at det alene er en ”værdiudvikling”, der vises.
Banken har anført, at ”Som nævnt vises beregnede gevinst/tab i afkastbilledet, da der i den sammenhæng er tale om en beregning af teoretisk afkast for en valgt periode mellem to angivne datoer, men ikke en beregning af den enkelte kundes gevinst/tab i forhold til de konkrete anskaffelseskurser”. Dette understøtter, at det er vildledende, at banken anvender begrebet ”realiseret gevinst/tab” idet man som kunde forledes til at tro, at der er tale om det faktisk realiserede gevinst/tab, men der er reelt blot tale om en teoretisk beregning.
Det var hans forventning, at den opgørelse han så i netbanken, var det realiserede gevinst/tab på de værdipapirer, som han havde solgt i den anførte periode (2020). Baggrunden herfor var, at dette ville være den logiske og relevante information som han, som kunde og investor, havde behov for, og det var også på den måde, at SKAT viste det realiserede gevinst/tab på de værdipapirer, som han havde solgt i det pågældende år (2020).
Den tekst i teksten/disclaimeren, som banken henviser til, kunne han ikke se i sin netbank, medmindre han scrollede ned, jf. de skærmbilleder, som han har fremlagt i sagen. Han er derfor først efterfølgende blevet opmærksom på teksten, der vises nedad ude i venstre kolonne. Han antager, at dette skyldes en teknisk fejl fra bankens side.
Han har ikke været opmærksom på det lille spørgsmålstegn, som fremgår i øverste højre hjørne. Han vil tillade sig at påstå, at relativt få kunder lægger mærke til dette og at endnu færre klikker på spørgsmålstegnet. Yderligere forholder det sig således, at når man trykker på spørgsmålstegnet, bliver man mødt af en menu med 21 punkter, og man skal herefter vælge et punkt i denne menu.
Ifølge telefonisk udsagn fra bankens medarbejder, M1, burde den retvisende og korrekte betegnelse for en vilkårlig valgt periode være ”værdiudvikling”.
Banken anfører, at den ikke er bekendt med, at andre kunder har misforstået teksten. Imidlertid kontaktede han bankens Investeringslinje telefonisk den 16. oktober 2021, hvor han talte med en investeringsspecialist, M1. Han forklarede M1, at han havde misforstået netbankens opgørelse af gevinst/tab, idet han havde haft opfattelsen af, at opgørelsen viste det gevinst/tab, som han havde opnået på de investeringsbeviser, som han havde solgt i den pågældende periode (2020). Det viste sig, at M1 udmærket var bekendt med denne problematik. M1 forklarede, at han ikke var den eneste, der havde undret sig, og ”det var der flere der havde fejlfortolket”. Han spurgte efterfølgende M1, om det ikke ville være mere korrekt at anvende betegnelsen ”afkast”. Til dette forklarede M1, at den korrekte betegnelse burde være ”værdiudvikling”. M1 var også af den opfattelse at det burde fremgå af teksten, at: ”Der tages ikke højde for den faktiske købskurs”. M1 oplyste efterfølgende, at han ville kontakte bankens udviklingsafdeling for at få teksten korrigeret.
Ovenstående udsagn fra en investeringsspecialist i banken med daglig kundekontakt og over 20 års erfaring i den finansielle sektor understøtter påstanden om, at bankens anvendelse af begrebet ”gevinst/tab” var forkert og resulterede i, at han i god tro handlede på et fejlagtigt grundlag, hvilket har påført ham et konkret økonomisk tab. Det var en skærpende omstændighed, at banken var bekendt med problematikken uden at reagere.
Dette udsagn blev yderligere telefonisk bekræftet af andre investeringsspecialister fra banken, som han talte med.
En simpel googlesøgning viser, at et andet pengeinstitut som forklaring til fanen afkast anfører, at: ”Realiseret gevinst/tab = Solgt nom/styk x (salgskurs ÷ startkurs i den valgte periode)”, hvilket netop fastslår at begrebet ”realiseret” relateres til et konkret salg/transaktion af et investeringsbevis, hvilket efter hans opfattelse er den korrekte anvendelse af begrebet.
Danske Bank har blandt andet anført, at det klart og tydeligt fremgår af skærmbilledet ”Afkast”, at det realiserede gevinst/tab:
- Er opgjort for perioden
- Er vejledende
- Kan afvige fra det faktiske gevinst/tab
- Ikke kan anvendes til at fastslå skattemæssige konsekvenser.
Teksten er tilgængelig og læselig for brugere af netbanken. Det bestrides, at teksten i disclaimeren ikke blev vist under tabellen i afkastbilledet og derfor ikke var umiddelbart synlig. Danske Netbank viste teksten i en kolonne i venstre side, når netbanken blev åbnet med Google Chrome. Når der er flere informationer på en internetside, end der umiddelbart kan vises på skærmen, vil man se, at der er en bjælke i højre side af skærmen, så man kan scrolle ned i skærmbilledet.
Selv om teksten stod i en kolonne og ikke hele vejen hen under tabellen, var den stadig synlig og læsbar.
Yderligere kunne klageren have tilgået en række forklarende tekster ved at trykke på ”?” i øverste højre hjørne af skærmen på afkastbilledet. Blandt de forklarende tekster er en tekst vedrørende ”realiseret gevinst/tab”, der forklarer, at det er en beregning baseret på periodens kurser og ikke den gennemsnitlige anskaffelsesværdi.
Det er væsentligt at bemærke, at i afkastbilledet anvendes begreberne ”gevinst” og ”tab” udelukkende i den forklarende tekst/disclaimeren, mens der i selve tabellen udelukkende anvendes ”Realiseret” og ”Urealiseret”.
Det kan i øvrigt oplyses, at den forklarende tekst/disclaimeren i dag ved brug af Google Chrome ikke længere vises i en kolonne i venstre side, men i stedet vises under tabellen hen over hele skærmbilledet. Denne ændring er implementeret af bankens IT-afdeling uafhængigt af denne sag.
Klageren har ikke i god tro kunnet opfatte de viste ”gevinst/tab-tal” som udtryk for det faktiske resultat.
Klageren har på trods af advarselsteksten anvendt oplysningerne i skærmbilledet til en skattemæssig optimering af sin økonomi med henblik på at kunne have højest mulig indkomst fra lønnet arbejde og salg af værdipapirer, uden at dette medførte modregning i SU. På trods af advarselsteksten kontaktede klageren ikke banken for at søge rådgivning om eller afklaring af, hvordan hans påtænkte salg ville påvirke hans skattepligtige indkomst og dermed SU. Det havde været naturligt for klageren at kontakte banken med henblik på at fastlægge indholdet i skærmbilledet, når der tydeligt står, at oplysningerne ikke kan anvendes til at fastslå skattemæssige konsekvenser.
Såfremt klageren havde henvendt sig til banken, havde den kunnet oplyse, at oplysningerne, som klageren så i det konkrete tilfælde, ikke var hans skattemæssige gevinst/tab, blandt andet fordi banken ikke havde købskursen på de pågældende værdipapirer, da beholdningen var overført fra et andet pengeinstitut. Det gør i den sammenhæng ingen forskel, at værdipapirerne tidligere havde været i depot i Danske Bank, da banken ikke havde viden om, hvorvidt det var de samme værdipapirer, eller om de havde været solgt og købt i det andet pengeinstitut.
Banken ville have henvist klageren til ekstern rådgivning i forhold til den faktiske skattemæssige optimering.
Klageren har i klagen erkendt, at han kunne have undersøgt forholdene bedre, og han har dermed erkendt sin egen skyld i det opståede tab.
Banken har valgt af efterkomme klagerens ønske om at få fremlagt transskriptioner af sine telefonsamtaler med bankens medarbejdere om visningen i Danske Netbank. Alle samtalerne er foregået, efter klageren foretog sine handler.
Samtalerne er en art ensidigt indhentet mundtlig bevisførelse, som ikke egner sig til behandling ved Ankenævnet, og de bør derfor ikke indgå i sagens behandling. Det er dog bankens opfattelse, at medarbejderne korrekt redegør for skærmbilledernes indhold, og for hvorledes de kan og ikke kan anvendes. Det bør haves i erindring, at samtalerne sker i en rammesætning, hvor klageren oplyser, at han har misforstået visningen i netbanken og som følge deraf har lidt et tab, hvorfor medarbejderne naturligvis udviser forståelse for klagerens situation.
Det er bankens opfattelse, at den tekst, som klageren henviser til fra et andet pengeinstitut, fungerer på samme måde som Danske Banks skærmbillede, og at det andet pengeinstitut i beregningen af ”realiseret gevinst” tager udgangspunkt i den valgte periodes kurs og ikke i den faktiske anskaffelseskurs.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde et værdipapirdepot -583, der indeholdt investeringsbeviser i Sparinvest Index Europa Value, samt netbankadgang.
I løbet af 2020 solgte klageren i netbanken seks gange investeringsbeviser i Sparin-vest Index Europa Value fra sit depot -583.
Klageren har anført, at visningen af ”realiseret” og ”urealiseret” i skærmbilledet ”Afkast” i Danske Netbank var vildledende og fejlagtig, idet der ikke vises det faktisk realiserede gevinst/tab, men alene en ”værdiudvikling” i den valgte periode. Teksten i den forklarende tekst/disclaimeren, som banken henviser til, kunne han ikke se i sin netbank, medmindre han scrollede ned. Han er derfor først efterfølgende blevet opmærksom på teksten, der blev vist nedad ude i venstre kolonne. Teksten/disclaimeren er i øvrigt vildledende.
Ankenævnet finder, at banken ikke som følge af udformningen og indholdet af de omhandlede skærmbilleder i sin netbank har handlet ansvarspådragende over for klageren. Ankenævnet lægger navnlig vægt på, at det af teksten nederst i skærmbilledet “Afkast” klart fremgik, at “realiseret gevinst og tab” var opgjort for den valgte periode, at opgørelsen var vejledende, at faktisk gevinst/tab kunne afvige fra det viste, og at opgørelsen ikke kunne bruges til at fastslå skattemæssige konsekvenser. Den omstændighed, at skærmbilledet hos klageren var vist således, at teksten først blev synlig, når han scrollede ned i skærmbilledet, kan ikke føre til en anden vurdering.
Ankenævnet finder heller ikke, at banken i øvrigt har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.