Afgørelse

Indekslån. Beregning af terminsydelse ved udløb.

Klageren optog i maj 1982 et reallønsklausuleret indekslån på 614.000 kr. hos det indklagede realkreditinstitut. Vilkårene for lånet, herunder afviklingen af dette fremgik af såvel pantebrev som af instituttets lånevilkår. Herunder fremgik det, at en eventuel restgæld ved lånets udløb, svarende til obligationsrestgælden, af instituttet kunne opsiges til indfrielse med 1 måneds varsel, og at den restgæld, der måtte være tilbage i den sidste betalingstermin, skulle indbetales samtidig med sidste terminsbetaling. Den 1. juni 2007 modtog klageren en opgørelse af lånets sidste terminsydelse på i alt 307.915 kr., fordelt med 256.023 kr. i afdrag, 50.750 kr. i rente og 1.142 kr. i bidrag. Klageren afviste at acceptere hele rentebeløbet og betalte derfor alene 264.431 kr. til instituttet. Den efterfølgende dialog førte ikke til en afklaring, og instituttet udtog derfor den 20. august 2007 stævning mod klageren. Efter anmodning fra klageren besluttede retten den 26. februar 2008 at oversende klagen til Realkreditankenævnet.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at det i sagen omhandlede indekslån var fuldt indfriet. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet bemærkede, at lånets reallønsklausul flere gange i løbet af lånets løbetid havde været i anvendelse, og at det indebar, at lånets ydelse og restgæld var blevet reguleret med forskellige indeks. Konsekvensen var, at der over tid var betalt en lavere ydelse, end indeksreguleringen med nettoprisindekset ville have ført til. Den aktuelle restgæld ved lånets udløb var efter Nævnets opfattelse en konsekvens af reallønsklausulen, der ved aktivering medførte, at lånet ved udløb havde en ikke afviklet kontantrestgæld/obligationsrestgæld. På baggrund af bestemmelserne i såvel pantebrevet som lånevilkårene fandt Nævnet, at klageren var forpligtet til i lånets sidste termin at indløse den indekserede obligationsrestgæld, som i sagen var opgjort til i alt 307.915 kr., inklusive rente og bidrag. Det lå uden for Nævnets kompetence at tage stilling til den skattemæssige behandling af beløbet på 50.750 kr., som var opkrævet som rente. Som følge af det anførte blev instituttet frifundet.