Realkreditlån, kurssikring.
| Sagsnummer: | 350 /1992 |
| Dato: | 21-10-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Realkreditlån, kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med opførelse af et hus i 1986 henvendte klageren sig hos indklagede med henblik på at optage et kreditforeningslån.
Ved skrivelse af 1. maj 1986 til indklagede tilbød Nykredit et 30 årigt obligationslån nom. 483.000 kr., 8%; nettoprovenuet var anslået til 442.686 kr.
Ved skrivelse af 26. maj 1986 tilbød Nykredit et lån på nom. 481.000 kr., 9%, hvis nettoprovenue var beregnet til 443.250 kr. Indklagede hjemtog dette lån, og ved låneafregning af 14. juli 1986 fra Nykredit udbetaltes lånets provenue med 404.828,12 kr.
Ved lånedokument af 26. september 1986 ydede indklagede klageren et prioritetslån på 105.000 kr., som skulle afvikles med 1.400 kr. månedligt.
I oktober 1991 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om en akkordordning under henvisning til, at klageren var blevet arbejdsløs. Lånets restgæld var omkring 61.000 kr., og klageren tilbød 30.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Indklagede afslog klagerens forslag, men foreslog at lånets ydelser evt. kunne nedsættes.
I skrivelse af 22. februar 1992 til indklagede oplyste klageren, der er socialrådgiver, at hun påtænkte at omdanne sin bolig til en familie- og børneinstitution. Hun havde drøftet dette med kommunen, men endnu uden resultat. Klageren opfordrede indklagede til at gå ind i et sådant projekt. I skrivelse af 6. marts 1992 orienterede klageren indklagede om, at det var hendes tanke at skænke hendes ejendom til "Børnene i (.....) kommune". Det var hendes tanke, at indklagede kunne yde restgælden på prioritetslånet som en gave i denne forbindelse, ligesom klageren havde foreslået Nykredit en tilsvarende ordning. Ved skrivelse af 9. marts 1992 afslog indklagede klagerens forslag.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at meddele klageren saldokvittering på prioritetslånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at indklagede i forbindelse med prioriteringen af klagerens ejendom undlod at orientere hende om mulighederne for at kurssikre kreditforeningslånet. Som følge af kursfaldet i månederne maj, juni og juli 1986 blev lånet hjemtaget med et mindre provenue end anslået, og tilmed med en højere ydelse end det først tilbudte kreditforeningslån. Efter at klageren er blevet arbejdsløs, har indklagede undladt at give henstand med ydelser.
Indklagede har anført, at prioriteringen af klagerens ejendom i 1986 er foregået på normal vis, og indklagede ydede i denne forbindelse klageren et lån til restfinansieringen. Indklagede har endvidere anført, at man har udvist stor imødekommenhed overfor klagerens situation.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har først 6 år efter optagelsen af kreditforeningslånet og indklagedes ydelse af det supplerende huslån gjort gældende, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med sin rådgivning i 1986, særligt ved manglende orientering om muligheden for kurssikring.
Allerede som følge af den lange tid, der er forløbet, finder Ankenævnet intet grundlag for at pålægge indklagede ansvar og dermed at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.