Pengeinstituttets transport i udlodninger på vindmølleandele ikke oplyst under gældssaneringssag. Spørgsmål om hvorledes der skal forholdes med hensyn til betaling i henhold til transporten efter afsigelse af kendelse om gældssanering.
| Sagsnummer: | 36/1998 |
| Dato: | 20-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gældssanering - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Pengeinstituttets transport i udlodninger på vindmølleandele ikke oplyst under gældssaneringssag. Spørgsmål om hvorledes der skal forholdes med hensyn til betaling i henhold til transporten efter afsigelse af kendelse om gældssanering. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag omhandler, hvorledes der skal forholdes med en betaling i henhold til en transport, der fandt sted efter afsigelse af kendelse om gældssanering.
Sagens omstændigheder.
Ved gældssaneringskendelse af 3. marts 1997 blev klagerens og dennes ægtefælles gæld på henholdsvis 2.258.628,72 kr. og 397.404,88 kr. nedsat til henholdsvis 4,6577% og 11,0215%, der skulle afdrages over en 5-årig periode med 60 lige store månedlige afdrag, første gang den 1. marts 1997. Afdragene skulle indsættes på en særskilt konto i et pengeinstitut og udloddes en gang årligt, første gang den 1. marts 1998.
Af medhjælperens redegørelse til skifteretten fremgår, at klageren ejede 8 vindmølleandele med en regnskabsmæssig værdi på 3.147,70 kr. pr. andel, men at det p.t. ikke var muligt at afhænde disse.
Indklagede havde under gældssaneringssagen anmeldt et samlet krav mod klageren på 88.960,94 kr. En del af kravet vedrørte et lån til klageren på oprindelig 13.500 kr. ydet i juli 1995. Lånet blev ydet til indfrielse af et Nykreditlån i vindmølleanparter, og indklagede fik samtidig transport i udlodninger fra møllelauget. Udlodningerne skulle indsættes på en særskilt konto, der blev håndpantsat til indklagede til sikkerhed for, hvad klageren til enhver tid måtte være eller blive indklagede skyldig. Indklagede havde ved en forglemmelse ikke oplyst om transporten og håndpantsætningen ved anmeldelsen af kravet under gældssaneringen.
Den 2. maj 1997 modtog indklagede 1.600 kr. i udlodning fra vindmøllelauget i henhold til transporten. Indklagede afslog en anmodning fra klageren om udbetaling af beløbet, men erklærede sig indforstået med at nedsætte det under gældssaneringen anmeldte krav med 1.600 kr. Det hedder videre i indklagedes skrivelse af 27. juni 1997 til klageren:
"Transporten ligger jo som bekendt til sikkerhed for alt mellemværende og vi modregner derfor udlodningen i vort tilgodehavende.
Dette betyder omvendt også, at dividenden skal nedsættes i forhold til vort faldende tilgodehavende.
De vil derfor modtage forskellen retur ved hver udlodning."
Parternes påstande.
Den 10. februar 1998 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at den samlede dividende i henhold til gældssaneringskendelsen nedsættes til 2.543,53 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hans gæld til indklagede ved kendelsen om gældssanering blev nedsat til 4,6577% eller 4.143,53 kr. Indklagede har efterfølgende modtaget udlodningen på 1.600 kr. og er derfor forpligtet til at nedskrive sit tilgodehavende til 2.543,53 kr. (4.143,53 - 1.600 kr.). Det er indklagedes ansvar, at der ikke ved anmeldelsen af kravet blev oplyst om transporten. Indklagede har handlet i strid med gældssaneringskendelsen ved at afskrive udlodningen på den anmeldte fordring.
Indklagede har anført, at transporten, uanset at denne ikke blev forevist under gældssaneringssagen, fortsat er gældende, således at den del af den anmeldte fordring, som dækkes ved laugets udlodninger ikke gældssaneres, idet der er gyldig sikkerhed. Indklagede er fortsat indforstået med, at den usikrede del af gælden gældssaneres.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter konkurslovens § 199, stk. 2, omfatter kendelse om gældssanering ikke pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af kendelsen for så vidt angår den del af deres personlige fordring mod skyldneren, som ikke dækkes af pantet.
Det forhold, at indklagede ikke under behandlingen af klagerens gældssaneringssag oplyste, at fordringen mod klageren var sikret ved pant, indebærer ikke i sig selv, at indklagede kan anses for at have givet afkald på at gøre panteretten gældende.
Klagen kan derfor ikke tages til følge.
Med hensyn til spørgsmålet, om indklagede har krav på at modtage dividende i henhold til kendelsen om gældssanering sideløbende med, at man oppebærer indbetalinger i henhold til transporten, bemærkes, at indklagede gjorde sin panteret gældende, inden man modtog første rate ifølge kendelsen.
Det aktiv, hvori indklagede har sikkerhed - fordringen på fremtidige udlodninger fra vindmøllelauget - må betegnes som vanskeligt realiserbart, og det må forventes, at udbetalingerne vil kunne finde sted i endnu en årrække. Under henvisning hertil finder Ankenævnet ikke, at indklagede er afskåret fra at fastholde sin sikkerhed, samtidig med at man modtager dividende i afviklingsperioden efter gældssaneringskendelsen. Indklagede må dog herved iagttage den begrænsning i fyldestgørelsesgraden, som følger af bestemmelsen i konkurslovens § 46.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.