Afgørelse

Låneomlægning. Indfrielsesmetode. Rådgiversansvar.

Klageren havde i sin ejendom et lån til institut 1. Det indklagede institut 2 fremsendte i oktober 2008 et tilbud til klageren vedrørende omlægning af lånet i institut 1. I lånetilbuddet var lånet til institut 1 forudsat indfriet til kurs 93,02. Efter henvendelse fra klageren om resultatet af låneomlægningen meddelte institut 2 den 30. januar 2009 klageren, at institut 2 ville vente med at lave et nyt tilbud, indtil klageren kontaktede institut 2 og sagde, at ”nu er det nu”. Herefter ville institut 2 ”låse det fast med det samme”. Klageren meddelte den 3. februar 2009 institut 2, at ”nu er det nu”, og at han gerne ville have låneomlægningen gennemført pr. marts termin. Institut 2 udarbejdede herefter et nyt lånetilbud. Der blev ikke foretaget kurssikring. Låneomlægningen blev gennemført ultimo marts 2009. Indfrielsen af lånet til institut 1 skete til kurs 100,55. Klageren rettede efterfølgende henvendelse til institut 2, idet han var utilfreds med, at der ikke var indgået en fastkursaftale som ønsket af ham. Klageren fik i juni 2009 en godtgørelse på 2.232 kr. Beløbet svarede angiveligt til forskellen mellem den foretagne indfrielse og en paristraksindfrielse.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 var erstatningsansvarlig for de forøgede indfrielsesomkostninger. Institut 2 påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at instituttet den 30. januar 2009 orienterede klageren om, at han blot skulle give beskeden ”nu er det nu”, når han ønskede låneomlægningen gennemført, idet instituttet herefter ”kan låse det fast med det samme”. På trods heraf foretog instituttet ikke i umiddelbar forlængelse af klagerens ”nu er det nu” den 3. februar 2009 en sådan fastlåsning af låneomlægningen. Hvis der var foretaget kurssikring af indfrielsen den 3. februar 2009, kunne dette være sket til en fastkursaftalekurs på 98,25. Indfrielsen blev imidlertid først igangsat den 26. marts 2009 til kurs 100,65. Nævnet fandt, at instituttet havde tilsidesat sine påtagne pligter over for klageren og derfor burde erstatte klageren forskellen imellem den anførte kurser, svarende til et beløb på 40.728 kr. I erstatningen skulle der ske afkortning for den kompensation på 2.232 kr., som klageren allerede havde modtaget. Som følge heraf blev instituttet tilpligtet at yde klageren en erstatning på 38.496 kr.