Afgørelse

Krav om erstatning i forbindelse med returnering af dækningsløs udenlandsk check.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Sparekassen Lolland har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med returnering af en udenlandsk check.

Sagens omstændigheder.

Den 28. januar 2009 indløste klageren i Sparekassen Lolland, hvor klageren er kunde, en check på 7.900 GBP. Checken var trukket på et engelsk pengeinstitut. Modværdien på 62.833,44 kr. med fradrag af et gebyr på 75 kr. blev indsat på klagerens konto og umiddelbart herefter udbetalt kontant til klageren. Af sparekassens kvittering til klageren fremgår:

"Ved køb af check sker honorering under forbehold af, at betrukne pengeinstitut honorerer checken."

Klageren har anført, at baggrunden for checkens modtagelse var, at han havde solgt sin bil til en privat person, som han havde været i kontakt med via e-mail. Ved indløsningen af checken oplyste sparekassens medarbejder A, at checken var god nok og bekræftede, at det var sikkert at modtage checken, når der var tale om en bankcheck. Sparekassen Lolland bestrider klagerens sagsfremstilling.

Klageren har anført, at han nogle dage efter at have indløst checken forespurgte sparekassen, om det var muligt, at sparekassen var behjælpelig med, at han kunne komme i kontakt med køberen, som han i dagene forinden forgæves havde forsøgt at kontakte. Sparekassen oplyste, at han skulle tage det roligt, da køberen nok skulle kontakte ham, da han jo havde fået pengene udbetalt, hvorfor det måtte være en tillidssag, at køberen havde sendt checken. Han gav udtryk for, at han fandt, at det lød lidt mærkeligt. Medarbejderen oplyste, at han ikke skulle være urolig for noget, da der jo var dækning for checken, idet sparekassen ikke udbetalte en check uden en form for sikkerhed. Sparekassen har anført, at medarbejderen var usikker på, om checken kunne returneres, og ville undersøge spørgsmålet nærmere.

Den 12. februar 2009 modtog Sparekassen Lolland fra Spar Nord Bank, hvor igennem checkclearingen med den udenlandske bank skete, oplysning om, at checken var returneret.

Den 19. februar 2009 oplyste Sparekassen Lolland over for klageren, at der ikke var dækning for checken.

Den 23. februar 2009 hævede Sparekassen Lolland 65.907,30 kr. svarende til tilbageførselsbeløbet vedrørende checken med tillæg af omkostninger.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. april 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Lolland skal betale 62.800 kr. samt friholde ham for omkostninger forbundet med overtræk på hans konto som følge af tilbageførsel af checken.

Sparekassen Lolland har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassen rådgav ham forkert, hvorved han led tab, idet der gik al for lang tid, før tilbageførsel af checken skete.

Under alle omstændigheder bør sparekassen friholde ham for udgifter i forbindelse med overtræk på hans konto foranlediget af checkens tilbageførsel.

Da han senere kontaktede sparekassen med henblik på at få hjælp til at finde frem til køberen af bilen, gav sparekassens medarbejder udtryk for, at det ikke var så vigtigt for ham, da han jo havde fået sine penge.

Efter at checken var blevet returneret og checkbeløbet hævet på hans konto, kontaktede en medarbejder ham og forespurgte om forskellige forhold, i hvilken forbindelse han oplyste, at han havde betalt en masse gæld. Af denne grund anklagede medarbejderen ham for at have brugt penge, som ikke var hans.

Han var ikke klar over, at en check kunne trækkes tilbage, hvilket sparekassen heller ikke har rådgivet ham om.

Efterfølgende forsøgte sparekassen at presse ham til at underskrive et gældsbrev svarende til det tilbageførte checkbeløb.

Tilbageførslen af checken medførte overtræk af hans konto med heraf følgende ekstra renteudgifter.

Sparekassen Lolland har anført, at sparekassens medarbejder ikke erindrer, at klageren ved indløsningen af checken forespurgte om, hvorvidt denne var god nok. Medarbejder har heller ikke forsikret over for klageren, at dette var tilfældet. Der forelå ikke en rådgivningspligt for sparekassen ved indløsningen, idet der var tale om en ren ekspedition.

Først nogle dage efter checkens indløsning henvendte klageren sig og gav udtryk for bekymring for, om køberen ville trække checken tilbage. Det var første gang, at klageren stillede spørgsmål om checken.

Klageren indestår som endossent af checken for checkens betaling, jf. checklovens § 18, stk. 1. Sparekassen er derfor ved tilbageførsel af checken berettiget til at hæve checkbeløbet på klagerens konto.

Af kvitteringen for checkens modtagelse fremgår det, at ved køb af check sker honorering under forbehold af, at betrukne pengeinstitut honorerer checken.

Klageren har ikke lidt noget tab svarende til checkbeløbet, idet der efter de foreliggende oplysninger ikke er sket levering af bilen til køberen. Klageren har derfor været berettiget til at hæve handelen på grund af manglende betaling af købesummen. Det forhold, at klageren har anvendt checkbeløbet til indfrielse af anden gæld har ikke medført et tab for klageren.

Klageren kan herefter ikke kræve erstatning af sparekassen.

Sparekassen kan heller ikke gøres ansvarlig for klagerens udgifter foranlediget af overtrækket ved tilbageførslen på klagerens konto. Klageren besluttede selv at anvende beløbet til indfrielse af anden gæld, som må antages at have været rentebærende. Som sælger af bilen er klageren nærmest til at bære risikoen for handelens ophævelse/manglende gennemførelse, hvilket indebærer, at klageren må bære omkostningerne ved checkens tilbageførsel, herunder omkostningerne ved overtrækket på kontoen.

Sparekassen har ikke forsøgt at presse klageren til at underskrive lånedokument til brug for indfrielse af overtrækket. Klageren blev oplyst om, at såfremt han ikke var indstillet på at finde en løsning om tilbagebetalingen af overtrækket, ville man igangsætte sædvanlig rykker- og eventuelt inkassoprocedure. Dette kan ikke anses for et pressionsmiddel, men må betragtes som en korrekt information.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke godtgjort sådanne omstændigheder i forbindelse med checkens indløsning, at Sparekassen Lolland har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren. Sparekassen var efter almindelige regler berettiget til at tilbageføre checkindløsningsbeløbet fra klagerens konto i forbindelse med den manglende honorering af checken.

Det bemærkes yderligere, at klageren ifølge sine egne oplysninger har anvendt størstedelen af indløsningsbeløbet fra checken til betaling af gæld og således ikke for denne del af det indløste beløb har lidt noget tab, ligesom klageren ikke overleverede bilen til køberen.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.