Afgørelse

Spørgsmål om rådgivningsansvar i forbindelse med klagerens lånefinansierede investeringer.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Sparekassen Hvetbo har pådraget sig et ansvar i forbindelse med de investeringer klageren via sparekassen foretog for lånte midler i perioden 2003-2008.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der arbejdede som pædagogmedhjælper og drev et fritidslandbrug, solgte efter det oplyste i 2003 landsbrugsjord, hvorved han opnåede et provenu på ca. 2 mio. kr. Han investerede provenuet i to forskellige værdipapirer, hvorved han realiserede en gevinst på ca. 450.000 kr.

Senere på året etablerede han en kredit i Sparekassen Hvetbo på 1.000.000 kr. Sparekassen har oplyst, at kreditten skulle anvendes til betaling af skat i forbindelse med jord-salget. Klagerens beholdning af værdipapirer udgjorde da ca. 3 mio. kr.

Den 8. marts 2004 blev kreditten ændret til en investeringskredit. Den 25. marts 2004 blev kreditten forhøjet til 3.200.000 kr., der blev anvendt til køb af værdipapirer. Klagerens værdipapirdepot havde på daværende tidspunkt en kursværdi på ca. 4,9 mio. kr.

Kreditten blev de følgende år anvendt bl.a. til investering i værdipapirer, men også i 2005 til finansiering af køb af landbrugsjord og byggegrunde for ca. 2.000.000 kr. og til indfrielse af pantebrev på 175.000 kr. Kreditten blev løbende forhøjet, således at renter kunne betales, uden at det var nødvendigt for klageren at sælge ud af værdipapirbeholdningen, hvilket klageren i flere tilfælde ikke ønskede.

Langt de fleste handler vedrørte børsnoterede danske aktier.

Den 13. december 2007 blev kreditten forhøjet med 1.000.000 kr. til i alt 13.500.000 kr. Kursværdien af klagerens værdipapirdepot var da ca. 15,5 mio. kr. og trækket på kreditten udgjorde 12,8 mio. kr. Kreditten blev forrentet med en variabel rente på for tiden 6,61330 %.

Den 16. januar 2008 ringede sparekassen til klageren og oplyste, at kursværdien på værdipapirdepotet omtrent svarede til trækket på kreditten. Dagen efter var klageren til møde med sparekassen, hvor situationen blev drøftet. Klageren solgte værdipapirer for ca. 800.000 kr. Der blev etableret pant i en af klagerens indlånskonti med et indestående på ca. 625.000 kr.

Efterfølgende faldt kurserne yderligere, således at trækket på kreditten oversteg værdien af klagerens værdipapirdepot.

Indeståendet på den pantsatte indlånskonto blev indbetalt på kreditten den 20. februar 2008, hvorved gælden på kreditten blev nedbragt til ca. 8,8 mio. kr.

Den 26. juni 2008 blev der udarbejdet en risikoprofil for klageren, der viste, at klageren havde en meget høj risikoprofil. Trækket på klagerens investeringskredit udgjorde da ca. 10 mio. kr.

Den 6. oktober 2008 var klageren til møde i sparekassen. På mødet blev det aftalt, at sparekassen skulle påbegynde salg af værdipapirer fra klagerens depot med henblik på at nedbringe kreditten. Salget skulle ske over en periode, idet klageren anså det for bedre end et "paniksalg".

Den 28. oktober 2008 aftalte parterne, at salget af værdipapirer skulle stoppe indtil klageren havde afklaret, om det aktuelle underskud på investeringsengagementet kunne dækkes ved optagelse af realkreditlån.

På et møde den 13. november 2008 blev det aftalt, at klageren skulle påbegynde salg af jord, og at sparekassen skulle fortsætte salget af værdipapirer. Det var efter det oplyste ikke muligt for klageren at forrente realkreditlån af den størrelse, der var nødvendig for at dække underskuddet på investeringskreditten.

Medio december 2008 var klagerens værdipapirdepot realiseret, bortset fra enkelte strukturerede obligationer.

Den 23. september 2009 blev investeringskreditten opsagt til indfrielse. Saldoen var da i minus med ca. 5,1 mio. kr. Indfrielsen blev suspenderet indtil videre, efter afholdelse af møde den 2. oktober 2009 mellem klageren og sparekassen.

Parternes påstande.

Klageren har den 11. juli 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Hvetbo skal holde ham skadesløs for det tab han har lidt ved de lånefinansierede investeringer.

Sparekassen Hvetbo har nedlagt påstand om principalt afvisning og subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han ikke havde særlig forstand på investering i værdipapirer eller den risiko, der var forbundet hermed.

Hans årsindtægt er under 200.000 kr., og hans landbrugsvirksomhed har ikke givet det store overskud. Han har ni års skolegang og en uddannelse som tømrer.

Det var sparekassen, der oprindeligt foreslog ham at låne penge til køb af værdipapirer.

Alle handler er foretaget via telefonen, da han ikke har computer. Han blev ringet op hver morgen kl. 9 efter børsens åbning.

Nogle handler blev foreslået af sparekassen, og andre var hans eget initiativ. Han har dog ikke modtaget egentlig rådgivning, hvilket også fremgår af de fremsendte handelsnotaer.

Han kunne ikke overskue en så stor portefølje.

Investeringsprofilen fra 2008 blev udfyldt af sparekassens medarbejder, så den "kom til at passe" med det historiske forløb.

Sparekassen overholdt ikke MiFID-reglerne.

Sparekassen Hvetbo har anført, at klageren i 2003 blev opfordret til at sælge værdipapirer for at betale skyldig skat. Det ønskede han ikke, hvorfor den i sagen omhandlede kredit blev etableret.

Klageren har foretaget køb og salg af værdipapirer uden rådgivning fra sparekassen.

Sparekassen har løbende anbefalet klageren at nedbringe sit værdipapirdepot.

Der foreligger ikke noget ansvarsgrundlag for sparekassen.

Sagen bør afvises, da en afklaring af det faktiske hændelsesforløb vil kræve en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren på trods af en beskeden indtægt, havde en økonomi, der ikke gjorde det uforsvarligt at handle værdipapirer for lånte midler.

I betragtning af størrelsen af klagerens engagement, finder Ankenævnet det kritisabelt, at sparekassen ikke senest i forbindelse med ikrafttræden af de nye regler om investorbeskyttelse (MiFID) den 1. november 2007 tog initiativ til at fastlægge klagerens investerings- og risikoprofil.

Imidlertid finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at sparekassen har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med klagerens investeringer og ved afviklingen heraf. Det bemærkes, at klageren hverken kunne være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier eller om den yderligere risiko, en lånefinansiering af investeringen indebærer.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.