Afgørelse

Indsigelse vedrørende hæftelse for gæld, der blev nedsat i forbindelse med frivilligt forlig i tidligere klagesag.

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod hæftelse for gæld, der blev nedsat ved afviklingsaftale indgået i forbindelse med frivilligt forlig i tidligere klagesag.

Sagens omstændigheder

Den 2. november 2007 optog klageren en 30-årig andelsboligkredit med et kreditmaksimum på 684.700 kr. i Danske Bank. Klagerens mor var meddebitor. Kreditten skulle bruges til finansiering af en andelslejlighed, som klageren og hendes daværende kæreste, M, købte.

I 2008 fik banken håndpant i et ejerpantebrev på 650.000 kr. i andelslejligheden til sikkerhed for andelsboligkreditten.

Klageren har oplyst, at andelslejligheden efterfølgende gik på tvangsauktion.

Den 9. september 2011 indgav klageren en klage til Ankenævnet med påstand om, at andelsboligkreditten ”skulle laves om”. Klageren gjorde gældende, at bankens rådgivning vedrørende andelsboligkreditten havde været mangelfuld.

Klageren og banken indgik herefter et frivilligt forlig vedrørende andelsboligkreditten, hvorefter klageren erkendte en restgæld på 546.983,34 kr. pr. 26. september 2011. Parterne indgik samtidig en afviklingsaftale, hvorefter klageren kunne afvikle gælden ved betaling af i alt 71.728,43 kr. fordelt over 71 månedlige ydelser á 1.000 kr. frem til den 1. september 2021. Parterne indgik samtidig en aftale om afvikling af klagerens anden gæld til banken på i alt 48.271,57 kr. med en rentenulstilling og betaling af en månedlig ydelse på 1.000 kr. i fire år.

Ved brev af 11. oktober 2011 til Ankenævnet meddelte banken, at sagen var forligt. Klagesagen blev afsluttet som forligt af Ankenævnets sekretariat den 12. oktober 2011.

Den 20. februar 2013 og den 30. april 2013 indgav klageren en ny klage vedrørende andelsboligkreditten til Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 20. februar 2013 og den 30. april 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal eftergive klagerens gæld i henhold til andelsboligkreditten.

Danske Bank har nedlagt påstand om afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at hun var 19-20 år, da hun optog kreditten. Hun havde ikke selv økonomi til at stå for kreditten. Hendes mor måtte derfor kautionere.

Bankens rådgivning var mangelfuld. De fik blot at vide, at det så fint ud, og at det sagtens kunne lade sig gøre.

M var registreret i RKI. Hendes mor var teknisk insolvent.

Hun kunne på ingen måde sidde i lejligheden alene. Hendes økonomi hang ikke sammen efter købet af lejligheden. Hun måtte oprette en kassekredit for at få råd til at betale renterne på andelsboligkreditten.

Hun fik efterfølgende af en anden bank oplyst, at der ikke var tale om et lån, men en kredit.

Banken bør slette gælden i henhold til andelsboligkreditten. Banken har erkendt sit ansvar i sagen ved indgåelsen af afviklingsaftalen, hvorved gælden blev nedskrevet betydeligt.

M bør også betale på gælden i henhold til andelsboligkreditten.

Danske Bank har blandt andet anført, at sagen bør afvises, da klageren tidligere har klaget til Ankenævnet over de samme forhold. Klageren indgik i forbindelse hermed forlig med banken om gælden. Klagen angår ikke en ny formueretlig tvist.

I relation til klagerens påstand om, at M også bør betale, bemærkes, at klageren henvendte sig til banken i 2007, da hun ønskede at købe en andelsbolig sammen med M. Banken kunne ikke kreditmæssigt godkende M, og det blev derfor aftalt, at klageren og klagerens mor i fællesskab skulle hæfte for gælden. Da M ikke hæfter for gælden i henhold andelsboligkreditten, har banken ingen hjemmel til at gøre en sådan hæftelse gældende overfor M.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen, som klageren indgav den 9. september 2011, blev afsluttet som forligt mellem parterne og Ankenævnet har ikke tidligere taget stilling til de af klagen omhandlede spørgsmål. Danske Banks påstand om afvisning tages derfor ikke til følge.

Inden afslutning af klagesagen i oktober 2011 indgik klageren og banken et frivilligt forlig vedrørende andelsboligkreditten, hvorefter klageren erkendte en restgæld på 546.983,34 kr. pr. 26. september 2011. Parterne indgik samtidig en afviklingsaftale, hvorefter klageren kunne afvikle gælden ved betaling af i alt 71.728,43 kr. over 10 år, med en månedlig ydelse på 1.000 kr.

Klageren har ikke godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at hun ikke er bundet af de i efteråret 2011 indgåede aftaler vedrørende opgørelse og afvikling af andelsboligkreditten. Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.