Afgørelse

Krav om dækning af omkostninger ved mortifikation af ejer-pantebrev, som havde været håndpantsat til pengeinstitut.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er forpligtet til at dække klagerens omkostninger ved mortifikation af et ejerpantebrev, som havde været håndpantsat til indklagede.

Sagens omstændigheder.

I 1982 ydede indklagede klageren et lån. Til sikkerhed for lånet fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i klagerens sommerhus.

I november 1991 indfriede klageren lånet. I forbindelse hermed fremsendte indklagede den 21. november 1991 en opgørelsesnota vedrørende låneindfrielsen. Af opgørelsen fremgår ingen oplysninger om ejerpantebrevet.

I forbindelse med, at klageren i sommeren 2002 solgte sommerhuset, konstaterede han, at ejerpantebrevet ikke var aflyst, og at hverken han eller indklagede havde dette i sin besiddelse.

Klageren foranledigede ejerpantebrevet mortificeret. Omkostningerne herved beløb sig til 9.023,44 kr. Indklagede afviste at dække omkostningerne.

Parternes påstande.

Den 11. september 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.023,44 kr. med tillæg af renter fra indgivelsen af klagen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at ejerpantebrevet er bortkommet i indklagedes besiddelse, og at det derfor bør påhvile indklagede at dække mortifikationsomkostningerne.

Han modtog ikke ejerpantebrevet retur i forbindelse med indfrielsen af lånet i 1991.

Det fremgår ikke af opgørelsesnotaen, at ejerpantebrevet er blevet udleveret. Han har opbevaret opgørelsesnotaen, og det må formodes, at han tillige ville have opbevaret ejerpantebrevet, såfremt dette var blevet udleveret.

Indklagede har ikke dokumenteret, at ejerpantebrevet er blevet udleveret. Indklagede har alene henholdt sig til, hvad man sædvanligvis burde gøre i den givne situation.

Indklagede har anført, at sædvanlig procedure i 1991 i forbindelse med indfrielse af lån, hvor der til sikkerhed var håndpantsat et ejerpantebrev, var, at ejerpantebrevet blev udleveret til kunden i forbindelse med fremsendelsen af indfrielsesopgørelsen. Kunden skulle herefter selv sørge for ændring af § 564-påtegningen.

Baggrunden for, at der skete udlevering og ikke aflysning, var, at kunden kunne gemme ejerpantebrevet og dermed også stempelbeløbet til senere brug.

Da dette har været en fast og forretningsgangsbestemt procedure, må det formodes, at dette også er sket i nærværende sag.

Det er ikke muligt at dokumentere sagen, idet der er forløbet mere end fem år fra indfrielsen, hvorfor sagens akter nu er makuleret. Dette er i overensstemmelse med gældende regler, idet der efter bogføringsloven alene er en pligt til at have billag gemt i fem år.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klagerens lån hos indklagede, som ejerpantebrevet blev pantsat til sikkerhed for, blev indfriet i 1991.

I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis findes det ikke på nuværende tidspunkt at kunne pålægges indklagede at føre bevis for, at ejerpantebrevet er blevet udleveret til klageren. Der er derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at godtgøre klageren omkostninger ved mortifikationen af ejerpantebrevet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.