Indsigelse mod overførsel af beløb fra klagerens konto til konto tilhørende et selskab.
| Sagsnummer: | 1 /2000 |
| Dato: | 28-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Mette Frøland |
| Klageemne: |
Overførsel - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod overførsel af beløb fra klagerens konto til konto tilhørende et selskab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om indklagede som følge af overførsel af beløb fra klagerens konto til en konto vedrørende et selskab har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren.
Sagens omstændigheder.
Gennem en årrække drev klageren og dennes samlever erhvervsvirksomhed fra bopælsadressen med bl.a. handel med biler, dels via et personligt ejet firma, senere et anpartsselskab, A, dels via et anpartsselskab F. Firmaet og anpartsselskaberne var ejet af samleveren.
Den 31. oktober 1995 underskrev klageren en overførselskvittering, hvorefter der hver måned bl.a. skulle overføres 5.000 kr. fra klagerens personlige konto hos indklagede til kontonr. -3941, som tilhørte samleverens dengang personligt ejede firma. Kontoen blev efterfølgende registreret i navnene A ApS og F ApS, idet det personligt ejede firma overgik til A ApS, som både i 1997 og 1998 byttede navn med F ApS. Kontoen var til stadighed registreret med samme SE-nr. -6377.
Ved skrivelse af 23. november 1998 rettede klageren eller samleveren henvendelse til indklagede "Vedr. mellemfinansiering". Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Efter aftale med vor nye advokat og revisor har vi besluttet os til at opløse [A ApS] og derved spare administrationsudgifter ved regnskabsaflæggelse m.v. Der er ikke bogført aktiver i [A ApS] der har fungeret som et rent driftsselskab. [F ApS] er ejer af [ejendommen på bopælsadressen] og har som eneste formål, at udleje denne ejendom, og så snart bilerne og antikviteterne er bortsolgt vil ejendommen også blive solgt."
Under sagen har klageren fremlagt en blanket til Told Skat vedrørende afmelding fra momsloven og kildeskatteloven vedrørende A ApS.
Fra den 28. november 1998 til medio april 1999 var klageren og samleveren bortrejst til udlandet.
Den 23. marts 1999 foretog Told Skat udlæg i konto nr. -3941 vedrørende A ApS. Udlægget omfattede et indestående på 26.264,42 kr.
Kontoen var løbende blevet anvendt til betaling af terminsydelser på ejendommen på bopælsadressen, som var ejet af F ApS.
Klageren og dennes revisor gjorde indsigelse mod udlægget, dels over for Told Skat, dels over for indklagede, idet det bl.a. blev gjort gældende, at overførslerne fra klagerens konto til selskabets konto beroede på en fejl.
Den 12. august 1999 blev A ApS sendt til tvangsopløsning i skifteretten i Roskilde.
Udlægget blev stadfæstet ved Roskilde fogedrets kendelse af 1. september 1999. Af kendelsen fremgår bl.a.:
"Det lægges til grund, at det beløb, der er foretaget udlæg i, på udlægstidspunktet stod på skyldner [A ApS's] konto hos [indklagede].
Rekvirenten findes derfor at have været berettiget til at søge sig fyldestgjort i beløbet, idet bemærkes, at beløbet, der er overført fra [klagerens] personlige konto hos banken til selskabets konto, må anses for at være blevet sammenblandet med selskabets øvrige midler, og således ikke kan anses for beskyttet i forhold til selskabets kreditorer, herunder rekvirenten."
Parternes påstande.
Den 3. januar 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 26.264,42 kr. med tillæg af overrente og gebyrer.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at de overførte beløb på 5.000 kr. fra hans konto vedrørte pensionsmidler, som var øremærket til betaling af terminsydelser på ejendommen.
Det var indklagede, der i 1995 ønskede, at terminen af banktekniske grunde blev betalt over det dengang personligt ejede firmas konto, og at beløbet herefter blev trukket på hans konto. Han havde intet imod dette, blot terminen blev betalt.
Det bestrides, at han har sammenblandet sine private midler med selskabets midler, idet det var klart, at hans private indtægt var reserveret til betaling af terminsydelser på ejendommen. Indklagede har aldrig fået tilladelse til at anvende hans private midler til andet end dette formål og slet ikke til at betale påstået skattegæld i en nedlagt virksomhed, som han ikke ejede.
Beløbene fra hans konto burde i hvert fald være overført til en konto vedrørende F ApS, som ejede ejendommen.
Forud for afrejsen den 28. november 1998 rettede han og samleveren henvendelse til indklagede og meddelte en navngiven medarbejder, at firmaet drevet via A ApS var ophørt med øjeblikkelig virkning, og at selskabet var afmeldt over for Told- og Skat, ligesom revisoren var aftrådt. Ved hjemkomsten ville bl.a. ejendommen blive solgt, idet de havde købt en mindre ejendom i en anden egn. Medarbejderen fik udleveret en udskrift fra Selskabsregisteret, således at der ikke kunne være tvivl om, hvilket af selskaberne der ophørte. Indklagede modtog også en skriftlig orientering ved skrivelsen af 23. november 1998.
Det har sandsynligheden i mod sig, at han og samleveren skulle være rejst bort i 4½ måneder uden at have bragt forholdene i orden over for myndighederne og indklagede, herunder informere indklagede om lukningen af selskabet, som indklagede var involveret i. Indklagede burde i hvert fald på grundlag af disse informationer have indset, at der ikke skulle overføres yderligere beløb til selskabets konto.
De uberettigede overførsler var en direkte årsag til, at skattemyndighederne fik mulighed for at beslaglægge hans pension, hvorfor indklagede bør betale erstatning herfor. Da betalingen af terminen blev gennemført ved overtræk, bør indklagede endvidere refundere overtræksrente og gebyr i forbindelse hermed.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at såfremt klagen skal forståes således, at indeståendet på kontoen tilhørte klageren, er dette spørgsmål prøvet af retten i Roskilde, hvorfor klagen bør afvises i medfør af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 1.
Såfremt klagen skal forstås således, at klageren mener, at indklagede burde have stoppet de månedlige overførsler fra klagerens konto til selskabets konto, nedlægges påstand om frifindelse. Til støtte herfor har indklagede anført, at de månedlige overførsler til det personligt ejede firma, nu A ApS, blev aftalt den 31. oktober 1995, og at klageren på intet tidspunkt har meddelt, at overførslerne skulle ophøre.
Skrivelsen af 23. november 1998 er den eneste orientering, indklagede modtog om, at man agtede at lade selskabet opløse.
Klageren meddelte i november 1998, at de to selskaber byttede navne, fordi revisoren i et år havde anvendt navnene forkert. Der var også i 1997 sket navnebytning selskaberne imellem.
Klageren har været medvirkende til at sammenblande private midler med midler tilhørende de to selskaber, ligesom der er skabt uklarhed på grund af navneombytningerne.
Det var på grundlag af orienteringen i november 1998 ikke klart, at klageren ønskede de automatiske overførsler stoppet, og orienteringen var ikke af en sådan karakter, at indklagede var forpligtet til en selvstændig undersøgelse.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet opfatter klagen som vedrørende de skete overførsler til konto -3941. Ankenævnet finder derfor ikke, at klagen bør afvises.
Det lægges til grund, at klageren den 31. oktober 1995 anmodede indklagede om at etablere en automatisk overførsel af 5.000 kr. fra sin konto til kontoen vedrørende det personligt ejede firma, og Ankenævnet finder, at indklagede var forpligtet til at lade den automatiske overførsel fortsætte, indtil man fik anden instruks fra klageren.
Ankenævnet finder således ikke, at de oplysninger, som indklagede modtog i november 1998, forpligtede indklagede til på eget initiativ at foranledige overførslerne standset.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.