Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om der var tale om tvangssalg af klagerens aktier.

Sagsnummer: 103 /2010
Dato: 01-06-2011
Ankenævn: Vibeke Rønne, Karin Duerlund, Søren Geckler, Troels Hauer Holmberg og Ole Jørgensen
Klageemne: Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Pant - realisation
Ledetekst: Spørgsmål om der var tale om tvangssalg af klagerens aktier.
Indklagede: Sparbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører om banken har tvangsindløst klagerens aktier.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Sparbank, hvor han blandt andet havde en aktieinvesteringskredit (-505) og et sikkerhedsdepot (-994).

Den 15. januar 2008 blev klagerens kreditramme (-505) forhøjet fra 1.000.000 kr. til 2.600.000 kr.

Af de almindelige regler for aktieinvesteringskredit i Sparbank, der fremgik af kassekreditkontrakten, fremgår blandt andet:

"…

2.

Der må højest investeres 25% af kredittens maksimum i én bestemt aktie. I den forbindelse ses bort fra eventuel kursgevinst opstået efter investeringstidspunktet.

3.

Foruden kontohavers personlige direkte hæftelse for kreditten etableres tilhørende sikkerhedsdepot ved Værdipapircentralen indeholdende de til enhver tid værende aktier.

7.

Der kan ikke indgives fondsordrer via NETBank eller KaSel.

8.

Kursværdien af sikkerhedsdepotet skal til enhver tid udgøre minimum 110% af det aktuelle træk på kreditten.

Såfremt den samlede kursværdi af sikkerhedsdepotet falder til under 110% af det aktuelle træk på kreditten, vil kontohaver skriftligt blive anmodet om inden 3 dage at foretage ét eller flere af følgende:

- at deponere yderligere aktier i sikkerhedsdepotet

- at indbetale kontant beløb til nedbringelse af kreditten

Dette således at kursværdien af sikkerhedsdepotet mindst igen svarer til 110% af det aktuelle træk på kreditten.

Efterkommer kontohaver ikke denne anmodning fra SPARBANK vil dette være en misligholdelse af nærværende kassekreditkontrakt, og SPARBANK kan realisere porteføljen i sikkerhedsdepotet uden yderligere varsel, jf. Værdipapirhandelslovens §58J, såfremt der er tale om erhvervskundeforhold. Er der modsat tale om forbrugerforhold fremsender SPARBANK skriftlig meddelelse til kontohaver og realisation kan først ske fra bankens side med 8 dages varsel.

…"

Den 28. maj 2008 indgik klageren en investeringsaftale med banken. Det fremgik heraf, at klagerens generelle risikoprofil var fastsat til mellem, men at klageren for så vidt angik sikkerhedsdepotet (-994) havde valgt risikoprofilen "meget høj".

Som følge af klagerens valg af risikoprofil for sikkerhedsdepotet fremgik det afslutningsvis af investeringsaftalen:

"…

Jeg/vi har for et eller flere depoter valgt en anden risikoprofil/investeringsstrategi end min/vores generelle risikoprofil/investeringsstrategi. Der er en anden risiko forbundet med dette valg. Jeg/vi har afgivet foranstående oplysninger til pengeinstituttet.

…"

Den 6. juni 2008 blev klagerens aktieinvesteringskredit (-505) i banken fornyet. Kreditrammen var fortsat 2.600.000 kr. Herudover fremgår det blandt andet af den nye kassekreditaftale:

"…

Ændring til pkt. 2:

Uagtet punkt 2. må der investeres 100% af kredittens maksimum i en enkelt aktie.

Der gøres opmærksom på at Sparbank ikke anbefaler denne ændring.

Ændringen betragtes som af spekulativ karakter hvorfor Sparbank fraråder ændringen, som alene er på kundens foranledning.

…"

Banken har ved brev af 9. december 2009 til klagerens advokat på dennes forespørgsel oplyst, at ændringen af kontrakten skete, da klageren grundet mange handler havde overskredet reglen om, at der maksimalt måtte investeres 25 % af kredittens maksimum i en bestemt aktie.

Ved brev af 26. september 2008 til klageren anmodede banken om, at der inden 3 dage fra denne dato blev deponeret yderligere sikkerhed eller foretaget kontant indskud på kreditten, så kursværdien af sikkerhedsdepotet kom til at modsvare det aktuelle træk plus overdækning på minimum 10 %.

Såfremt overdækningen ikke kom på plads inden 3 dage, ville klagerens aktier blive tvangssolgt.

Klageren ønskede ifølge det oplyste at etablere pant i sit sommerhus for 500.000 kr. Banken fremsendte derfor ved brev af 29. september 2008 ejerpantebrev og håndpantsætningserklæring, som skulle underskrives af både klageren og hans hustru inden den 30. september 2008, hvis klageren skulle undgå tvangssalg. Det frem gik videre af bankens brev:

"…

Dette sker på trods af, at banken klart har anbefalet du skal sælge dine FLS-aktier og ikke påtage dig yderligere risiko med hensyn til kursfald. Derfor beder vi dig og din kone tiltræde kopien af nærværende brev som bekræftelse på, at vi har anbefalet det modsatte.

[…] Du [har] ikke mulighed for at foretage værdipapirhandler før din risiko er væsentligt nedbragt, jf. reglerne for investeringskreditter, herunder 25%-reglen. Såfremt kursen på FLS kommer under kurs 263, skal der ligeledes ske inddækning eller foretages yderligere sikkerhedsstillelse, ud fra den nuværende beholdning.

…"

Den 30. september 2008 solgte klageren sine resterende 5.254 stk. aktier i FLSmidth til kurs 261,48.

Ifølge det oplyste modtog banken samme dag efter bankens åbningstid det underskrevne ejerpantebrev og håndpantsætningserklæring fra klageren.

Ved brev af 8. oktober 2008 til klageren oplyste banken, at kreditten var i overtræk med 649.073,57 kr., der skulle betales inden den 24. oktober 2008, hvis sagen ikke skulle overgå til retlig inkasso. Banken oplyste samtidig klageren om, at han ikke kunne få ejerpantebrevet på 500.000 kr. med pant i klagerens sommerhus med tilhørende håndpantsætningserklæring tilbage, før kreditten var indfriet.

Banken foreslog herefter aktieinvesteringskreditten ændret til en boligkassekredit med genforhandlingsdato den 1. februar 2009 og med ejerpantebrevet til sikkerhed. Ejerpantebrevet blev dog aldrig tinglyst.

Ved brev af 4. september 2009 til klageren skrev banken, at der skulle findes en løsning på situationen. Det fremgik videre af bankens brev:

"…

Det er IKKE vores opfattelse, at vi har tvangssolgt dine aktier, idet du selv afgav ordren om salg af de resterende FLS-aktier til vores investeringscenter.

Herudover fremgår det klart af vilkårene i investeringskreditten, hvilke forudsætninger kreditten er stillet under, herunder hvilken overdækning der til enhver tid skal være til stede. SPARBANK ønsker ikke at deltage i gearede forretninger, hvor du sætter både hus og sommerhus på højkant og derfor valgte vi, at det ikke længere var muligt for dig at anvende kreditten til køb af aktier, da der ikke længere var overdækning for kreditten.

…"

Den 29. september 2009 var klageren til et møde i banken. Det blev aftalt, at klageren skulle vende tilbage, såfremt han var villig til at hjemtage realkreditbelåning til inddækning af saldoen på investeringskreditten (-505). I modsat fald ville banken opsige kreditten, hvis klageren ikke kunne tilvejebringe midlerne på anden måde.

Klageren tog herefter kontakt til sin advokat, der har indbragt sagen for Ankenævnet.

Banken har i forbindelse med klagesagen den 23. marts 2010 afleveret ejerpantebrevet tilbage til klageren.

Parternes påstande.

Klageren har den 8. februar 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal erstatte tab som følge af tvangsindløsning af aktier.

Sparbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har blandt andet anført, at han erkender at have underskrevet investeringsaftalen, men at han aldrig selvstændigt har valgt investeringsprofilen "meget høj".

Hans fagområde er desuden angivet som inden for finans/økonomi, hvilket ikke er korrekt. Han er faglærer med smede- og maskinmæssig baggrund, hvilket banken er bekendt med.

Vedrørende fornyelsen af kassekreditkontrakten, så er køb og salg altid sket i samråd med bankens medarbejder, hvorfor overskridelsen af investering i en aktie med mere end 25 % er sket med indklagedes direkte eller i hvert fald stiltiende accept. Ændringen af kontrakten skete i øvrigt på foranledning af banken.

Han oplevede i en løbende periode fald i sikkerhedsdepotet, hvorefter inddækningen ikke levede op til det krævede.

Banken truede herefter med tvangsindløsning af hans aktier i FLSmidth og med at opsige engagementet. Banken oplyste dog, at yderligere sikkerhed kunne afhjælpe dette.

Han henvendte sig i banken for at bekræfte accept af supplerende sikkerhedsstillelse. Han havde ikke pantebrevet med ved denne lejlighed, og blev ikke som af banken anført tilbudt at anvende en kopi i banken. Dette har i øvrigt formodningen imod sig, da hans ægtefælle ikke var til stede og hendes underskrift også var påkrævet.

Da han skulle til at forlade banken, sagde bankens medarbejder, at det var nu der skulle sælges, hvis hun skulle sælge hans aktier bedst muligt. Salget blev stillet som et ultimatum for det fortsatte engagement.

En anden ansat i banken gjorde opmærksom på, at han selv skulle forestå salget.

Han fastholdt, at han ikke ville sælge, og at han i det mindste havde frist til den efterfølgende dag for indlevering af sikkerhed i henhold til aftalen.

På grund af det fremsatte ultimatum følte han sig tvunget til at acceptere bankens krav om salg af aktierne, på trods af, at han mundtligt havde meddelt, at sikkerheden ville blive stillet inden fristens udløb. Indfrielsen af aktierne var derfor ikke nødvendig.

Han afleverede ejerpantebrevet med pant i hans sommerhus med den tilhørende håndpantsætningserklæring inden fristens udløb.

Henset til, at banken fastholdt kravet om salg af aktierne og efterfølgende modtog supplerende sikkerhed, var han i den tro, at reetablering af porteføljen kunne finde sted, da salg tidligere er sket til bankens egen portefølje.

Sparbank har blandt andet anført, at det, at klagerens generelle risikoprofil er "mellem", mens klagerens risikoprofil for sikkerhedsdepotet kategoriseres som "meget høj", skyldes, at kategorien "meget høj" er valgt af klageren selv. Dette fremgår også af investeringsaftalen.

Denne kategorisering skal man som kunde aktivt selv vælge, da der inden for bankens "scoringssystem" kun arbejdes med kategorierne lav, mellem og høj.

Med hensyn til klagerens fagområde, så har dette ingen indflydelse på risikoprofilen i klagerens investeringsprofil.

Ændringen af kassekreditten skete, da klageren grundet mange handler havde overskredet reglen om, at der maksimalt måtte investeres 25 % af kredittens maksimum i en bestemt aktie.

Dette betød, at der enten skulle ske et salg af aktier, således at aktieandelen igen kom under 25 % eller, at ændringen blev accepteret af både banken og klageren. Klageren ønskede på trods af bankens anbefaling ikke at reducere sin beholdning, hvorfor banken accepterede ændringen mod, at klageren samtidig skulle tiltræde, at banken ikke anbefalede denne ændring.

Det er ikke korrekt, at klageren altid handlede efter rådgivning fra banken. Klageren har derimod ofte foretaget execution only handler.

Da kursværdien af sikkerhedsdepotet i slutningen af september 2008 ikke længere udgjorde minimum 110 % af det aktuelle træk på kreditten, anmodede man i overensstemmelse med kontrakten klageren om inden tre dage at deponere yderligere sikkerhed eller foretage kontant indbetaling.

Den 29. september meddelte klageren, at han ønskede at stille yderligere sikkerhed i form af ejerpantebrev på 500.000 kr. Klageren havde ikke tid til at vente på, at dokumenterne blev udfærdiget, hvorfor det blev aftalt, at kunden skulle returnere dokumenterne i underskrevet stand den følgende dag.

Dagen efter ønskede klageren alligevel ikke at stille ejerpantebrevet til sikkerhed. Under et møde med klageren i banken senere samme dag kom kursen på FLSmidth aktier op på 261,5, hvorfor bankens medarbejder opfordrede klageren til at sælge.

Bankens medarbejder ringede op til investeringsafdelingen og gav klageren røret. Klageren meddelte investeringsafdelingen, at der måtte handles til kurs 262 og lagde røret på.

Klageren indleverede efter bankens åbningstid de underskrevne dokumenter i bankens postkasse. Klageren krævede efterfølgende, at handlen foretaget tidligere på dagen blev annulleret, da han havde fortrudt salget og alligevel godt ville stille den tidligere omtalte sikkerhed.

Klageren blev informeret om, at en reetablering af porteføljen ikke kunne lade sig gøre, og at der fortsat var underdækning på sikkerhedsdepotet.

Banken har under hele forløbet været yderst forstående overfor klagerens private situation, og har derfor været meget velvillig og afventende i forhold til indbetalingen af underdækningen på klagerens aktieinvesteringskredit.

Banken har på intet tidspunkt tvangsrealiseret klagerens aktier. Klageren har derimod selv solgt sine aktier i FLSmidth ved personligt at tale med investeringsafdelingen.

At klageren fortrød salget og efterfølgende indleverede den tidligere krævede sikkerhed berettiger ikke en annullering af handlen eller erstatning herfor.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Banken har anført, at klager under et møde i banken selv afgav ordren til bankens investeringsafdeling om salg af klagerens resterende FLSmidth aktier.

Klager har anført, at han følte sig tvundet til at sælge aktierne. Uanset at klager følte sig tvunget til at sælge, har han efter Ankenævnets opfattelse accepteret salget. Der er herefter ikke tale om tvangsrealisation af aktierne.

Ankenævnet finder endvidere ikke, at der er godtgjort omstændigheder, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.