Afgørelse

Indsigelse mod tab ved placering af ratepensionsmidler i aktier i Østjydsk Bank

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved placering af ratepensionsmidler i aktier i Østjydsk Bank.

Sagens omstændigheder

I 2006 blev klageren, der er født i 1939, og dennes ægtefælle, H, kunder i Østjydsk Bank.

Klageren havde en ratepension, som pr. den 31. december 2006 havde en værdi på 63.177,03 kr. fordelt med 3.875,27 kr. på en kontantkonto og 59.301,76 kr. i investeringsbeviser i Egnsinvest Pension Lange Obligationer.

Klageren havde endvidere bl.a. en indekskonto, der var under udbetaling, med en værdi pr. 31. december 2006 på 137.786,66 kr.

Sammen med H havde klageren et åbent depot, som pr. den 31. december 2006 indeholdt 73 stk. Østjydsk Bank aktier til en kursværdi på 84.155,13 kr. (kurs 1.152,81).

I april 2007 modtog klageren og H en generel opfordring fra banken til at tegne yderligere aktier i forbindelse med en forestående aktieudvidelse.

Ved handler af henholdsvis 16. og 18. maj 2007 blev investeringsbeviserne i klagerens ratepensionsdepot omlagt til 46 stk. Østjydsk Bank aktier til kurs 1.252, svarende til en kursværdi på 57.592 kr.

Ved brev udsendt i oktober 2007 fra banken blev klageren informeret om nye regler om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel – de såkaldte MiFID-regler. Heraf fremgik bl.a. information om risikoen ved at investere i aktier.

Pr. den 31. december 2007 var værdien af Østjydsk Bank aktierne i ratepensionsdepotet faldet til 46.540,96 kr. (kurs 1.011,76). På ratepensionskontoen var saldoen 4.762,08 kr.

Den 24. oktober 2008 købte klageren 20 stk. Vestas aktier til en kursværdi på 4.530 kr. (kurs 226,5) for indeståendet på ratepensionskontoen

Pr. den 31. december 2008 var værdien af Østjydsk Bank aktierne i ratepensionsdepotet faldet til 18.486,79 kr. (kurs 401,8868), mens værdien af Vestas aktierne var steget til 6.088,70 kr. (kurs 304,4349). På ratepensionskontoen var saldoen 693,34 kr.

Den 5. januar 2009 underskrev klageren og H et skema om kundeoplysninger, herunder deres formueforhold og risikovillighed. Vedrørende formueforhold fremgår bl.a. en kapitalpension på 700.000 kr. i et forsikringsselskab og en fast ejendom med en værdi på 2 mio. kr. Aktieandelen af den samlede formue blev anslået til 10 %. Risikovilligheden var lav-mellem for frie midler og lav for pensionsmidler. Investeringshorisonten var 3-6 år.

Den 4. august 2009 underskrev klageren en ny aftale med banken vedrørende ratepensionen, hvorved udbetalingstidspunktet blev fremrykket til klagerens fyldte 76. år i 2015.

Ved årsskiftet 2010/2011, hvor værdien af Østjydsk Bank aktierne i ratepensionsdepotet var 19.770,31 kr. (kurs 429,7894) og Vestas aktierne havde en kursværdi på 6.291,81 kr. (kurs 314,5903), gjorde klageren indsigelse mod tabet på ratepensionsdepotet.

Ved brev af 11. marts 2011 afviste banken et eventuelt erstatningsansvar.

Den 15. marts 2011 indgav klageren en klage over Østjydsk Bank til Ankenævnet.

Muligheden for at placere ratepensionsmidler i aktier udstedt af en enkelt emittent er ifølge puljebekendtgørelsen, jf. nu § 12, stk. 14 i bekendtgørelse nr. 1.359 af 22. december 2011, begrænset til 20 % eller et beløb svarende til det efter pensionsbeskatningsloven maksimale årlige indskud på en kapitalpensionsordning. I 2007 var beløbet 43.100 kr.

Parternes påstande

Den 15. marts 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Østjydsk Bank skal betale erstatning for tabet på ratepensionen.

Østjydsk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Østjydsk Bank som følge af mangelfuld rådgivning har pådraget sig et erstatningsansvar for tabet på ratepensionen.

Omlægningen af investeringsbeviserne i Egnsinvest Lange obligationer til Østjydsk Bank aktier skete på anbefaling fra banken, der var meget pågående i sit salgsarbejde.

Aktieplaceringen stemte ikke med hans risikoprofil, som var lav risiko.

Placeringen stemte heller ikke med hans investeringshorisont, idet der kun var tre år til, at han skulle overgå til pension. Udbetalingstidspunktet blev efterfølgende forlænget længst muligt.

Midlerne var godt placeret i obligationer med årlig udbyttebetaling.

Aktiekursen på 1.250 var en ekstraordinær rekord i bankens historie. Alene på grund af den usikkerhed, der var forbundet hermed, burde banken ikke have anbefalet aktierne til pensionsmidler.

Andelen af Østjydsk Bank aktier var relativt stor. Der skete således ikke den fornødne risikospredning.

Banken burde have afholdt sig fra at anbefale egne aktier.

Købet af Vestas aktier var også uforsigtigt. Aktiekøbet skete i håb om herved at kunne imødegå tabet på bankaktierne.

Banken forsømte at drage omsorg for at minimere tabet i tide. Trods manglen på risikospredning har banken aldrig anbefalet ændringer i porteføljen.

På forespørgsler fra ham frarådede banken at sælge aktierne, hvilket bl.a. blev begrundet med, at aktiernes reelle værdi oversteg kursværdien.

Østjydsk Bank har anført, at klageren har fået en grundig, tilstrækkelig og korrekt rådgivning. Banken har ikke handlet erstatningspådragende.

Det omhandlede aktiekøb skete efter grundige drøftelser mellem parterne. Klageren blev informeret om alle aspekter i forbindelse med investeringer i aktier, herunder også de risici, der er ved en sådan investering.

Aktiekøbet skete før den 1. november 2007, hvor MiFID-reglerne trådte i kraft.

Det bestrides, at banken som anført af klageren skulle have forsømt at drage omsorg for at minimere klagerens tab.

I 2009 havde klageren en relativ lav aktieandel på 10 % af sin samlede formue. Klageren øgede selv eksponeringen af aktier, idet han efterfølgende købte yderligere aktier i både Vestas og Østjydsk Bank.

Banken var løbende i kontakt med klageren. Klageren har ikke tidligere givet udtryk, at han ikke skulle have modtaget tilstrækkelig rådgivning.

Ankenævnets bemærkninger

I 2007 var hovedparten af klagerens ratepension på i alt ca. 63.000 kr. placeret i investeringsbeviser baseret på lange obligationer. På anbefaling af Østjydsk Bank blev investeringsbeviserne omlagt til aktier i Østjydsk Bank til en kursværdi på 57.592 kr.

Placeringen i aktier udstedt af én emittent oversteg således både grænsen på 20 % og grænsen for indskud på en kapitalpensionsordning, som i 2007 var 43.100 kr., jf. nu § 12, stk. 14 i puljebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1.359 af 22. december 2011) og § 16, stk. 1 i pensionsbeskatningsloven (lovbekendtgørelse nr. 1.246 af 15. oktober 2010).

Disse begrænsninger i mulighederne for at placere pensionsmidler i blandt andet aktier udstedt af en emittent har til formål at beskytte pensionsopsparingen.

Da banken ved rådgivning af klageren ikke har iagttaget disse regler, finder Ankenævnet, at klageren skal stilles som om, han i 2007 kun havde investeret 43.100 kr. i aktier i Østjydsk Bank, mens de resterende beløb fortsat var anbragt i investeringsbeviser baseret på lange obligationer. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke på det foreliggende grundlag finder det godtgjort, at Østjydsk Banks rådgivning om køb af aktier i banken i øvrigt var ansvarspådragende. Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at pålægge Østjydsk Bank erstatningsansvar i anledning af klagerens køb af aktier i Vestas.

Heller ikke den omstændighed, at banken efter det oplyste efterfølgende frarådede klageren at sælge aktierne kan danne grundlag for et erstatningsansvar.

Ankenævnets afgørelse

Østjydsk Bank skal inden 30 dage stille klageren således, at alene 43.100 kr. var investeret i aktier i Østjydsk Bank, mens 14.492 kr. var investeret i investeringsbeviser baseret på lange obligationer.

Klageren får klagegebyret tilbage.