Tvist vedrørende manglende kurssikring. Differencerenter.
| Sagsnummer: | 610/1994 |
| Dato: | 29-06-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Ole Just, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ejerskifte
Realkreditbelåning - kurssikring |
| Ledetekst: | Tvist vedrørende manglende kurssikring. Differencerenter. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved slutseddel af 28. oktober 1993 solgte klager 1 sin ejendom til overtagelse pr. 1. februar 1994 for 525.000 kr. Ved handelen skulle optages et ejerskiftelån på 405.000 kr. som mixlån, og den kontante udbetaling udgjorde 120.000 kr. To eksisterende kontantlån til BRF Kredit med en obligationsrestgæld på ca. 492.000 kr. skulle indfries. Ejendommen var endvidere behæftet med et pantebrevslån til Baltica med en restgæld på ca. 68.000 kr.
Indklagede modtog samme dag som klagernes pengeinstitut slutsedlen.
Den 1. november 1993 tilbød Realkredit Danmark det forudsatte ejerskiftelån. Udbetalingen af lånet var betinget af, at der forelå gældsovertagelseserklæring. Ved skrivelse af 2. november 1993 til klager 1 meddelte den medvirkende ejendomsformidler, at han samme dag havde indleveret kreditforeningslånetilbudet til indklagede. I skrivelsen anførtes, at "evt. kurssikring m.m. aftales nærmere med sælger og pengeinstituttet."
Lånene til BRF Kredit var med halvårlige kreditorterminer pr. 1. april og 1. oktober.
Indklagede har oplyst, at det i november måned 1993 med klagerne aftaltes, at klagerne selv skulle rette henvendelse til Baltica for at afklare forholdet til denne som følge af, at handelen ikke gav dækning. Ultimo januar 1994 oplyste klagerne, at Baltica havde accepteret, at pantebrevet kunne indfries ved betaling af 50.000 kr. til fuld og endelig afgørelse, og indklagede fremsendte herefter den 1. februar 1994 dette beløb.
Den 17. februar 1994 straksindfriede indklagede de to lån til BRF Kredit. Ved indfrielsen beregnedes differencerente med i alt 17.953 kr. for perioden 22. februar til 1. oktober 1994.
Den 28. marts 1994 modtog indklagede pantebrevet til kreditforeningen retur i tinglyst stand fra den berigtigende advokat. Den 6. april 1994 anmodede indklagede om lånets udbetaling. Lånet kunne ikke udbetales som følge af, at der ikke forelå gældsovertagelseserklæring. Den 11. s.m. fremsendte indklagede gældsovertagelseserklæring, der havde beroet hos den berigtigende advokat, hvorefter lånet udbetaltes den 14. s.m.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre differencerente for perioden 1. april til 1. oktober 1994 samt "manglende provenu ved hjemtagelse af nyt lån", alt med renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at ejendomsformidleren har oplyst, at han den 28. oktober 1993 meddelte indklagede, at huset var solgt, således at indklagede kunne opsige de eksisterende lån hurtigst muligt. Det bestrides, at det skulle være oplyst, at lånene til BRF Kredit havde to eller fire terminer. Indklagede burde derfor have opsagt lånene på dette tidspunkt, hvilket ville have medført, at der ikke skulle have været betalt differencerente for perioden 1. april til 1. oktober 1994. Hertil kommer, at indklagede ikke på noget tidspunkt har anmodet dem om at tage stilling til kurssikring, hvilket er i strid med ejendomsformidlerens skrivelse af 2. november 1993 til indklagede. Lånet burde have været udbetalt på et tidligere tidspunkt, hvorved de ville have opnået en bedre kurs.
Indklagede har anført, at indklagede ikke den 28. oktober 1993 fik besked om hverken opsigelse eller straksindfrielse af eksisterende lån. Handelen og finansieringen var i slutsedlen betinget af kreditforeningens endelige godkendelse, som først forelå den 2. november 1993. Hertil kommer, at ejendomsformidleren havde oplyst, at lånene var med fire kreditorterminer, og opsigelse af lånene kunne derfor ske frem til den 31. december 1993. Kurssikring blev flere gange været drøftet med klagerne, uden at klagerne besluttede sig herfor. Kursen på ejerskiftelånet var på udbetalingstidspunktet bedre end på tidspunktet for slutsedlens underskrift, og klagerne har derfor ikke lidt tab. Hertil kommer, at man meddelte, at en afklaring med hensyn til pantebrevet til Baltica måtte foreligge, førend handelen kunne gennemføres. Først efter afklaring heraf kunne omprioriteringen foretages. Klagerne er blevet skuffede med hensyn til provenuet ved handelen, men dette skyldes ikke indklagedes forhold, men den medvirkende ejendomsformidler, idet denne i et salgsbudget af 16. december 1993 angav forkerte kurser med hensyn til indfrielsen af de to BRF Kreditlån. Fejlene i salgsbudgettet er i størrelsesorden 30.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagede den 28. oktober 1993 blev anmodet om at foretage opsigelse af de eksisterende BRF Kreditlån. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klagerne differencerenten for perioden 1. april til 1. oktober 1994.
Det fremgår udtrykkeligt af ejendomsformidlerens skrivelse af 2. november 1993 til klager 1, at evt. kurssikring skulle aftales nærmere med sælger og pengeinstituttet. Herefter finder Ankenævnet ikke at kunne forkaste indklagedes oplysninger om, at man har drøftet kurssikring af ejerskiftelånet med klagerne, og Ankenævnet lægger herefter til grund, at klagerne har valgt ikke at kurssikre lånet. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at anse indklagede erstatningsansvarlig for det tab, klagerne måtte have lidt på grund af den manglende kurssikring, hvorfor
Den indgivne klagen tages ikke til følge.