Afgørelse

Afslag på lån.

21103051

Afslag på lån.

Klageren, som ønskede at optage et lån hos det indklagede realkreditinstitut, var i dialog med en af realkreditinstituttets rådgivere, som gav klageren afslag på lån. I februar 2011 rettede klageren henvendelse til en anden rådgiver hos instituttet om lån, idet klageren redegjorde for historikken i hans tidligere engagementer hos realkreditinstituttet, for sin aktuelle økonomiske situation og for ejendommens værdi. På baggrund af en fornyet gennemgang af klagerens informationer meddelte instituttet på ny klageren afslag på lån, idet instituttet henviste til, at klagerens dokumenterede indtægter ikke stod mål med de omkostninger, det nye lån ville belaste klagerens økonomi med. I marts 2011 protesterede klageren over afslaget, idet han blandt andet henviste til, at hans aktuelle økonomiske situation var bedre, end den havde været, da han tidligere havde fået et lån hos instituttet, og at han ikke anså instituttets kreditvurdering for objektiv.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham et realkreditlån. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at instituttets afgørelse af, om man ønsker at imødekomme en låneanmodning, henhører under instituttets kredit- og udlånspolitik, som Nævnet generelt ikke finder at kunne efterprøve. Der var ikke i sagen forhold, som kunne føre til et andet resultat, og realkreditinstituttet blev derfor frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 24. oktober 2011




JOURNAL NR.: 2011-01-03-051-N


INSTITUT: Nykredit Realkredit A/S


KLAGEEMNE: Afslag på lån


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 11. oktober 2011


SAGSBEHANDLER: Cand. jur. Keld Steffensen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Hugo Wendler Pedersen (formand)
Maria Hyldahl
Mads Svanenklink
Jacob Elverum
Mads Laursen

SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Efter det oplyste ønskede klageren at optage et lån hos det indklagede realkreditinstitut og var efter det oplyste i dialog med indklagedes rådgiver 1, som gav klageren afslag på lån.

Den 21. februar 2011 rettede klageren til indklagedes rådgiver 2 om lån. Brevet blev genfremsendt pr. telefax den 30. marts 2011. Af brevet fremgår blandt andet følgende:

”… ATT. …(rådgiver 2)…

Jeg takker hermed for vores samtale og din forståelse vedrørende et kommende lån, som jeg også er overbevist om, at I kan gøre bedre og billigere end det fastrente kontantlån på 560.000 kr. over 30 år, jeg har fået tilbudt med afdrag på 3300 kr. brutto og 2400 kr. netto i forbindelse med mit kommende køb af en lille bolig/ferielejlighed i syden eller eventuelt en tilbygning til mit hus.

Så jeg vil på høflig vis anmode dig om at vurdere, hvor meget jeg eventuelt kan låne af jer ud fra min vedlagte information om indtægt og udgifter samt rådighedsbeløb med et 30 års fastrente kontantlån, hvor jeg som sikkerhed har mit hus og grund til mind 700.000 kr. uden gæld, som jeg de sidste år har brugt ca. 68.673 kr. på materialer/planter til forbedringer indtil nu samt en masse timer, som jeg også har vedlagt lidt information, og som jeg selvfølgelig har kvitteringer på. Jeg har også en ældre campingvogn fra …(forhandler)… til 10.000 kr. samt en opsparing som på nuværende tidspunkt er ca. 105.000 kr. i min nuværende bank.

Til slut vil jeg som en ekstra information informere dig om, at jeg har haft 3 pantebreve, hvor det ene var hos …(indklagede)…, i mit tidligere hus, som jeg har forbedret til en værdi til 1,5 million og fik ca. 700.000 kr. til mig selv, da jeg solgte det igen. Så på trods af at jeg er førtidspensionist, har jeg som altid evner til at administrere et simpelt pantebrev/kontantlån i mit hus samt evner til at forbedre mit nuværende hus til en større værdi og sikkerhed. Så jeg er som sagt glad for, at du også kan se, at …(rådgiver 1)… tydeligvis har misforstået eller på uobjektiv vis har fejlvurderet min økonomi, da han efter ovenstående informationer og beviser slet ikke har nogen grund til at tro, at jeg ikke kan administrere min økonomi og et simpelt kontantlån via pbs-service i banken…”

Den 28. februar 2011 fremsendte indklagede følgende afslag på lån til klageren:

”…Tak for dit brev pr. 21-02-2011 vedr. ansøgning om lån.

Som vi tidligere har meddelt pr. brev d. 16-02-2011, må vi desværre meddele dig, at vi ikke kan imødekomme din ansøgning om lån i ejendommen.

Vi har gennemgået dine informationer endnu engang. Vi når i vores samlede kreditvurdering frem til samme konklusion. Din dokumenterede indtægter står ikke mål med de omkostninger det nye lån vil belaste din økonomi med.

Der mangler flere informationer i dit budget, bl.a. om du har en bil til din campingvogn, men da disse informationer blot vil øge dine omkostninger yderligere, vil det kun forværre kreditvurderingen. Derfor er der ikke nogen grund til at supplere disse oplysninger.

Vi er opmærksomme på, at du kommer frem til en anden konklusion i din egen vurdering af dit rådighedsbeløb. Selvom vi er gået igennem dit materiale en gang til, er vores vurdering den samme. Vi kan ikke imødekomme din ansøgning om et nyt lån…”

Klageren fremsendte den 1. marts 2011 følgende brev til indklagedes rådgiver 3:

”…Da du tydeligvis ikke er blevet informeret om, at jeg ikke ønsker at modtage flere fejlagtige oplysninger fra …(indklagede)…, vil jeg på trods af, at det er din arbejdsplads nøjes med at takke for din skrivelse og bede dig om at respektere min nedenstående skrivelse.

Nu hvor jeg har talt med dine såkaldte kollegaer og har fået meget modstridende og forskellige opfattelser af …(rådgiver 1)… og hans overordnede vurderinger, vil jeg for en god ordens skyld gøre dig opmærksom på, at jeg fik at vide, at jeg skulle vedlægge alle informationer omkring mine udgifter samt kvitteringer og beviser for det samt lønseddel på min indtægt, som tankevækkende er 2-3000 kr. mere end sidste gang, jeg havde et pantebrev på 495.000 kr. hos …(indklagede)… i …(by 2)…, så din/jeres efterlysning på nogle oplysninger, som slet ikke findes, i forbindelse med alle mine vedlagte udgifter, er mildt sagt forkert og er desværre ikke magen til den skriftlige forklaring, jeg fik af …(rådgiver AL)… længe før dit brev samt de informationer, om hvad han havde skrevet på jeres computer, som jeg fik fra en flink og objektiv kollega via telefon, som lige som mange andre forståeligt nok også syntes, at det er tankevækkende, at …(rådgiver AL)… mener, at min økonomi ikke er god nok til at administrere et simpelt kontant lån på trods af, at min økonomi og sikkerhed er markant bedre end sidste gang, jeg havde et pantebrev hos …(indklagede)… i …(by 2)….

Så jeg må desværre endnu engang gøre dig og din arbejdsplads opmærksom på, at jeg som sagt og vist til dine kollegaer, at jeg kun har de udgifter, som beskrevet og som jeg har vedlagt kvitteringer på, og at der ingen grund er til at efterlyse udgifter til en bil, som jeg aldrig har haft og udgifter til campingvogn, der kun står på min grund osv. (og jeg har heller ikke nogen båd eller motorcykel eller sommerhus samt campingbus og mange andre ting, som du eventuelt også vil kunne finde på) og havde jeg haft flere udgifter, var de som sag igen noteret i de informationer, som jeg blev bedt om at vedlægge af din kvikke kollega …(rådgiver AL)….

Jeg vil på høflig vis ligeledes gøre dig opmærksom på, at jeg efter min egen og mange andres mening om jeres mangel på vilje til at arbejde og vurdere min økonomi på objektiv vis har følt mig påtvunget til at sende alle informationer og modstridende opfattelser videre til blandt andet Pengeinstitutankenævnet og vil formentlig også kontakte Ekstra Bladet, som i tidernes morgen ringede til mig, og ikke omvendt, vedrørende min daværende American Bulldog forening, og vise dem hele sagens forløb samt de optagelser af samtaler, som jeg selvfølgelig gjorde dine kollegaer opmærksom på, at jeg følte påtvunget til at optage, som derefter selvfølgelig er juridiske lovlige, så vi venter blot på den ovenstående klageinstans’ afgørelse og ser, om det er noget Ekstra Bladet og måske nogen af de andre aviser, har lyst til at skrive om. Så din kollegas og din opfordring til at klage til jeres klageansvarlige bliver pt. ikke nødvendigt, da reklamen og rygtet om inhabilitet allerede har bidt sig fast hos mig og desværre mange andre…”

Klageren indgav efterfølgende klage til Pengeinstitutankenævnet, der efter anmodning fra indklagede oversendte sagen til Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at anerkende, at indklagede skal yde klageren et realkreditlån.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klageren anfører, at han har fået en meget urimelig behandling af blandt andet rådgiver 2 hos indklagede, som den ene uge bestemt synes, at det, rådgiver 1 har vurderet omkring hans økonomi, må have været en fejl og en misforståelse fra rådgiver 1’s side, og som efterfølgende ikke kan begrunde, hvorfor rådgiver 2 lige pludselig skifter mening 180 grader, dels ved at modsige sig selv dels ved at mene det samme som rådgiver 1.

Han vil prøve at beskrive sagen, som den har forløbet: For det første havde han sendt en telefax med alle informationer vedrørende hans udgifter til hus, mad/osv. vedlagt samtlige kvitteringer og meddelelse fra kommunen – et materiale, som hans bank i øvrigt nemt kunne gennemskue, da han skulle lave en PBS servicekonto. Han havde ligeledes vedlagt information om værdien af sit hus, som er på mindst 700.000 kr., og som han ikke skylder en eneste krone i, samt en oversigt over materialeindkøb for ca. 68.500 kr. og en beskrivelse af, hvad han har forbedret på huset. Endelig havde han vedlagt information om sin opsparing i banken på ca. 105.000 kr., som giver en samlet sikkerhed på over 805.000 kr.

Hans månedlige indtægt efter skat er på 10.891 kr. og ikke 10.000 kr., som rådgiver 1 fejlagtigt har sagt til rådgiver 2. Da han som sagt ligeledes via kvitteringer havde bevist sine udgifter vedrørende huset osv., manglede der som rådgiver 1 fejlagtigt igen har påstået, slet ikke nogen oplysninger til at kunne gennemskue samtlige udgifter på 1.859,40 kr. pr. måned samt 4.300 kr. til mad og hygiejne. Så der er 4.731,59 kr. tilbage til hans nuværende opsparing og eventuelt et kommende lån. Et beløb, som ifølge blandt andet andre realkreditinstitutter og flere ansatte fra indklagede i København er rigeligt. De syntes, at det var underligt/tankevækkende, at rådgiver 1 syntes, at han skulle have et afslag på et fastforrentet kontantlån over 30 år i hans ovenstående friværdi på mindst 700.000 kr. samt opsparing på 105.000 kr., da deres grænse for et mindstebeløb pr. måned til at leve for, hvis man skal låne af dem, er 5.000 kr. - altså 4.000 kr. mindre end de 9.031 kr., som han har.

På trods af dette fik han et brev, hvori rådgiver 1 skrev, at man på baggrund af hans økonomiske forhold ikke kunne imødekomme hans ansøgning om et lån, og at han var velkommen til at kontakte indklagedes kontor. Da han ringede, fik han fat i den ovenstående fornuftige kollega, som svarede objektivt med en bemærkning om, at det lød mærkeligt og forkert, og at rådgiver 2 nok skulle kontakte rådgiver 1 i den nærmeste fremtid. Efterfølgende fik rådgiver 2 blandt andet hans cpr.nr., så rådgiver 2 via information fra sin computer kunne tjekke, hvad rådgiver 1’s begrundelse var. Her havde rådgiver 1 på groveste vis skrevet, at han – med angivelse af hans personnummer - ikke var i stand til at administrere et lån, da hans indkomst ikke er stor nok. Dette på trods af, at han for nogle år siden, hvor han også var førtidspensionist, havde et pantebrev på 500.000 kr. hos indklagede samt et tillægspantebrev på 85.000 kr. og et andet på 140.000 kr. i hans tidligere hus, som han forbedrede til en værdi på 1,5 million kr., uden misligholdelse eller problemer med at afdrage dem. Nu hvor han har 2-3.000 kr. mere i indkomst pr. måned og som sagt en god og meget bedre sikkerhed uden gæld, bliver han undergravet og stemplet som en andenrangsborger, der ikke er i stand til at administrere et simpelt fastforrentet kontantlån over 30 år via PBS service, på trods af, at to andre realkreditinstitutter telefonisk har tilbudt ham lån på henholdsvis 500.000 kr. og 560.000 kr. med et afdrag før skat på 3.300 kr. og efter skat 2.400 kr. Sidstnævnte lån vil give ham et rådighedsbeløb til mad og hygiejne, når alle udgifter og et kommende afdrag er betalt, på ca. 6.064 kr. pr. måned, som er mere end rigeligt.

Han ser frem til, at Realkreditankenævnet på hans og hans lille søns vegne vil sætte en stopper for den urimelig behandling, han har fået af rådgiver 1 og dennes overordnede, så de ikke skader andre fremover og lærer at være objektive i deres vurderinger over for alle. Han ønsker endvidere, at Nævnet får indklagede til i sit edb-system at slette sin stempling af ham og hans personnummer som en borger, der ikke er i stand til at administrere sin økonomi. Indklagede har slet ikke har nogen grund eller ret til at foretage en sådan registrering, da han som borger forventer at få samme behandling som alle andre på trods af, at han er førtidspensionist og ikke direktør.

Til indklagedes udtalelse har han følgende bemærkninger:

Udtalelsen fra indklagede advokat er et udtryk for, at han bare gør, hvad han er ansat til. Som sagt kan han ikke se nogen grund til, at indklagede skal behandle ham så urimeligt i instituttets vurdering af hans økonomi, som er meget bedre qua en større indtægt med mindre udgifter samt en sikkerhed og opsparing, som er tre gange højere end i 2003, hvor han blev godkendt til et lån på 495.000 kr. hos indklagede.

Han synes ligeledes, at det er underligt, at en bankrådgiver hos indklagede gerne ville give ham et lån, og bekræftede, at man skal have 5.000 kr. tilbage at leve for, når alle udgifter er betalt. Da det er langt under det, han har tilbage, ville det ikke være noget problem, men som rådgiveren sagde, måtte denne desværre ikke gå ind i en ansøgning, som hans kollega havde afvist. Rådgiveren syntes, at han skulle klage over afdelingen, til ledelsen af indklagede eller eventuelt til Realkreditankenævnet og holde fast i sin klage.

Men indklagede har ikke ønsket at være objektiv i sin vurdering af hans økonomi. På trods af hans information om alle hans udgifter og hans indtægt, vedlagt kvitteringer osv., har rådgiver 1 efterfølgende prøvet at efterlyse udgifter til en bil, som han aldrig nogen sinde har ejet, og hans gamle campingvogn, som bare står på grunden uden udgifter.

Han synes dermed, at sagen er kørt derud, hvor den ikke hører hjemme, og ønsker ikke andet, end at indklagede opfører sig ordentligt over for andre, som er eller kommer i samme situation, med en sund og god økonomi samt opsparing og sikkerhed i deres hus osv., som han har.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

Indklagede har forstået klagen således, at klageren er utilfreds med indklagedes afvisning af at yde klageren et realkreditlån.

Indklagede skal bemærke, at indklagede driver privat virksomhed i form af udlånsvirksomhed, og at indklagede som sådan ikke er underlagt nogen kontraheringspligt.

Indklagedes ydelse af lån sker på baggrund af en konkret kreditvurdering af den enkelte låntager, og indklagede har på baggrund heraf valgt ikke at imødekomme klagerens anmodning om indklagedes ydelse af et lån.


ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Indklagedes afgørelse af, om man ønsker at imødekomme en låneanmodning, henhører under indklagedes kredit- og udlånspolitik, som Nævnet generelt ikke finder at kunne efterprøve.

Der er ikke i denne sag forhold, som kan føre til et andet resultat.

Nævnet kan derfor ikke give klageren medhold i klagen.

Som følge af det anførte

b e s t e m m e s


Indklagede, Nykredit Realkredit A/S, frifindes.






Hugo Wendler Pedersen / Susanne Nielsen
Formand Sekretariatschef