Afgørelse

Bidragsforhøjelse.

Sagsnummer:	21605124 /0
Dato:	07-04-2017
Ankenævn:	Henrik Waaben, Morten B. Pedersen, Anna Marie Ringive, Jacob Elverum, Per Englyst
Klageemne:	Bidrag - forhøjelse
Ledetekst:	Bidragsforhøjelse.
Indklagede:	Totalkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Realkreditinstitutter

---

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

 

Det indklagede realkreditinstitut afgav den 20. juni 2012 gennem et af sine låneformidlende pengeinstitutter tilbud til klageren på et BoligXlån X3 på 2.559.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

 

”Oplysninger om nyt lån

Løbetid i år¹                                                                           28

Det lånte beløb i kr.                                                              2.559.000

Obligationshovedstol i kr.                                                         2.471.246

Renteprocent pr. år                                                                  0,7064

Tilbudskurs                                                                          103,55

1. års ydelse pr. måned i kr. før skat                                                  3.073

1. års ydelse pr. måned i kr. efter skat (33,46%)                                        2.059

1. års rente og bidrag i kr.                                                          36.878

Bidragssats i procent pr. år                                                          0,7352

Årlige omkostninger i procent (ÅOP) før skat                                              1,4

Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter skat                                            1,0

Afdragsform                                                 Annuitet med delvis afdragsfrihed

Antal terminer pr. år                                                                     4

¹)BoligXlån udløber altid til en kreditortermin. Det betyder, at den faktiske løbetid sjældent er et helt antal år. Løbetiden afhænger af og fastsættes på udbetalingstidspunktet.

…

 

Bidrag beregnes af lånets restgæld. Læs mere om bidragssats i Långuiden. Den anførte bidragssats gælder, så længe der er afdragsfrihed på lånet. Når den aftalte afdragsfrihed udløber, vil lånets bidragssats blive nedsat med 0,0500 procentpoint.

 

”Den årlige omkostning i procent (ÅOP) viser de samlede omkostninger i procent pr. år forbundet med oprettelse og afvikling af lånet under nuværende forudsætninger. Læs mere om (ÅOP) i Långuiden”.”

 

Lånetilbuddet var vedlagt Standardiseret Europæisk Informationsblad, hvoraf følgende fremgår:

 

”2. Beskrivelse af produkt

…

Ydelse består af afdrag, rente og bidrag.

 

Bidrag (p.t. 0,7352% om året) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Den anførte bidragssats gælder, så længe der er afdragsfrihed på lånet. Når den aftalte afdragsfrihed udløber, vil lånets bidragssats blive nedsat med 0,0500 procentpoint.

 

…

 

4. Årlige omkostninger i procent (ÅOP) efter Kreditaftaleloven ÅOP er 1,4% (før skat).

 

Denne procentsats udtrykker årlige omkostninger i procent af lånebeløbet.

 

Når lånet rentetilpasses, vil procentsatsen ændres.

 

Følgende antagelser ligger til grund for beregning af ÅOP:

 

• At kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum
• At långiver og låntager opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen
• At der ved fremtidige tilpasninger af lånets rente regnes med uændret renteniveau i forhold til udgangspunkt.

 

Ved beregning af ÅOP indgår følgende:

 

• Renter i lånets løbetid (herunder kurstab/-gevinst)
• Bidrag i lånets løbetid
• Kurtage
• Lånesagsgebyr
• Ekspeditionsgebyr pengeinstitut
• Afgifter til staten i forbindelse med tinglysning af pant

 

Lånebeløbet og kreditomkostninger udgør:

Lånets hovedstol                                                kr.  2.559.000

-Kurtage                                            kr. 3.839

-Lånesagsgebyr                                      kr. 4.000 

-Ekspeditionsgebyr pengeinstitut                    kr. 3.000

-Tinglysningsafgift til staten(procentdel)          kr.   700

-Tinglysningsafgift til staten (fast del)           kr. 1.400

Kreditomkostninger ved lånoptagelse                             kr.     12.939

                                                                     _________

 

Lånebeløb (provenu efter omkostninger)                          kr.  2.546.061

+Samlet rente og bidrag i lånets løbetid            kr. 637.279

+Kreditomkostninger ved lånoptagelse                kr. 12.939

Samlet kreditomkostninger                                       kr.    650.218

                                                                     _________

 

Det samlede beløb, der skal betales i lånets løbetid            kr.  3.196.279

                                                                     _________

 

Renten på lånet vil ændre sig efter en rentetilpasning og vil således påvirke kreditomkostningerne herefter. Der vil blive fremsendt nye kreditoplysninger efter en rentetilpasning.

…

 

14. Forklarende tabel over terminer

Renten er variabel.

 

Det er forudsat, at renteniveauet forbliver uændret i lånets løbetid.

 

Efter første refinansiering er det forudsat, at lånet rentetilpasses på vilkår, der svarer til det nuværende renteniveau på obligationerne.

Termin                 Rente og    Afdrag i kr.    Ydelse i kr.  Ydelse i kr.         Kontant-

11.09.2012               10.337              0         10.337         6.878        2.559.000

11.12.2012                9.223              0          9.223         6.137        2.559.000

11.03.2013                9.223              0          9.223         6.229        2.559.000

31.03.2013        Refinansiering              

11.06.2013                9.208              0          9.208         6.219        2.559.000

11.09.2013                9.208              0          9.208         6.219        2.559.000

11.12.2013                9.208              0          9.208         6.219        2.559.000

…

11.12.2038                  686         33.483         34.170        33.988          168.278

11.03.2039                  572         33.540         34.112        33.961          134.727

31.03.2039        Refinansiering

11.06.2039                  413         33.614         34.027        33.917          101.114

11.09.2039                  310         33.659         33-969        33.887           67.455

11.12.2039                  207         33.705         33.911        33.857           33.750

11.03.2040                  103         33.750         33.826        33.826               0

…”

 

Den for lånet udstedte låne- og pantsætningsaftale indeholder i de særlige bestemmelser følgende:

 

”Vilkår for lånet

For lånet gælder de af …(indklagedes)… bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen.

…

 

Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale.

…

 

Bidrag

Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af …(indklagede)… Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.

 

Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter …(indklagedes)… beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor(er) med mindst 3 måneders varsel forud for en termin.

 

…(Indklagede)… kan desuden fastsætte specielle bidragssatser og/eller beregningsprincipper for særlige lån eller grupper af lån. Meddelelse om ændringer i bidraget og/eller beregningsprincipperne herfor kan gives i en terminsopkrævning. Ændres bidraget, ændres terminsydelsen i forhold hertil.”

 

Der blev endvidere for lånet indgået en refinansieringsaftale, hvoraf følgende fremgår:

 

”Refinansieringsaftale

…

 

Er der uoverensstemmelse mellem denne aftale og låne- og pantsætningsaftalen/realkreditpantebrevet bestemmelser, gælder denne aftale.

 

Refinansiering og Rentetilpasning

Renten ændres ved rentetilpasning, der sker ved refinansiering af lånets obligationsrestgæld. Hele lånets kontantrestgæld skal rentetilpasses hvert 3. år med virkning fra en 1. april. Tidspunktet for rentetilpasningen kan ændres jf. pantebrevets bestemmelser herom. Lånet rentetilpasses første gang med virkning fra den 1. april 2015.

 

Refinansiering kan kun ske i fondskoder, der er åbne for udbetaling i en af …(indklagede)… fastsat 10-dagesperiode forud for refinansieringen. …(indklagede)… fastsætter hvilke obligationer der skal ligge til grund for refinansieringen.

 

Refinansieringen sker til gældende kurser og vil medføre en ændring af lånets rente og obligationsrestgæld og dermed ydelsen. …(Indklagede)… fremsender forud for hvert refinansieringstidspunkt en meddelelse til låntager.

 

…(Indklagede)… kan opkræve gebyr, kurtage og foretage kursfradrag som betaling for rentetilpasningen.

Der henvises til …(indklagedes)… prisliste.

…

 

Ændring af aftalen

Denne aftale gælder hele lånets løbetid, hvis der ikke ved en rentetilpasning indgåes en ny aftale. Låntager kan således – forudsat …(indklagedes)… udtrykkelige accept – ændre lånet i forbindelse med rentetilpasning.

 

Den nye aftale skal være indgået skriftligt senest 2 måneder før rentetilpasningen. …(Indklagede)… kan opkræve gebyr for at ændre aftalen.”

 

Lånetilbuddet var endvidere vedlagt indklagedes Långuide af 20. juni 2012, hvoraf følgende fremgår:

 

”Bidrag

Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelsen af lånet.

 

Bidragssatsen er afhængig af ejendomskategori, låntype, belåningsinterval (lånets prioritetsstilling på optagelsestidspunktet i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen) og lånets hovedstol. Ved omlægning af lån, hvor der ikke samtidig optages tillægslån, fastsættes bidraget som udgangspunkt efter belåningsintervallet for det lån, der bliver omlagt.

 

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

 

Ændring af bidrag

Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter …(indklagedes)… beslutning.

 

…(Indklagede)… kan forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Bidragsforhøjelsen kan ske som følge af øgede omkostninger, herunder skatter og afgifter, eller tab og nedskrivninger eller i øvrigt, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af indtjeningsmæssige grunde, herunder - men ikke alene – behov for forbedring af kapitalgrundlaget.

 

…(Indklagede)… kan ændre beregningsmetoden for bidraget med tre måneders varsel til en termin, med virkning fra førstkommende termin, hvis det er ønskeligt for …(indklagede)… af administrative, markedsmæssige eller konkurrencemæssige grunde.

 

6. Ordforklaring

…

 

ÅOP

ÅOP er forkortelsen for årlige omkostninger i procent. ÅOP udtrykker således den faktiske pris på et lån inkl. bidrag og oprettelsesomkostninger og eventuelt kurstab/kursgevinst og kan beregnes både før og efter skat” … For variabelt forrentede lån er alle fremtidige betalinger ikke kendt, og beregningen af ÅOP er derfor baseret på, at lånets rente ikke ændrer sig i fremtiden.”

 

Indklagede varslede den 27. maj 2013 over for klageren, at bidragssatsen på lånet pr. 1. oktober 2013 ville blive forhøjet til 0,9908 pct.

 

Indklagede varslede den 28. august 2014 over for klageren, at bidragssatsen på lånet pr. 1. januar 2015 ville blive forhøjet til 1,0732 pct.

 

Indklagedes Långuide pr. 6. november 2015 indeholder følgende afsnit om bidrag:

”Bidrag

Bidragets størrelse og beregningsmetode fastsættes i forbindelse med ydelse af lånet.

 

Bidraget beregnes som en procentsats af lånets restgæld (dvs. af kontantrestgælden for kontantlån og af obligationsrestgælden ved obligationslån). Betalingen sker forholdsmæssigt som en del af lånets terminsydelse.

Bidragssatsen ved lånets udbetaling er afhængig af den belånte ejendom, afdragsprofil, låntype, lånets hovedstol og belåningsinterval (lånets prioritetsstilling i forhold til den kontante låneværdi for ejendommen).

 

Belåningsintervallet fastlægges via en værdiansættelse af ejendommen ved lånoptagelsen. Værdiansættelse foretages af …(indklagede)… på den af …(indklagede)… valgte måde. Belåningsintervallet fastlægges på ny ved en efterfølgende omlægning af lånet, gældsovertagelse eller relaksation. Bidragssatsen ændres ikke som følge af ordinære afdrag eller ved ændring af lånets prioritetsstilling som følge af f.eks. en indfrielse af foranstående lån.

 

Kursskæring (kursfradrag ved udbetaling/refinansiering og kurstillæg ved indfrielse) er afhængigt af den valgte låntype – herunder hyppigheden hvormed lånetypen refinansieres. Se nærmere om kursfradrag og kurstillæg i de almindelige forretningsbestemmelser for obligationshandel.

 

Gældende gebyrer fremgår af …(indklagedes)… prisblad, som kan findes på …(indklagedes hjemmeside)…

 

Ændring af bidrag, gebyrer og andet vederlag (herunder kursskæring).

Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable.

 

Lånets bidrag og beregningsmetoden for bidrag kan således ændres i lånets løbetid, eksempelvis så bidraget beregnes og eventuelt løbende reguleres på grundlag af flere eller andre forhold end ved lånets udbetaling, herunder låntagerspecifikke forhold. …(Indklagede)… kan endvidere ændre eller indføre nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) i eksisterende låneforhold.

 

Ændringer af bidrag og beregningsmetoden for bidraget samt ændring eller indførelse af nye former for gebyrer eller andet vederlag (herunder kursskæring og kurtage) kan i eksisterende låneforhold være begrundet i aktuelle eller forventede omkostningsmæssige, markedsmæssige, lovgivningsmæssige, risikomæssige, konkurrencemæssige, forretningsmæssige eller lignende forhold samt låntagerspecifikke forhold. Du kan nedenfor se eksempler på sådanne forhold. Listen er ikke udtømmende.

 

a)         Ændringer i lovgivning, retspraksis og myndighedspraksis,

b)         Ændringer i krav og forventninger fra ratingbureauer og investorer, herunder krav og forventninger af betydning for prissætningen på obligationerne bag …(indklagedes)… udlån,

c)         Omkostningsudviklingen, eksempelvis som følge af

*          øgede omkostninger til fremskaffelse af kapital,

•          ændrede krav til kapitalgrundlag, kapitalberedskab, likviditet eller solvens,

•          øgede skatter eller afgifter,

•          øgede distributionsomkostninger eller

•          generelle garantiordninger,

d)         Øgede tab eller risiko for tab, nedskrivninger eller hensættelser til tab,

e)         Behov for ændringer i sammensætningen af …(indklagedes)… låneportefølje, eksempelvis en reduktion af mængden af lån med variabel rente

f)         Behov for at motivere …(indklagedes)… kunder til at vælge udvalgte produkter, eksempelvis lån med afdrag,

g)         Øgede risici, herunder operationelle risici,

h)         Faldende ejendomspriser eller strukturelle udviklinger i ejendomsmarkedet,

i)         Administrative forhold eller behov for bedre udnyttelse af …(indklagedes)… kapacitet og ressourcer,

j)         Øvrige forhold, som indebærer behov for øget indtjening eller en ændret prisstruktur,        

k)         Låntagers betalingsmisligholdelse,

l)         Ændringer i låntagerspecifikke forudsætninger, herunder låntagers økonomiske forhold eller sammensætningen, omfanget eller rentabiliteten af låntagers engagement med …(indklagede)… eller

m)         Ændringer i den pantsatte ejendoms belåningsgrad, værdifasthed eller omsættelighed.

 

Ændringer vedrørende bidrag samt væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag meddeles individuelt til låntager med 3 måneders varsel til en termin med virkning fra førstkommende termin. Ændringer begrundet i udefrakommende forhold, som …(indklagede)… ikke har indflydelse på, kan dog ske uden varsel. Øvrige ændringer, herunder ændringer vedrørende gebyrer eller morarente samt mindre væsentlige ændringer vedrørende andet vederlag annonceres med 3 måneders varsel i …(indklagedes)… prisblad, som er tilgængeligt på …(indklagedes hjemmeside)…”

 

Indklagede varslede den 4. februar 2016 på ny bidragsforhøjelser over for klageren:

 

”Den 1. juli 2016 forhøjer …(indklagede)… bidragssatserne. Det gør vi, fordi …(indklagede)… skal leve op til myndighedernes krav og markedets forventninger til vores kapital- og indtjeningsforhold. Både krav og forventninger er steget kraftigt siden finanskrisens start – og stiger stadig. Derfor skal vi i …(indklagede)… øge indtjeningen. På den måde kan vi lægge tilstrækkeligt til side som sikkerhed for de lån vi yder, tiltrække kapital i markedet på bedst mulige vilkår og dække omkostningerne til forrentning af denne kapital. Det er en væsentlig forudsætning for, at vi fortsat kan tilbyde stabile boliglån til danskerne.

 

Jeres lån i …(indklagede)… har ikke fast rente i hele løbetiden og er uden afdrag. Hvis I vælger et lån med fast rente og med afdrag, falder jeres bidragssats til den laveste i …(indklagede)… Det skyldes, at myndighederne kræver, at færre boligejere vælger lån med variabel rente og lån uden afdrag.

 

Se, hvad forhøjelsen koster jer

Restgæld pr. 1. juli 2016 i kr.                                                  2.559.000,00

Nuværende årlig bidragssats i pct.                                                     1,0732

Ny årlig bidragssats fra 1. juli 2016 i pct.                                           1,4616

I betaler den nye bidragssats første gang 1. oktober 2016. Desuden ændrer jeres rente sig ved næste rentetilpasning. Derfor ændrer jeres samlede betaling sig også.

 

Læs bagsiden af brevet

Hvis I vil vide mere om jeres muligheder for at ændre jeres lån, finder I flere oplysninger på bagsiden af dette brev.”

 

Efter en protest fra klageren mod bidragsforhøjelsen sendte indklagede den 9. marts 2016 en redegørelse til klageren for bidragsforhøjelsen og begrundelsen for denne, herunder de skærpede kapitalkrav. Endvidere henviste indklagede til de relevante afsnit i aftalegrundlaget, hvoraf det fremgik, at indklagede kunne forhøje bidraget. Af redegørelsen fremgår endvidere følgende:

 

”I fremhæver i jeres henvendelse, at bidraget ikke kan forhøjes i den afdragsfrie periode i henhold til det udleverede standardiserede europæiske informationsblad (ESIS). Det udleverede ESIS indgår efter sit indhold som bilag til lånetilbuddet og har til formål at lette en sammenligning af lånetilbud fra forskellige udbydere af realkreditlån. ESIS har derimod ikke til formål at ændre indholdet i lånetilbuddet eller låne- og pantsætningsaftalen, herunder lånets bidragssats.

 

Formuleringen i ESIS skal således rettelig læses som en oplysning baseret på gældende bidragssatser og som en fremhævning af, at tillægget på 0,05 procentpoint – efter aktuelle satser – alene gælder i den afdragsfrie periode.

 

Forhøjelsen er derfor sket i overensstemmelse med både aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder.”

 

Indklagede fremsendte den 28. marts 2016 en supplerende redegørelse til klageren:

 

”Information i lånetilbud.

Det er korrekt, at der i tilbuddet fremgår, at den anførte bidragssats gælder så længe der er afdragsfrihed på lånet. Formuleringen i tilbuddet skal således læses som en oplysning baseret på gældende bidragssatser og som en fremhævning af, at tillægget på 0,05 procentpoint – efter aktuelle satser – alene gælder i den afdragsfrie periode.

 

Kapitalkrav.

Det er rigtigt, at vi ikke ved præcis, hvor høje de nye kapitalkrav bliver. Men vi kan se, at bliver bare ét af kravene implementeret i en minimumsversion, vil det udfordre os væsentligt. Derfor handler vi allerede nu. Hvis I har lyst til en mere uddybende forklaring, som konkretiserer de aktuelle og sandsynlige krav, vil vi opfordre jer til at læse notatet ”Baggrund for nye priser” samt de hertil hørende uddybende notater på …(indklagedes)… hjemmeside. I kan tilgå notatet og de underliggende notater på dette link:

…

 

Vi fastholder forhøjelsen af bidragssatsen. I kan læse om jeres muligheder for at klage til Realkreditankenævnet på …”

 

Efterfølgende indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.

 

 

 

PARTERNES PÅSTANDE:

 

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede skal overholde låneaftalen med den virkning, at det oprindelige bidrag på 0,7352 pct. p.a. skal fastholdes frem til udløbet af afdragsfriheden, hvorefter bidraget skal sættes ned med 0,05 procentpoint, og således at indklagede skal tilbagebetale ham bidragsbeløb, der er betalt herudover.

 

Indklagede påstår frifindelse.

 

 

KLAGERENS FREMSTILLING:

 

Klageren henviser til indklagedes skrivelse af den 4. februar 2016, hvori der blev varslet bidragsforhøjelse på hans realkreditlån med en årlig stigning på 9.939,16 kr., svarende til 828,27 kr./måned, som han herved klager over.

 

Hans lån er oprindelig lavet med en bidragssats på 0,7352 pct. Satsen er tidligere blevet hævet til 1,0732 pct., og pr. 1. juli 2016 blev den hævet til 1,4616 pct., hvilket er stik imod de dokumenter, han har skrevet under på.

 

I de dokumenter, han har fået udleveret i forbindelse med optagelsen af lånet, står der tydeligt, hvad hans bidragssats vil være i hele lånets løbetid. Det er endda gentaget flere gange, samtidig med at der i oversigter over fremtidige ydelser ikke er taget forbehold for, at bidraget kan stige. Her nævnes kun ændringer i renten som en faktor, der kan ændre beregningen.

 

De steder, hvor det er beskrevet, at hans bidragssats er gældende i hele lånets løbetid, er:

 

Standardiseret Europæisk Informationsblad

Hverken i produktbeskrivelsen eller i beskrivelsen af årlige omkostninger i procent er der nævnt noget om, at bidraget kan ændre sig, kun at det er renten, som kan ændre ÅOP. Det samme gælder i forbindelse med oplysningen om det samlede tilbagebetalingsbeløb, hvori der kun tages forbehold for, at ”Renten på lånet vil ændre sig efter en rentetilpasning og vil således påvirke kreditomkostningerne herefter”. Endelig kan han i ”Forklarende tabel over terminer” se sine fremtidige ydelser i resten af lånets løbetid inkluderende både renter og bidrag. De eneste tre kommentarer, som er skrevet til denne tabel, er:

 

• ”Renten er variabel”
• ”Det er forudsat, at renteniveauet forbliver uændret i lånets løbetid”
• ”Efter første refinansiering er det forudsat, at løbet rentetilpasses på vilkår, der svarer til det nuværende renteniveau på obligationerne”.

 

Andre steder i dokumentet bliver der endda henvist til denne tabel for at se ydelsesforløbet. Igen er der intet nævnt om, at bidraget kan ændre sig.

 

Tilbud på lån

Der henvises til, at bidragssatsen gælder, så længe der er afdragsfrihed på lånet, og at satsen nedsættes med 0,05 pct., når afdragsfriheden udløber.

 

Der er endvidere en oplysning om, at ÅOP viser de samlede omkostninger i procent pr. år forbundet med oprettelse og afvikling af lånet under daværende forudsætninger, og at der kan læses mere herom i Långuiden.

 

Den udleverede låneguide

Heri beskrives ÅOP som et udtryk for den faktiske pris på et lån inkl. bidrag og oprettelsesomkostninger og eventuelt kurstab/kursgevinst. For variabelt forrentede lån er der i forhold til de fremtidige betalinger taget forbehold for, at lånets rente ikke ændrer sig i fremtiden. Det tolker han derhen, at det eneste, som kan ændre ÅOP, er rentestigninger og –fald, og at ÅOP inkluderer bidrag.

 

Refinansieringsaftale

Dokumentet er udleveret ved låneoptagelsen og beskriver, at aftalen er fast i hele perioden, samt at aftalen har forrang i forhold til de udleverede standarddokumenter i form af låne- og pantsætningsaftalen, såfremt der måtte være uoverensstemmelse mellem disse. Endvidere fremgår fremgangsmåden ved ændringer.

 

Långuide, Boliglån

Dette dokument fik han udleveret af pengeinstituttet, og ej heller heri står der noget om, at han skal være opmærksom på, at bidragssatsen er variabel.

 

Han har klaget to gange til indklagede, som ikke har taget hans henvendelser seriøst. Indklagede har begge gange henvist til ting, der slet ikke står i den Långuide, han har fået udleveret ved låneoptagelsen.

 

Indklagede afviser også, at hans henvisninger til ”Standardiseret Europæisk Informationsblad” kan bruges som argument for, at bidragssatsen ikke kan ændres, da disse dokumenter kun er ”bilag” til lånetilbuddet og til brug for sammenligning med andre lån. Han henviser i den forbindelse til, at det i kommentarer til det alternative oplysningsskema, som er gengiver under ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”, fremgår, ”At de angivne tal oplyses i god tro og udgør en nøjagtig gengivelse af det tilbud, som långiver vil give på de nuværende markedsvilkår og på grundlag af de givne oplysninger”.

 

Samtidig henviser indklagede til, at formuleringen i ESIS rettelig skal læses som en oplysning baseret på gældende bidragssatser og som en fremhævning af, at tillægget på 0,05 procentpoint – efter aktuelle satser – alene gælder i den afdragsfrie periode. Som ikke-fagkyndig kan han ikke læse det ud af disse dokumenter. Han henviser til aftalelovens § 38 b.

 

Som svar på den første klage tog indklagede på intet tidspunkt stilling til, at det også står i hans lånetilbud, at bidragssatsen er gældende i hele lånets afdragsfrie periode og derefter skal nedsættes med 0,05 procentpoint. Lånetilbuddet må være et juridisk bindende tilbud, jf. § 7 a i kreditaftaleloven, hvilket vil sige, at de opgivne tal og beskrivelser må være gældende for hans lån.

 

I sin klage nummer to fik han svar på dette, og begrundelsen var den samme som var benyttet i forhold til ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, nemlig at formuleringen i tilbuddet skulle læses som en oplysning baseret på gældende bidragssatser og som en fremhævning af, at tillægget på 0,05 procentpoint – efter aktuelle satser – alene var gældende i den afdragsfrie periode.

 

Heller ikke dette havde han som ikke-fagkyndig nogen mulighed for at vide, og han henviser igen til aftalelovens § 38 b.

 

Han blev ved optagelsen af lånet på intet tidspunkt gjort opmærksom på, at hans bidragssats kunne ændres, som det passer indklagede, og som almindelig forbruger kan han intet sted læse andet, end at hans bidragssats er gældende i hele lånets løbetid. I de dokumenter, der indeholder ydelser og beregninger, er der kun taget forbehold for, at renten kan ændre sig. Intet er nævnt om bidragssatsen.

 

Da han bad indklagede om at dokumentere, hvoraf det fremgik, at forhøjelsen var sket i overensstemmelse med både aftalegrundlaget og reglerne om god skik for finansielle virksomheder, henviste indklagede til formuleringer i en anden låneguide end den, han havde fået udleveret.

 

Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger:

 

Aftaleloven, herunder aftalelovens § 38 b, er også gældende for realkreditlån.

 

Indklagedes fortolkning af ESIS og sammenhængen til indholdet af lånetilbuddet og Låne- og pantsætningsaftalen kan ikke udledes af aftalegrundlaget og slet ikke af ikke-fagkyndige. Bidragssatsens variabilitet er heller ikke indgået i rådgivningen. Det er i strid med bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010, som er udstedt i medfør af kreditaftalelovens § 7 a, stk. 10, at de tal, som er gengivet i ESIS, ikke er en nøjagtig gengivelse af lånetilbuddet. Heller ikke i sin udtalelse tager indklagede stilling til, hvad der står i lånetilbuddet vedrørende bidragssatsen.

 

Indklagede mener, at den på aftaletidspunktet udleverede Långuide ikke er gældende mere, da den er blevet erstattet af en ny. I den ”nye” Långuide har indklagede lavet så markante ændringer i afsnittet om ændring af bidragssatsen, at dette underbygger hans påstand om, at indklagede på tidspunktet for låneoptagelsen i 2012 ikke fokuserede på rådgivning om bidragssatsen. Bl.a. er der i den nye Långuide indført en bemærkninger om, at ”Bidrag, gebyrer og andet vederlag er variable”. Det fremgik ikke af den Långuide, han fik udleveret ved låneoptagelsen, og det underbygger hans påstand om, at bidragssatsen tidligere ikke var variabel.

 

Eftersom indklagede i den ”nye” Låneguide har været nødt til at specificere, at bidragssatsen er variabel, må det enten betyde, at bidragssatsen ikke var variabel, da han optog sit lån hos indklagede i 2012, eller at indklagede selv har vurderet, at afsnittet i den daværende Låneguide fra 2012 vedrørende ændring i bidragssatsen ikke var tydeligt nok. Efter aftalelovens § 38 b må ansvaret herfor påhvile indklagede. I henhold til retspraksis er det fastslået, at i det omfang en forbruger har skrevet under på en standardaftale, hvor han/hun læser vilkårene på en anden måde end den forretningsdrivende, fører aftalelovens § 38 b til, at de uklare vilkår skal fortolkes til forbrugerens fordel.

 

De udleverede standarddokumenter kombineret med manglende rådgivning fører til konsekvenser i medfør af aftalelovens § 38 b. Der er i lånetilbuddet og i ESIS klare og tydelige oplysninger om bidragssatsen, der kun kan forstås sådan, at bidragssatsen er fast i den afdragsfri periode, og at bidragssatsen derefter nedsættes med 0,05 procentpoint. Eftersom indklagede mener, at ESIS skal fortolkes på en måde, som ikke kan læses, savner han en forklaring på, hvordan sætningen om bidrag i lånetilbuddet skal forstås.

 

Indklagede fremhæver selv i sin udtalelse, at aftalelovens § 38 b kun er gældende, hvis en aftales ordlyd er tvetydig, eller hvis en aftales ordlyd giver mulighed for flere forskellige opfattelser af indholdet, og der ikke findes andre fortolkningsmomenter, som kan fjerne denne tvivl. Uanset at der i andre bilag til hans lån findes hjemmel til at ændre hans bidragssats, finder aftalelovens § 38 b fortsat anvendelse, hvilket også er afprøvet flere gange ved domstolene. I hans aftale med indklagede er ordlyden vedrørende hans bidragssats helt klart utvetydig og giver på ingen måde mulighed for flere forskellige opfattelser af indholdet. Det står nemlig helt klart, at ”Den anførte bidragssats gælder så længe der er afdragsfrihed på lånet. Når den aftalte afdragsfrihed udløber, vil lånets bidragssats blive sat ned med 0,0500 procentpoint.” Hvis indklagede har en anden opfattelse, må det betyde, at aftalelovens § 38 b finder anvendelse.

 

Han gentager, at der ingen steder i indklagedes beregninger, hvor indklagede kunne have taget forbehold for ændring af bidragssatsen, er sket noget sådant. Tværtimod er rentestigninger eller –fald de eneste faktorer, der er nævnt i forhold til påvirkning af ÅOP.

 

Forbrugerombudsmanden ser også aktuelt på, om indklagede har overtrådt  markedsføringslovens § 3, som handler om vildledende markedsføring.

 

Opsummering af klagen:

Ved at fastholde, at oplysningerne i ESIS ikke er gældende, og ved ikke at tage stilling til de oplysninger, der er givet i lånetilbuddet, overtræder indklagede kreditaftalelovens 7 a samt aftalelovens § 38 b. Det ændrer ikke herpå, at indklagede henviser til, at der i andre bilag er hjemmel til at forhøje bidragssatsen.

 

De ændringer, som er lavet i Långuiden, uden at han som kunde er informeret, er for ham så markante og stiller ham væsentligt dårligere end ved optagelsen af lånet. Dette er ligeledes i strid med aftaleloven.

 

I indklagedes beregninger af blandt andet ÅOP er der kun taget forbehold for, at renten kan ændre sig, men ikke at det også gælder bidragssatsen. Der er endda lavet en beregning af ÅOP, hvori der på samme måde kun tages forbehold for renteændringer.

 

Der er flere gange i aftaledokumenterne henvist til ”Forklarende tabel over terminer”, hvor man kan se sine fremtidige ydelser i resten af lånets løbetid, inklusive både renter og bidrag. I kommentarerne til tabellen er der indlagt nogle forudsætninger, men der er intet nævnt om, at bidraget kan ændre sig.

 

Siden han optog lånet hos indklagede er der sket en samlet stigning i bidragssatsen på 18.588,60 kr. årligt, svarende til 1.549,05 kr. månedlig, som indklagede ikke kan retfærdiggøre. Han henviser til Nationalbankens halvårlige undersøgelse ”Finansiel Stabilitet 1. halvår 2016”, hvoraf det fremgår, at alle systemiske kreditinstitutter har en solid kapitaloverdækning i forhold til de nuværende krav, og at de også ved udgangen af 2015 lever op til de kommende vedtagne krav. Han opfordrer til, at indklagede fremsender fyldestgørende nøgletal samt dokumentation for, at et påstået kapitalbehov faktisk også eksisterer. Det påståede kapitalbehov kan på ingen måde læses af de nøgletal, indklagede selv har udleveret i forbindelse med årsregnskabet, og ej heller af den ovennævnte halvårlige undersøgelse af den finansielle stabilitet.

 

Han fastholder med henvisning til aftaleloven samt kreditaftaleloven, at indklagede blandt andet på grund af manglende rådgivning om bidragssats, misvisende dokumenter samt manglende grundlag for bidragsstigningen, skal leve op til den aftale, han har lavet med indklagede ved optagelsen af lånet.

 

 

INDKLAGEDES FREMSTILLING:

 

Indklagede oplyser, at klageren den 5. juli 2012 på grundlag af lånetilbud af 20. juni 2012 fik udbetalt et 28-årigt tilpasningslån(F3) på 2.559.000 kr. Lånet blev etableret med indledende afdragsfrihed frem til den 31. december 2019. Lånet refinansieres næste gang den 31. marts 2018.

 

Bidraget på lånet blev fastsat til 0,7352 pct. ud fra et belåningsinterval på 0-85 pct. på baggrund af en belåningsvurdering på 3.000.000 kr. Lånet blev anvendt til indfrielse af eksisterende lån hos indklagede.

 

Bidraget blev pr. 1. oktober 2013 forhøjet til 0,9908 pct., pr. 1. januar 2015 til 1,0732 pct., og pr. 1. juli 2016 til 1,4616 pct.

 

Gennemførsel af bidragsforhøjelsen i 2016

Med virkning fra 1. juli 2016 forhøjede indklagede bidragssatserne på alle eksisterende og nye lån til private kunder. Derfor modtog alle privatkunder med lån hos indklagede et brev med oplysning om, hvad forhøjelsen betød for netop deres lån. Brevet indeholdt en begrundelse for forhøjelsen.

 

Derudover har indklagede på sin hjemmeside offentliggjort en redegørelse for bidragsforhøjelsen:

 

”Begrundelseskrav

Det danske realkreditsystem har en række unikke kendetegn. Et af dem er, at du som låntager – uanset om du er boligejer eller erhvervsdrivende – igennem hele lånets løbetid er beskyttet mod en pludselig opsigelse af dit lån. Den beskyttelse har du ikke på dit banklån. Banker kan nemlig frit og uden varsel til enhver tid kræve, at du betaler dit lån tilbage. Det kan vi som realkreditinstitut ikke, så længe du betaler dine ydelser.

 

Med andre ord forpligter realkreditinstitutter sig ved udbetaling af et lån til at låne pengene ud – og ikke pludselig kræve dem tilbagebetalt – i hele den periode, der er aftalt. Og da løbetiden ofte er 30 år, betyder det, at realkreditinstitutter har uopsigelige forpligtelser, der løber i årtier.

 

Øget krav om polstring.

Over så lang en periode kan kapitalkrav og omkostninger ved realkreditudlån ændre sig markant. Derfor kan et realkreditinstitut forhøje bidragssatserne, som er realkreditinstituttets pris for at yde og administrere lån. Bidragssatserne kan også forhøjes på de lån, der allerede er udbetalt. Og det er det, …(indklagede)… gør, når vi hæver bidragssatserne på …(indklagede-lån)… pr. 1. juli 2016.

 

Men vi kan ikke bare hæve bidragssatserne vilkårligt, for alle realkreditinstitutter skal kunne begrunde, hvorfor de forhøjer bidragssatserne. Det er fast anerkendt i lovgivningen om god skik for finansielle virksomheder – og i talrige afgørelser fra Realkreditankenævnet – at man forhøjer bidragssatserne, når man kan begrunde det.

 

…(Indklagedes)… mulighed for at hæve bidragssatserne er udførligt beskrevet i låneaftalerne og i …(indklagedes)… Almindelige forretningsbestemmelser for realkreditudlån, som står i den LånGuide, man modtager, når man får et …(indklagede-lån)…

 

Hvorfor stiger bidragssatserne i …(indklagede)… pr. 1. juli 2016?

I det brev, alle kunder i …(indklagede)… har modtaget, begrunder vi forhøjelsen med, at kapitalkravene fra danske og internationale myndigheder til realkreditinstitutter er steget og fortsat stiger. De stigende kapitalkrav betyder, at …(realkreditkoncernen)… – som …(indklagede)… er en del af – skal stille mere og mere kapital som sikkerhed for de lån, vi har ydet og fortsat yder til danske boligejere og erhvervsdrivende.

 

Når myndighedernes krav stiger, øger investorerne og ratingbureauerne (tilsammen kaldet ”markedet”) samtidig deres forventninger til …(realkreditkoncernens)… kapitalgrundlag. Jo større tiltro investorer og ratingbureauer har til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)…, jo lavere bliver renten på lånet. Vores kunder har derfor direkte fordel af, at både investorer og ratingbureauer har stærk tiltro til …(det koncernforbundne realkreditinstitut)… Derfor er det så afgørende, at vi lever op til markedets forventninger.

 

Kendte og ukendte krav i sigte.

Konkret medfører de øgede krav, at …(realkreditkoncernen)… ved indgangen til 2019 skal have ca. 70 mia. kr. i egentlig kernekapital (den regnskabsmæssige egenkapital fratrukket hybrid kernekapital og en række solvensmæssige fradrag).

 

Dette kapitalmål er fastsat på baggrund af de allerede kendte og vedtagne kapitalkrav fra danske og internationale myndigheder. Forhøjelsen af bidragssatserne pr. 1. juli 2016 har først og fremmest til formål at øge sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan leve op til dette kapitalmål. Vi har i dag en egentlig kernekapital på 60,5 mia. kr. Den skal øges med knap 10 mia. kr. i årene 2016-2018. Forhøjelsen af bidragssatserne øger …(realkreditkoncernens)… indtjening og betyder dermed, at vi kan lægge mere til side hvert år i bestræbelserne på at nå 70 mia. kr. inden udgangen af 2018.

 

Desuden øger forhøjelsen af bidragssatserne sandsynligheden for, at …(realkreditkoncernen)… kan honorere de fremtidige, endnu ikke vedtagne kapitalkrav, som der i disse år arbejdes på hos internationale myndigheder. Vi kender ikke det konkrete omfang af kravene endnu – men vi ved, at kapitalkravet efter 2019 er højere end de 70 mia. kr. Selv i minimumsversioner vil de krav, der arbejdes på, være en betydelig udfordring for …(realkreditkoncernen)… Lige nu er vores bedste estimat, at det er nødvendigt at øge den egentlige kernekapital med yderligere 15 mia. kr. – altså ud over de 70 mia. kr. – når de nye krav får effekt. Estimatet er forsigtigt og svarer til det niveau, man allerede nu har pålagt de fire største banker i Sverige. Og det er ikke usandsynligt, at kravet bliver højere.

 

Børsnotering er nødvendig

Derfor søger …(realkreditkoncernen)… en børsnotering. Dels får vi tilført kapital i forbindelse med selve børsnoteringen, dels får vi efterfølgende, som børsnoteret koncern, adgang til at hente yderligere kapital efter behov. For at gennemføre en børsnotering skal vi have en bedre indtjening end i dag – det vil fremtidige aktionærer kræve, og det er forhøjelsen af bidragssatserne med til at sikre. Og det er værd at bemærke, at forhøjelsen af bidragssatserne er langt mindre, end den ville være uden en børsnotering. Forhøjelsen af bidragssatserne på …(indklagedes)… udlån til privatkunder står ikke alene. De suppleres af markante besparelser i …(realkreditkoncernen)… og andre tiltag, der bidraget til at effektivisere koncernen.”

 

Baggrunden for indklagedes forhøjelse af bidragssatsen er yderligere uddybet i en redegørelse, som også er tilgængelig på indklagedes hjemmeside.

 

Hjemmel til bidragsforhøjelse

Det i denne sammenhæng relevante aftalegrundlag mellem klageren og indklagede udgøres af låne- og pantsætningsaftalen fra 2012. Denne suppleres af indklagedes Långuide fra varslingstidspunktet, der er godkendt af indklagedes bestyrelse.

 

Såvel låne- og pantsætningsaftalen som Långuiden indeholder bestemmelser om fastsættelsen af bidraget, herunder at det i lånenes løbetid kan ændres af indklagede.

 

Særlige forhold

Klageren gør gældende, at der i lånedokumenterne aldrig er taget forbehold for, at bidraget kan stige.

 

Det afvises, da det som ovenfor beskrevet tydeligt fremgår af låne- og pantsætningsaftalen og Långuiden, på hvilke vilkår bidragssatsen kan ændres. I lånetilbuddet henvises kunden til at læse mere om bidragssatsen i Långuiden.

 

Klageren gør gældende, at adgangen til at ændre bidragssatsen ikke fremgår af den Långuide, som han fik udleveret ved optagelsen af lånet. Det afvises.

 

Vilkår om ændring af bidragssatsen findes i de almindelige forretningsbestemmelser for realkreditlån, som er en del af Långuiden, herunder også af den Långuide, som klageren fik udleveret i forbindelse med optagelsen af lånet.

 

Det er imidlertid ikke denne Långuide, som skal lægges til grund ved vurdering af den seneste forhøjelse af bidragssatsen. Det fremgår således af de særlige bestemmelser i låne- og pantsætningsaftalen, at det er de af indklagedes bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen, som er gældende, og dermed den långuide, der var gældende på varslingstidspunktet.

 

Klageren gør gældende, at bidraget i henhold til ESIS ikke kan forhøjes i den afdragsfrie periode. Dette afvises, idet det udleverede ESIS efter sit indhold som bilag til lånetilbuddet har til formål at sammenligne lånetilbud fra forskellige udbydere af realkreditlån. ESIS har derimod ikke til formål at ændre indholdet i lånetilbuddet eller låne- og pantsætningsaftalen, herunder lånets bidragssats. Formuleringen i ESIS skal rettelig læses som en oplysning baseret på gældende bidragssatser og som en fremhævning af, at tillægget på 0,05 procentpoint – efter aktuelle satser – alene gælder i den afdragsfrie periode.

 

Klageren henviser til aftalelovens § 38 b. Denne fortolkningsregel skal anvendes, når det efter inddragelse af alle fortolkningsmomenter er tvivlsomt, hvordan et aftalevilkår skal forstås. Er aftalens ordlyd utvetydig, gælder bestemmelsen ikke. En aftales forståelse er tvivlsom, når dens ordlyd giver mulighed for flere forskellige opfattelser af indholdet, og der ikke findes andre fortolkningsmomenter, som kan fjerne denne tvivl. Det afvises, at aftalelovens § 38 b finder anvendelse. Der er en klar hjemmel til bidragsforhøjelsen i det skriftlige aftalegrundlag, som klageren gennem sin accept af lånet har tiltrådt, og hvori der flere steder er taget forbehold for bidragsændringer.

 

Klageren anfører, ”at bidragssatserne tidligere ikke var variable”. Det afvises. Det fremgår tydeligt gentagne gange i lånedokumentationen, at bidragssatsen kan ændres, herunder i Låne- og pantsætningsaftalen, som klageren underskrev på låneoptagelsestidspunktet.

 

Klageren spørger til, hvorledes afsnittet i lånetilbuddet om, at bidragssatsen er gældende, så længe der er afdragsfrihed på lånet, og den efterfølgende nedsættelse af bidraget efter udløbet af afdragsfriheden, skal forstås.

 

Formålet med dette afsnit er at gøre låntager opmærksom på, at bidraget i overensstemmelse med gældende prisblad vil blive reduceret ved udløb af afdragsfriheden på lånet. Klageren læser afsnittet således, at bidrag og beregningsprincipper ikke kan ændres for dette lån, så længe der er afdragsfrihed. Det er ikke berettiget. Den pågældende sætning går på, at bidragssatsen ”gælder”. Der står ikke, at bidragssatsen ikke kan ”ændres”. Afsnittet skal læses samlet og som en del af en helhed. Afsnittet er skrevet med henvisning til gældende bidragssatser fastsat i overensstemmelse med aftalegrundlaget i Långuiden. Der var således tale om en oplysning om, at den højere bidragssats for afdragsfrie lån, som var 0,05 procentpoint højere, alene gjaldt, så længe der faktisk var afdragsfrihed på lånet. Følgende heraf var det angivet, at der ville ske en nedsættelse af bidragssatsen med 0,05 procentpoint, når den aftalte afdragsfrihed udløb.

 

Umiddelbart før sætningen, ”den anførte bidragssats gælder, så længe der er afdragsfrihed på lånet”, står der ”Læs mere om bidragssats i Långuiden.” Der er tale om en udtrykkelig henvisning til, at bidrag og beregningsprincipper kan ændres.

 

Klageren anmoder om yderligere dokumentation for begrundelsen for bidragsforhøjelsen. Indklagede henviser til sin redegørelse ovenfor.

 

Anbringender

Det gøres til støtte for den fremsatte påstand gældende,

 

at  der er hjemmel i låneaftalen til at forhøje bidragssatsen,

 

at  den gennemførte bidragsforhøjelse er ensartet for alle kunder med samme låntyper,

 

at  den skete forhøjelse af bidragssatsen er i overensstemmelse med aftalegrundlaget og varslet og begrundet i overensstemmelse med god skik,

 

at  forhøjelsen af bidragssatsen ikke er vilkårlig eller urimelig, og

 

at  der derfor ikke er grundlag for at tilsidesætte den varslede forhøjelse af bidragssatsen.

 

 

OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

 

Kreditaftaleloven, nu lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26. november 2015 med senere ændringer, indeholder følgende:

 

§ 7 a. Før en forbruger bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren på grundlag af de kreditvilkår og -betingelser, som kreditgiveren tilbyder, og i givet fald forbrugerens præferencer og oplysninger forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale. Oplysningerne gives på papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af formularen i lovens bilag 2.

…

Stk. 10. For så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiveren i stedet for formularen i lovens bilag 2 anvende et andet oplysningsskema, som er godkendt af justitsministeren.”

 

På baggrund af denne bestemmelse har justitsministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1160 af 3. oktober 2010 med følgende indhold:

”Bekendtgørelse om godkendelse af oplysningsskema efter kreditaftalelovens § 7 a

I medfør af § 7 a, stk. 10, i lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. af 157 af 25. februar 2009, som ændret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010, fastsættes:

§ 1. Skemaet i bilag 1 til denne bekendtgørelse, der er baseret på det standardiserede europæiske informationsblad (ESIS), godkendes hermed efter anmodning fra Realkreditrådet, Realkreditforeningen og Forbrugerrådet som alternativt oplysningsskema, der for så vidt angår lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, kan anvendes af kreditgiveren i stedet for formularen i kreditaftalelovens bilag 2.

§ 2. Godkendelsen sker på vilkår af, at oplysningsskemaet, når det anvendes i det enkelte tilfælde, indeholder samtlige 17 afsnit i den angivne rækkefølge og udfyldes i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 a og de retningslinjer, der fremgår af kolonne 2 i skemaet. Udfyldelsen af de enkelte afsnit kan ikke ske alene ved henvisning til det underliggende aftalegrundlag. Med hensyn til pris- og vilkårsændringer kan der henvises til prisblade eller lignende.

Stk. 2. Det enkelte realkreditinstitut kan tilføje yderligere fortløbende nummererede afsnit til skemaet.

…

Bilag 1

Alternativt oplysningsskema godkendt i henhold til § 7 a, stk. 10, i lov om kreditaftaler

 

 

§ 38 b i aftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 193 af 3. februar 2016, er sålydende:

 

”§ 38 b. Opstår der tvivl om forståelsen af en aftale, og har det pågældende aftalevilkår ikke været genstand for individuel forhandling, fortolkes vilkåret på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for, at et aftalevilkår har været genstand for individuel forhandling.

                          

Stk. 2. En skriftlig aftale, der tilbydes forbrugeren, skal af den erhvervsdrivende være udarbejdet på en klar og forståelig måde.”

 

Erhvervs- og Vækstministerens svar på spørgsmål 145 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget den 11. februar 2015 indeholder følgende oplysninger om udviklingen i bidragssatserne for realkreditlån:

 

”Historisk set er bidragssatserne både steget og faldet. I perioden fra 1990 til 1993 steg den gennemsnitlige bidragssats for private fra 0,3 pct. til 0,65 pct. Herefter faldt den gennemsnitlige bidragssats til godt 0,5 pct. i 1995, hvorefter den lå på et uændret niveau frem til 2008. Fra begyndelsen af 2008 og frem til november 2014 er den gennemsnitlige bidragssats for private steget fra 0,5 pct. til 0,81 pct.”

 

 

ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

 

Tvisten omhandler ikke den mere generelle hjemmel til bidragsforhøjelse, men derimod hvorvidt denne er sat ud af kraft i en periode svarende til den afdragsfrie periode for klagerens lån på 2.559.000 kr.

 

Klagerens standpunkter tager afsæt i dels rådgivningen, som er ydet af indklagede, dels aftalegrundlaget, herunder særligt ESIS vedrørende lånet og indklagedes Långuide.

 

Omfanget og indholdet af den mundtlige rådgivning kan ikke med sikkerhed afdækkes nærmere. Nævnet finder imidlertid, at indklagede ikke har pådraget sig rådgiveransvar. Nævnet har herved lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller godtgjort, at han i modstrid med den klare hjemmel i aftalegrundlaget til, at indklagede kan foretage bidragsforhøjelser, i den mundtlige rådgivning eller på anden vis er garanteret eller tilsikret, at bidraget ikke kunne stige i den afdragsfri periode.

 

Nævnet finder, at det ville have været hensigtsmæssigt, om der i sammenhæng med angivelsen af terminsydelser i materialet havde været henvist til bidraget som en usikkerhedsfaktor. Nævnet finder imidlertid ikke, at dette kan føre til, at hjemlen til bidragsforhøjelser derved er sat ud af kraft. Nævnet bemærker i den forbindelse, at oplysningerne i lånetilbudet og i ESIS er et øjebliksbillede, som i overensstemmelse med reglerne i kreditaftaleloven afspejler det aktuelle niveau på de variable dele af ydelsen. Nævnet må dog medgive klageren, at dette kunne have været angivet tydeligere i ESIS-skemaet, men heller ikke dette kan føre til, at hjemlen til bidragsforhøjelser er sat ud af kraft.

 

Med hensyn til Långuiden har klageren i låne- og pantsætningsaftalen tiltrådt, at det er de af indklagedes bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen, som finder anvendelse på aftalen. Nævnet bemærker, at låntagerne selv er ansvarlige for at søge de aktuelle vilkår i Långuiden oplyst, eksempelvis via indklagedes hjemmeside, hvor den er tilgængelig. Desuden indeholder Långuiden fra 2012 også en klar hjemmel til bidragsforhøjelser, selv om den er beskrevet med færre ord.

 

Nævnet bemærker videre, at bidragssatsen igennem en længere årrække har været variabel. Hjemlen til bidragsforhøjelser blev indsat i realkreditpantebreve i 1979, og hjemlen har været udnyttet flere gange siden. Nævnet henviser til den daværende Erhvervs- og Vækstministers svar på udviklingen i bidragssatserne, som er gengivet under ”Oplysninger m.v. fra Nævnssekretariatet”.

 

Nævnet finder, at der ikke er grundlag for at kræve en særlig dokumentation for de begrundelser, som indklagede har anført som årsag til bidragsforhøjelserne, og at der heller ikke på anden måde er grundlag for at kræve en efterprøvelse af disse.

 

Som følge af det anførte

 

b  e  s  t  e  m  m  e  s

Indklagede, Totalkredit A/S, frifindes.