Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Anmodning om henstand. Spørgsmål om rykkerskrivelse afsendt med føje.

Sagsnummer: 40/2001
Dato: 24-10-2001
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Kåre Klein Emtoft, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne: Udlån - ydelse
Gebyr - rykkergebyr
Ledetekst: Anmodning om henstand. Spørgsmål om rykkerskrivelse afsendt med føje.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens anmodning om henstand med et lån hos indklagede samt indklagedes opkrævning af rykkergebyr.

Sagens omstændigheder.

Klageren blev i slutningen af 1998 kunde i indklagedes Bagsværd afdeling. Indklagede ydede klageren et lån, efter det oplyste i størrelsesordenen 150.000 kr., samt en lønkonto med et kreditmaksimum på 15.000 kr. Endvidere blev der etableret en budgetkonto.

Klageren har anført, at hun i foråret 1999 mistede sit arbejde, hvilket i efteråret 1999 førte til en længerevarende depression. Omkring samme tidspunkt fik hendes tidligere ægtefælle, med hvem hun har to børn, konstateret kræft, og han døde i november 1999. Hun henvendte sig i november/december 1999 til indklagede med anmodning om henstand på lånets ydelser, hvilket indklagede afslog.

I sommeren 2000 bevilgede indklagede henstand med lånets ydelser for fire måneder, således at ydelsen, der er på 2.400 kr., igen skulle betales fra den 31. oktober 2000. Klageren underskrev i denne forbindelse gældsbrev den 13. juli 2000 vedrørende lånet med en hovedstol på 144.684,79 kr.

Ved skrivelse af 25. september 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede og anførte, at hun var langtidssygemeldt, og at hun var blevet henvist til distriktspsykiatrien. Hun ville i de næste år ikke være i stand til at afdrage på lånet hos indklagede og på et lån hos en anden kreditor. For begge låns vedkommende ville hun derfor opsige PBS-aftalen med virkning fra 30. september 2000. Indklagede besvarede efter det oplyste ikke henvendelsen.

Ved skrivelse af 27. oktober 2000 til indklagede oplyste klageren, at hun med sin anden kreditor havde indgået aftale om, at der alene skulle betales renter i et år, hvorefter gældsforholdet på ny skulle drøftes. Klageren anførte samtidig:

"Måske vil jeg også kunne få en lignende ordning med banken?"

Klageren anførte afslutningsvis, at hun ville kontakte indklagede i slutning af november måned med henblik på at aftale et møde. Indklagede besvarede efter det oplyste ikke henvendelsen.

Den 31. oktober og 30. november 2000 overførte indklagede lånets ydelse fra klagerens budgetkonto. Samme datoer blev der overført 5.400 kr. fra klagerens lønkonto, hvis saldo herefter var henholdsvis ca. 2.700 kr. og - 4.700 kr.

Ved skrivelse af 5. december 2000 anførte klageren, at hun stillede sig undrende over for, at indklagede havde hævet lånets ydelser for oktober og november måned.

Ved skrivelse af 20. december 2000 rettede klageren gennem sin advokat henvendelse til indklagede med anmodning om tilbagebetaling af ydelserne for oktober og november måned, ligesom advokaten anmodede om yderligere henstand på lånet. Ved skrivelse af 26. s.m. til indklagede anførte klageren, at indklagede uberettiget havde hævet penge fra hendes lønkonto, beløb der var fra hendes børn og beregnet til indkøb af møbler i forbindelse med hendes flytning til en ny lejlighed.

Ved skrivelse af 27. december 2000 til klageren anførte indklagede, at overførslen af de månedlige ydelser fra og med den 31. oktober 2000 var berettiget. For så vidt angik ydelsesfritagelse kunne man ikke tage stilling hertil, før man havde fået yderligere indsigt i klagerens samlede økonomi. Efter at have modtaget en yderligere henvendelse fra klageren anførte indklagede ved skrivelse af 29. december 2000, at man havde afvist samtlige betalinger over klagerens budgetkonto, idet der ikke længere indgik løn på klagerens konto.

Ved skrivelse af 2. januar 2001 meddelte klageren indklagede, at hun ønskede sit kundeforhold bragt til ophør snarest muligt. Klageren anførte, at som følge af, at indklagede havde undladt at besvare anmodningen om henstand, var det uberettiget, at indklagede havde trukket de to ydelser på i alt 4.800 kr.

Ved skrivelse af 4. s.m. anførte indklagede, at man afventede et udspil fra klagerens advokat.

Ved skrivelse af 2. februar 2001 meddelte indklagede klageren, at lånet pr. dato udviste en restance på 4.800 kr., som klageren blev anmodet om at betale. Rykkergebyr for skrivelsen udgjorde 200 kr., som ville blive tillagt lånets restgæld.

Ved skrivelse af 4. februar 2001 protesterede klageren mod fremsendelsen af rykkerskrivelsen, idet indklagede via korrespondancen måtte være klar over, at hun ikke var i stand til at betale ydelserne. Klageren anmodede samtidig om, at indklagede lukkede lønkontoen og budgetkontoen.

Ved skrivelse af 16. februar 2001 meddelte indklagede klagerens advokat, at man ikke kunne imødekomme ønsket om yderligere ydelsesfritagelse. Såfremt lånets restance og et overtræk på klagerens lønkonto ikke var inddækket inden den 28. s.m., ville engagementet blive overgivet til inkasso.

Pr. 1. marts 2001 var saldoen på klagerens lønkonto -15.916 kr. og saldoen på budgetkontoen 0 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 19. februar 2001 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale 4.800 kr., at lukke hendes lønkonto og budgetkonto samt at tage stilling til hendes anmodning om henstand på lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Under sagens forberedelse har indklagede tilbageført et kontogebyr, der månedligt er opkrævet fra klagerens lønkonto med 50 kr.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun som følge af sygdom ikke er i stand til at afvikle lånet.

Hun anmodede indklagede om henstand ved skrivelsen af 25. september 2000 samt efterfølgende skrivelser. Indklagede besvarede ikke henvendelserne.

Indklagedes overførsel af ydelsen den 31. oktober og 30. november 2000 til lånekontoen var uberettiget, hvorfor indklagede må udbetale beløbet til hende.

Hun har forgæves anmodet indklagede om at lukke lønkontoen og budgetkontoen.

Indklagede har anført, at man bevilgede ydelsesudsættelse på lånet frem til 31. oktober 2000. Indklagede har ikke bevilget yderligere henstand, hvorfor det var berettiget at overføre ydelsen 31. oktober 2000 og efterfølgende ydelser.

Hvis Ankenævnet måtte lægge til grund, at overførslen af ydelserne ikke var berettiget, kan indklagede ikke forpligtes til at udbetale beløbet kontant, men alene tilbageføre ydelserne fra lånet til indsættelse på lønkontoen til nedbringelse af den negative saldo.

Det ligger uden for Ankenævnets kompetence at tage stilling til klagerens anmodning om en henstandsordning.

Indklagede har stillet opsigelsen af lånet i bero på ankesagen.

Klagerens lønkonto kan ikke lukkes, så længe gælden ikke er indfriet eller sagen er oversendt til inkasso.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede burde have besvaret klagerens skrivelser af 25. september og 27. oktober 2000. Ankenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at indklagede, der ikke havde indrømmet klageren yderligere henstand, var uberettiget til at overføre de forfaldne ydelser til lånet den 31. oktober og 30. november 2000. Det bemærkes herved, at overførslerne ikke kan antages at have medført, at klageren ikke rådede over midler til dækning af nødvendige leveomkostninger, idet kreditten tilknyttet klagerens lønkonto på de pågældende tidspunkter ikke var udnyttet, henholdsvis kun udnyttet for så vidt angår ca. 4.700 kr. Klagerens påstand om udbetaling af 4.800 kr. kan derfor ikke tages til følge.

Klagerens påstand om, at indklagede skal lukke (ophæve) budgetkontoen tages til følge. Da saldoen på lønkontoen er negativ, kan klagerens påstand om "lukning" af denne konto derimod ikke tages til følge.

Ankenævnet kan ikke pålægge indklagede at indgå en henstands- eller akkordaftale med klageren vedrørende gælden på lånet og lønkontoen.

Klageren og dennes advokat havde forud for den 2. februar 2001 gentagne gange tilkendegivet indklagede, at hun ikke var i stand til at betale ydelser på lånet. Ankenævnet finder, at indklagede på denne baggrund ikke havde rimelig grund til at fremsende en rykkerskrivelse denne dag, og indklagede skal derfor tilbageføre det opkrævede rykkergebyr på 200 kr.

Som følge af det anførte

Indklagede skal inden 4 uger ophæve klagerens budgetkonto samt tilbageføre rykkergebyret opkrævet den 2. februar 2001. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.