Ekspeditionstid vedrørende påførsel af rykningspåtegning.
| Sagsnummer: | 224/1995 |
| Dato: | 08-01-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rykning
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Ekspeditionstid vedrørende påførsel af rykningspåtegning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 1. november 1993 anmodede klagernes svigersøn, som er udlånschef i et realkreditinstitut, på klagernes vegne indklagede om et forhåndstilsagn om rykning af to private pantebreve i klagernes ejendom, som lå i depot hos indklagede. idet et foranstående lån ønskedes omlagt til et 30-årigt kontantlån. I skrivelsen anføres: "Da renteniveauet p.t. er attraktivt imødeses venligst et relativt hurtigt svar."
Indklagede besvarede anmodningen med en standardskrivelse af 8. november 1993, hvorefter
"omprioriteringen kan accepteres, såfremt pantebrevet indeholder den almindelige omprioriteringsklausul og på betingelse af, at sagen behandles under iagttagelse af Finansrådets fortolkning af 2. september 1993.
.......
Inden pantebrevet fremsendes, skal der foreligge indeståelse fra pengeinstitut eller advokat om, at Finansrådets fortolkning er fulgt, herunder at omlægningslånet kun er anvendt til indfrielse af foranstående lån samt til dækning af nødvendige og sædvanlige omkostninger."
Det oplystes samtidig, at indklagedes gebyr for udarbejdelse af rykningspåtegning og fremsendelse til tinglysning udgjorde i alt 925 kr., og at tinglysningsafgift beløb sig til i alt 1.400 kr.
Ved skrivelse af 25. januar 1994 fremsendte svigersønnen under henvisning til telefonsamtale kopi af pantebrev, lånetilbud og oversigt vedrørende omprioriteringen til indklagede med anmodning om respektpåtegning på pantebrevene. Det hedder i skrivelsen
"Såfremt De ønsker nedskrivning på pantebreve som følge af merprovenu ved omlægning, bedes De venligst orientere om dette, før De forestår tinglysning af påtegninger på pantebreve."
Check på 2.325 kr. var vedlagt til dækning af gebyrer og afgifter.
Ved skrivelse af 1. februar 1994 til svigersønnen anmodede indklagede om forlods indbetaling af det overskydende nettoprovenu opgjort til 6.862 kr. Dette beløb blev af klagernes svigersøn fremsendt med skrivelse af 10. februar 1994, hvori det hedder "vi imødeser venligst påtegning på pantebreve om nedbringelse af restgæld med nævnte beløb."
Indklagede modtog beløbet den 11. februar 1994 og fremsendte den 14. marts 1994 pantebrevene til tinglysning af rykningspåtegningerne.
Ved skrivelse af 31. maj 1994 anmodede indklagede klagernes svigersøn om at meddele, hvornår pantebrevenes retsanmærkninger om det eksisterende kreditforeningspantebrev kunne slettes. Fornyet henvendelse herom blev fremsendt til klagerne den 15. august 1994.
Ved svigersønnens skrivelse af 13. september 1994 modtog indklagede meddelelse om, at omprioriteringen på grund af rentestigning ikke ønskedes gennemført. Rykningspåtegningerne blev efterfølgende annulleret.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 5.350 kr. til dækning af 5 x tinglysningsafgift i alt 3.500 kr. og gebyr til indklagede på i alt 1.850 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de efter fremsendelsen af nettoprovenuet den 10. februar 1994 ikke modtog endeligt rykningstilsagn. Indklagede blev rykket for svar flere gange, men det blev oplyst, at de på grund af travlhed hos indklagede ikke kunne forvente, at deres sag blev ekspederet med det samme. De var uforstående over for indklagedes skrivelse af 31. maj 1994, idet de stadig afventede endeligt rykningstilsagn. Svigersønnen er uforstående over for, at indklagede skulle have forsøgt at kontakte ham telefonisk, da han i sit daglige arbejde er vant til at besvare telefonbeskeder. Han har på intet tidspunkt modtaget telefonisk henvendelse fra indklagede, som burde have henvendt sig skriftligt, hvilket ikke skete før 31. maj 1994. Efterfølgende konstaterede de, at indklagede først den 14. marts 1994 havde fremsendt rykningspåtegningerne til tinglysning. De var bekendt med muligheden for at kurssikre, men ønskede ikke at løbe den risiko, at efterstående panthavere ikke accepterede omprioriteringen. De har lidt tab ved betaling af omkostningerne på i alt 5.350 kr. og ved manglende gennemførelse af omprioriteringen i tide.
Indklagede har anført, at man flere gange efter tinglysningen af rykningspåtegningerne rettede telefonisk henvendelse til svigersønnen, som imidlertid ikke kunne træffes på det opgivne telefonnummer. Der blev derfor rettet skriftlig henvendelse den 31. maj 1994. Afdelingen modtog ikke svar herpå. Efterfølgende telefoniske henvendelser var ligeledes forgæves. Da det ved henvendelse til tinglysningskontoret den 11. august 1994 blev konstateret, at kreditforeningspantebrevet stadig ikke var aflyst, fremsendtes en fornyet forespørgsel den 15. august 1994. Indklagede har ekspederet sagen korrekt og i overensstemmelse med svigersønnens instruktioner. Lånet kunne være kurssikret på lånetilbudstidspunktet, ligesom det kunne have været hjemtaget mod bankgaranti den 11. februar 1994, hvor betingelserne for rykning var opfyldt. Hjemtagelse kunne være sket uden bankgaranti fra den 14. marts 1994, hvor rykningspåtegningerne var fremsendt til tinglysning. Klagernes svigersøn, der via sit arbejde havde indsigt i realkreditbelåning, var bekendt med mulighederne for at sikre kursen.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter at indklagede den 11. februar 1994 havde modtaget det ved den påtænkte omprioritering fremkommende nettoprovenu til nedskrivning på de pantebreve, som lå i depot, var de betingelser, som indklagede havde stillet for at meddele rykningspåtegninger, opfyldt. Ankenævnet finder, at det havde været det rigtigste, at indklagede havde givet klagerne underretning herom og om, at respektpåtegningerne var fremsendt til tinglysning, ligesom Ankenævnet finder, at det ophold, der indtraf i perioden fra indklagede den 11. februar 1994 modtog det beregnede nettoprovenu, og til påtegningerne blev fremsendt til tinglysning den 14. marts 1994, ikke har været begrundet i sagens ekspeditionsgang og således må betegnes som unødigt.
Klagerne havde ved sagens begyndelse tilkendegivet deres interesse i en hurtig sagsbehandling henset til det da gunstige renteniveau og var fuldt bekendt med muligheden for hjemtagelse af det nye kreditforeningslån mod bankgaranti, alternativt kurssikring. Klagerne valgte at lade sagen ekspedere uden foretagelse af nogen af delene, og det måtte stå dem klart, at de derved påtog sig risikoen for den fremtidige kursudvikling. Som sagen foreligger, må Ankenævnet lægge til grund, at klagernes første henvendelse til indklagede, efter at det beregnede nettoprovenu var fremsendt med skrivelsen af 10. februar 1994, skete ved skrivelse af 13. september 1994, der besvarede indklagedes skrivelse af 31. maj 1994 og rykkerskrivelse af 15. august 1994, og Ankenævnet finder, at klagerne på denne baggrund er afskåret fra at rejse krav om erstatning for det tab, de led ved, at de som følge af renteudviklingen valgte at undlade at gennemføre den iværksatte omprioritering.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.