Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om krav på udbetaling fra selvpensioneringskonto i henhold til transport udstedt i forbindelse med bodeling.

Sagsnummer: 246/2004
Dato: 15-02-2005
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Tina Dhanda, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen
Klageemne: Selvpensioneringskonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om krav på udbetaling fra selvpensioneringskonto i henhold til transport udstedt i forbindelse med bodeling.
Indklagede: Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om udbetaling fra sin tidligere ægtefælles selvpensioneringskonto i henhold til transport udstedt i forbindelse med bodeling.

Sagens omstændigheder.

I 1988 blev klageren skilt fra sin ægtefælle, H.

H, der er født i 1943, var kunde i pengeinstituttet P, hvor hun havde en selvpensioneringskonto nr. -618 med et indestående på ca. 25.000 kr. pr. den 17. maj 1988.

Den 3. oktober 1988 underskrev H en transporterklæring, hvorefter klageren fik transport i "halvdelen af den mig tilhørende aftale om selvpensioneringskonto i [P kontonummer ­-618] med tillæg af de på kontoen tilskrevne renter af indeståendet pr. 17. maj 1988 frem til udbetalingstidspunktet 1. maj 2003".

Ved skrivelse af 4. oktober 1988 bekræftede P, at transporten var noteret.

Den 3. og 10. oktober 1988 underskrev henholdsvis H og klageren en bodelingsoverenskomst, der var udarbejdet af en advokat. Af bodelingsoverenskomsten fremgår bl.a.:

"Vedrørende selvpensioneringskontoen i [P] kt. [-618] har [H] udstedt transporterklæring af 3.10.1988, således at halvdelen af kontoen med tillæg af de på kontoen tilskrevne renter af indeståendet pr. 17.5.88 frem til udbetalingstidspunktet 1.5.2003 er transporteret til [klageren]."

Der blev ikke blev foretaget indskud på selvpensioneringskontoen efter den 17. maj 1988.

I 1992 blev selvpensioneringskontoen overført til indklagede. Indklagede modtog i forbindelse hermed en kopi af transporterklæringen.

I maj 2003, hvor H fyldte 60 år, udbetalte indklagede indeståendet på selvpensioneringskontoen, som udgjorde 40.677,80 kr., til H.

I juni 2003 rettede klageren forgæves henvendelse til P med anmodning om udbetaling i henhold til transporten. I oktober 2003 rettede klageren henvendelse til indklagede med kravet, som indklagede afviste.

Af bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti fremgår bl.a.:

"§ 10. Indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter, kan tidligst hæves 15 år efter kontoens oprettelse og først på et tidspunkt, hvor kontohaveren er fyldt 60 år.

Stk. 2. I bindingsperioden kan indeståendet på selvpensioneringskontoen, herunder tilskrevne renter, ikke overdrages til eje eller pant."

Af bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 fremgår bl.a.:

"§ 3.

Stk. 2. Indtil det aftalte udbetalingstidspunkt kan indeståendet på selvpensioneringskontoen, herunder tilskrevne renter, udbytter mv., jf. § 2, stk. 2, ikke overdrages til eje eller pant, jf. dog § 4. …

§ 4.

Uanset § 3, stk. 2, kan indeståendet på en selvpensioneringskonto helt eller delvis udloddes til den anden ægtefælle ved skifte af fællesbo. Efter udlodning anses den modtagende ægtefælle ved anvendelsen af § 3 som kontohaver vedrørende den udloddede del af selvpensioneringskontoen."

Parternes påstande.

Den 1. september 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 20.338,90 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede uberettiget har udbetalt hele indeståendet på selvpensioneringskontoen til H. Halvdelen af beløbet tilkom rettelig ham i henhold til transporten, som indklagede var bekendt med.

Det bestrides, at transporten er ugyldig. Det var i 1988 fast antaget i praksis, at indeståendet på en selvpensioneringskonto ved skifte af fællesbo helt eller delvist kunne udloddes til den anden ægtefælle, selv om bekendtgørelsen om selvpensioneringskonti ikke indeholdt bestemmelser herom, jf. nu bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 § 4. H kunne derfor som sket lovligt overdrage halvdelen af indeståendet på selvpensioneringskontoen til ham i forbindelse med bodelingen.

Det er sagen uvedkommende, hvorledes P reagerede på transporten. Det afgørende er, at P fik meddelelse om transporten, og at indklagede i forbindelse med overførslen af kontoen blev bekendt med denne.

Indklagede har anført, at det hverken efter de dagældende eller de nugældende regler for selvpensioneringskonti er muligt at give transport i indeståendet. Den omhandlede transport er derfor ugyldig. Det forhold, at P fik meddelelse om transporten, er uden betydning for gyldigheden.

Der kunne efter praksis på daværende tidspunkt som led i bodelingsaftalen være aftalt udlodning af en andel af indeståendet på kontoen til klageren. I så fald skulle det udloddede beløb have været indsat på en separat konto tilhørende klageren med påtegning om, at udlodningen var foretaget med respekt af de udbetalingsvilkår, som pr. skiftetidspunktet gjaldt for kontohaveren af selvpensioneringsordningen.

Det fremgår ikke af det materiale, som indklagede modtog i forbindelse med overførslen i 1992, om transporten var anmeldt over for P, og hvorledes P i givet fald havde reageret, ligesom indklagede ikke var bekendt med, at transporten var givet i forbindelse med en bodeling.

Indklagede var forpligtet til at udbetale hele kontoens saldo til kontohaver.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Det må som anført af parterne lægges til grund, at der på tidspunktet for transporten i 1988 var mulighed for (afgiftsfri) udlodning af visse pensionsordninger, herunder selvpensioneringskonti, i forbindelse med skifte af fællesbo. For så vidt angår selvpensioneringskonti var forbuddet mod overdragelse til eje eller pant i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, ikke til hinder herfor, jf. nu bekendtgørelse nr. 302 af 2. maj 2000 om selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998, § 4.

Det må lægges til grund, at det med transporten af 3. oktober 1988 var tilsigtet at foretage en udlodning af indeståendet på selvpensioneringskontoen i forbindelse med klagerens og H's skifte af fællesboet, jf. bodelingsoverenskomstens bestemmelse herom. Transporten medførte ikke en opdeling af selvpensionskontoen hos P, som på daværende tidspunkt førte kontoen, og det må anses for uafklaret, om P efter modtagelsen af meddelelsen om transporten var afskåret fra med frigørende virkning af udbetale hele indeståendet til H.

Ved overførslen af selvpensioneringskontoen til indklagede i 1992 fremgik det alene, at der i strid med bekendtgørelsens § 10, stk. 2, var udstedt en transport til klageren for så vidt angår halvdelen af indeståendet. Det fremgik ikke, at transporten var udstedt i forbindelse med skifte af et fællesbo. Allerede som følge heraf finder Ankenævnet, at indklagede ikke begik en ansvarspådragende fejl ved at undlade at søge forholdene vedrørende transporten afklaret, herunder at opdele indeståendet på to separate konti. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke, at klagen bør tages til følge.

Ankenævnet har ikke herved taget stilling til et eventuelt erstatningsansvar for advokaten, der medvirkede ved bodelingen, og/eller P.

Klagen tages ikke til følge.