Saldokvittering, omfang. To debitorer.
| Sagsnummer: | 42/1993 |
| Dato: | 25-08-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
Akkord - fortolkning af aftale |
| Ledetekst: | Saldokvittering, omfang. To debitorer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved gældsbreve af henholdsvis 17. marts 1986 og 17. maj 1989 ydede indklagede klageren og hendes daværende ægtefælle to lån på henhodlsvis 83.500 kr. og 80.000 kr. Til sikkerhed håndpantsattes et ejerpantebrev på 140.000 kr. med pant i klagerens og ægtefællens ejendom.
Ved skrivelse af 8. maj 1991 rettede klageren og ægtefællen ved deres advokat henvendelse til indklagedes Svendborg afdeling, der var kontoførende afdeling, og oplyste, at parterne, der var separeret ved bevilling af 26. marts 1991, ønskede, at den fælles ejendom blev overdraget til ægtefællen. I den forbindelse ønskede de, at gælden til indklagede blev opgjort pr. 1. maj 1991, ligesom man anmodede om indklagedes holdning til en opdeling af gældsforpligtelsen mellem parterne. Afdelingen meddelte den 24. maj 1991 advokaten, at indklagede ønskede, at begge debitorer fortsat hæftede for den samlede gæld. Det var endvidere anført:
"Vi kan derfor fremsætte følgende tilbud:
1. engagementet kan forliges mod betaling af kr. 80.000 der skal være [indklagede] i hænde ubeskåret senest den 10. juni d.å.
2. alternativ kan oprettes frivilligt forlig stort kr. 100.000 med tillæg af procesrente p.t. 14,5% p.a. underskrevet af begge debitorer og afviklet månedsvis over 5 år med kr. 2.320,- i månedlig ydelse fra 10.06 1991 til og med juni 1996.
Vi hører gerne nærmere senest 10. juni d.å."
I skrivelsen var gælden på det i 1986 optagne lån, der betegnedes med klagers ægtefælle som (hoved)debitor, opgjort til 79.644,74 kr., medens gælden på det i 1989 optagne lån, for hvilket klageren angaves som (hoved)debitor, var opgjort til 75.515,52 kr.
Den 12. juni 1991 underskrev klageren og ægtefællen skøde, ifølge hvilket klagerens halvpart af ejendommen blev overdraget til ægtefællen.
Ved skrivelse af 20. juni 1991 rettede afdelingen påny henvendelse til klageren. Det var i skrivelsen bl.a. anført:
"For at undgå mulige retslige inkasso ved advokat samt hvad der deraf følger ved evt. restance, vil vi forny det til Dem afgivne tilbud, således at De ligesom [ægtefællen] senest i kommende uge kan indbetale kr. 40.000,-.
Vi foreslår, at De undersøger denne mulighed, især da [ægtefællen] dags dato har meddelt os, at han kan skaffe sine kr. 40.000,-."
Den 2. juli 1991 indbetalte klagerens tidligere ægtefælle 40.000 kr. til fuld og endelig afgørelse af sit engagement med indklagede. Der udstedtes i denne forbindelse en saldokvittering dateret den 27. juni 1991 hvoraf fremgår:
"Engagement for [ægtefællen] og [klager] med [indklagede] stor kr. 157.698,63 incl. renter til dato.
For modtagelsen af kr. -40.000,00-, skriver -firetitusinde 00/100
til fuld og endelig indfrielse af ovennævnte gæld til [indklagede] meddeles herved saldokvittering, for så vidt angår vor fordring mod [ægtefællen]."
Den 10. oktober 1991 meddelte afdelingen klagerens advokat, at klagerens gæld til indklagede pr. 24. september 1991 var opgjort til 83.715,78 kr., og at beløbet ville blive taget til inkasso, ligesom der ville blive foretaget fogedforretning, medmindre klageren senest den 11. november 1991 havde indbetalt 40.000 kr., hvorefter klageren ville modtage saldokvittering.
Den 29. oktober 1991 underskrev klageren et frivilligt forlig vedrørende det nævnte beløb med tillæg af omkostninger, i alt 86.839,78. Da klageren fortsat ikke påbegyndte afviklingen af gælden, blev hun tilsagt til fogedretten, hvor hun den 8. januar 1992 afgav insolvenserklæring.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at den af indklagede den 27. juni 1991 afgivne saldokvittering tillige omfatter hendes gæld til indklagede. Endvidere har klageren påstået indklagede tilpligtet at betale 8.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun og hendes tidligere ægtefælle først efter, at beløbet på 40.000 kr. var indbetalt og saldokvitteringen udstedt, blev oplyst om, at saldokvitteringen alene omfattede ægtefællen. Det indbetalte beløb blev tilvejebragt ved, at klagerens moder kautionerede for et lån ydet til ægtefællen. Klageren finder, at det måtte være åbenbart for indklagede, at klagerens moder ikke ville kautionere for dette lån, med mindre klageren samtidig blev frigjort for sin gældsforpligtelse. Indklagede har i december 1992 indberettet klageren til RKI. Klagerens påstand om betaling af 8500 kr. dækker udgifter til ejendomsmægler og varmesynsrapport vedrørende klagerens og hendes nuværende ægtefælles ejendom, som blev sat til salg. Som følge af klagerens registrering i RKI måtte salget opgives, da hendes ægtefælle ikke vil blive godkendt af en kreditforening som enedebitor ved køb af anden ejendom.
Indklagede har anført, at det klart fremgår af saldokvitteringen, at denne alene angår fordringen mod klagerens daværende ægtefælle. Indklagede har i den brevveksling, der har gået forud for udstedelsen af saldokvitteringen, endvidere klart oplyst klageren og klagerens ægtefælle om, at de hver især skulle indbetale 40.000 kr. Tilbuddet om at udstede saldokvitteringen til klageren mod betaling af 40.000 kr. står fortsat ved magt, idet indklagede er indforstået med, at parterne behandles ens. Det til den daværende ægtefælle ydede lån på 40.000 kr. er ikke optaget hos indklagede, og indklagede var ikke bekendt med, at klagerens moder havde kautioneret for lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår klart af den forudgående korrespondance mellem klageren og indklagede og af selve den udstedte saldokvittering, at denne alene vedrører indklagedes fordring mod klagerens ægtefælle. Klagerens påstand om, at også hun skal anses for frigjort, kan derfor ikke tages til følge. Det bemærkes, at det krav, der af indklagede er gjort gældende over for klageren, ikke overstiger halvdelen af den oprindelige fælles gæld med tillæg af renter.
Efter det anførte finder Ankenævnet heller ikke grundlag for at tage klagerens erstatningskrav til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.