Afgørelse

Modregning i pensionskonti i forbindelse med gældssaneringssag.

Sagsnummer:	440/1995
Dato:	04-07-1996
Ankenævn:	Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne:	Gældssanering - modregning Modregning - pensionskonto
Ledetekst:	Modregning i pensionskonti i forbindelse med gældssaneringssag.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:	OF IF
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Medhold klager


Den 9. januar 1995 indledtes gældssaneringssag for klageren ved skifteretten i Århus.

Ved skrivelse af 25. januar 1995 anmeldte indklagede over for skifterettens medhjælper et samlet krav på 846.435,38 kr. Indklagede anførte i anmeldelsen, at man stillede forslag om, at klagerens pensionsindeståender hos indklagede blev ophævet og modregnet efter konkurslovens § 201, jf. 42, stk. 1. Klageren havde hos indklagede en kapitalpension og ratepension med et samlet indestående på ca. 420.000 kr.

Den 15. maj 1995 behandledes klagerens forslag til gældssanering på et møde i skifteretten. Af forslaget fremgik, at nettoværdien af klagerens ratepensionsordning var medtaget i det beløb, som blev tilbudt kreditorerne. Indeståendet på klagerens kapitalpensionskonto var ikke medtaget. På mødet blev behandlingen af gældssaneringsforslaget udsat.

Den 7. juni 1995 afviste indklagede en anmodning fra klageren om overførsel af de to pensionskonti til andet pengeinstitut, idet indklagede "med henvisning til KL § 201, jf. § 38, jf. § 32, ikke kan ændre kreditorernes stilling, så længe debitor er under gældssanering."

På et møde i skifteretten den 13. juni 1995 blev klagerens korrigerede forslag til gældssanering behandlet. Af forslaget fremgik, at nettoværdien af klagerens to pensionsordninger, beregnet til i alt ca. 155.000 kr., afhængig af udfaldet af tvisten med indklagede, ville blive udloddet til kreditorerne. I kreditorlisten var indklagedes fordring reduceret med nettoværdien af pensionsordningerne til 691.435,38 kr. På mødet protesterede Den Danske Bank, der som kreditor havde anmeldt ca. 14,5 mio kr., mod, at indklagede foretog modregning i klagerens kapitalpension. Klageren erklærede sig indforstået med, at værdien af kapitalpensionen tilfaldt kreditorerne som et led i gældssaneringen. Skifteretten afsagde samme dag kendelse om gældssanering. I kendelsen var det bestemt:

"Såfremt det ved upåankelig dom, indgået retsforlig eller frivillig forlig måtte blive fastslået, at [indklagede] ikke har modregningsret tilfalder provenuet af kapitalpensionsordningen de kreditorer, der er omfattet af gældssaneringskendelsen."

Den 26. juni 1995 ophævede indklagede klagerens pensionskonti og modregnede nettoprovenuet på 166.979,15 kr. i indklagedes krav mod klageren.

Ved klageskema af 29. august 1995 har medhjælperen under gældssaneringssagen på vegne klageren indbragt klagen til Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foretage "tilbageførsel af modregning og frigørelse af indestående på skyldners rate- og kapitalpensionskonti til fordeling blandt kreditorer."

Indklagede har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.

Klageren har anført, at pensionsmidlerne som udgangspunkt ikke hører under konkursmassen, jf. konkurslovens § 32. Indklagedes modregning er uberettiget allerede som følge af, at der ikke var afgivet ophævelsesbegæring vedrørende de omhandlede pensionskonti. Skifteretten stillede under gældssaneringssagen krav om, at pensionskontiene skulle ophæves, og provenuet udloddes til kreditorerne, hvilket blev accepteret under forudsætning af, at gældssaneringen blev gennemført. Hverken skifteretten eller medhjælperen tog modregningskravet til efterretning, men indklagedes standpunkt førte til, at der på skifterettens foranledning blev udarbejdet et alternativt gældssaneringsforslag, hvor pensionsmidlerne blev fjernet, således at kendelse om gældssanering kunne afsiges på det foreliggende grundlag, og således at spørgsmålet om retten til pensionsmidlerne herefter blev en sag mellem indklagede og de øvrige kreditorer. Ved gældssaneringskendelsen er det betinget, at pensionskontiene ophæves og udloddes. Manglende opfyldelse heraf ville medføre, at kendelsen på begæring af en fordringshaver kunne ophæves efter konkurslovens § 229. Selv om der er indgivet begæring om gældssanering, kan pensionsmidler frit overføres fra et pengeinstitut til et andet, hvorfor indklagedes afvisning af at efterkomme overførselsbegæringen var uretmæssig. Ankenævnet har i tidligere kendelser (389/1990 og 31/1991) fastslået, at et pengeinstitut heller ikke i forbindelse med gældssanering kan modsætte sig en overførselsbegæring.

Over for indklagedes afvisningspåstand har skifterettens medhjælper henvist til, at klageren under sagens forberedelse for Ankenævnet har tiltrådt klagens indgivelse. Klagen foregår i klagerens navn og interesse uafhængig af, at klagerens øvrige kreditorer tillige har en interesse i sagen.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klageren under skifteretsmødet den 13. juni 1995 erklærede sig indforstået med, at pensionskontiene blev ophævet som en forudsætning for afsigelse af kendelse om gældssanering. Indklagede var herefter på baggrund af klagerens ophævelse af ordningerne berettiget til at foretage modregning, jf. konkurslovens § 201, jf. § 42, stk. 1, og retspraksis. Skifterettens medhjælper tog endvidere indklagedes modregningsret til efterretning, idet medhjælperen reducerede indklagedes krav med provenuet af pensionskontiene. Indklagede var som følge af den indledte gældssaneringssag berettiget til at afslå overførselsanmodningen.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at klageren ikke har nogen retlig interesse i at få sagen pådømt. Sagens udfald er uden betydning for hans økonomiske og retlige stilling i forhold til hans kreditorer. Sagen har alene betydning for de kreditorer, der er omfattet af gældssaneringskendelsen, idet der kun kan blive tale om en ændret fordeling af de udloddede midler. De pågældende kreditorer må derfor henvises til at indbringe spørgsmålet om den foretagne modregning for domstolene. Indklagede har endvidere henvist til, at medhjælperen under sagens forberedelse for Ankenævnet har anført, at hun optræder på vegne Den Danske Bank. Dette bestyrker i betydelig grad, at der ikke er tale om en tvist mellem klageren og indklagede, men om en tvist mellem Den Danske Bank og indklagede. Sagen bør derfor afvises, jf. herved Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og § 2, stk. 3. Klageren har i skifteretten erklæret, at han er uden interesse i modregningsspørgsmålet, hvilket ligeledes støtter, at klageren ikke har nogen retlig interesse i at få sagen bedømt af Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger:

Skifterettens kendelse om gældssanering for klageren er i overensstemmelse med dennes endelige forslag. Kendelsen og forslaget må forstås således, at klagerens kapital - og ratepensionskonti skal ophæves, således at det samlede nettoprovenu skal udloddes til samtlige af gældssaneringen omfattede kreditorer, med mindre indklagede som påstået har ret til at foretage modregning i nettoprovenuet. Herefter findes klageren at have fornøden retlig interesse i ved Ankenævnet at få påkendt spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har været berettiget til at foretage modregning som sket. Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Der blev under klagerens gældssaneringssag som betingelse for at afsige kendelse om gældssanering stillet krav om, at kapital- og ratepensionskontiene skulle ophæves. Med henblik på at sikre, at nettoprovenuet kunne udloddes til de af gældssaneringen omfattede kreditorer, anmodede klageren om, at kontiene blev overført til et andet pengeinstitut, hvilket imidlertid blev afvist af indklagede.

Efter Ankenævnets faste praksis er et pengeinstitut i hvert fald i almindelighed forpligtet til at efterkomme en begæring fra indehaveren af en pensionskonto om overførsel af kontoen til et andet pengeinstitut eller til et forsikringsselskab uden som betingelse herfor at kunne stille krav om, at kunden indfrier en eventuel gæld til pengeinstituttet. Det nævnte formål med den overførselsbegæring, som blev fremsat i det foreliggende tilfælde, kan ikke betegnes som illoyalt, medens indklagede omvendt ville opnå en ubegrundet særfordel, såfremt konsekvensen af gældssaneringen blev, at indklagede fik adgang til at foretage modregning i nettoprovenuet ved ophævelsen af kontiene. På denne baggrund findes der ikke at være grundlag for at fravige den nævnte praksis om ret til at forlange overførsel af en pensionskonto til et andet pengeinstitut. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ikke var berettiget til at afvise klagerens begæring om overførsel af de to pensionskonti til et andet pengeinstitut, jf. herved Nævnets tidligere kendelser i sagerne 389/1990 og 31/1991.

På den anførte baggrund kunne gældssaneringskendelsen alene sidestilles med en begæring om ophævelse af kontiene i det omfang, indklagede undlod at foretage modregning og stillede nettoprovenuet til rådighed til fordeling blandt samtlige af gældssaneringen omfattede kreditorer. Den af indklagede foretagne ophævelse og modregning må derfor anses for uberettiget.

Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Indklagede bør tilbageføre den foretagne modregning i nettoprovenuet af klagerens kapital- og ratepensionskonti og udbetale nettoprovenuet, 166.979,15 kr., til skifterettens medhjælper i forbindelse med klagerens gældssaneringssag med henblik på fordeling blandt samtlige af gældssaneringen omfattede kreditorer. Klagegebyret tilbagebetales klageren.