Oplysningspligt i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt obligationslån.
| Sagsnummer: | 191/1994 |
| Dato: | 17-10-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Bjarne Lau Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
|
| Ledetekst: | Oplysningspligt i forbindelse med hjemtagelse af inkonvertibelt obligationslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Denne sag angår, om klageren kan gøre ansvar gældende over for indklagede i anledning af, at klagerens ejendom i 1985 blev prioriteret med et inkonvertibelt obligationslån 11% frem for et konvertibelt obligationslån.
Klageren rettede i 1985 forud for købet af en byggegrund henvendelse til indklagedes Horsens afdeling med henblik på en finansiering af grundkøbet og det påtænkte byggeri. Klageren erhvervede den 1. december 1985 byggegrunden og indgik aftale om opførelse af et hus med et typehusfirma.
Under sagen er fremlagt kopi af et af typehusfirmaet indhentet forhåndslånstilbud fra BRF af 2. december 1985. Af tilbuddet fremgår:
"Obligationslån i 53. serie med 30 års afdragstid INKONVERTIBLE OBLIGATIONER"
Tilbuddet var et lån på 726.000 kr., 11% og kursen var anført til 105. Den 13. december 1985 underskrev klageren kurskontrakt med indklagede om hjemtagelsen af det tilbudte lån pr. 1. maj 1986 til kurs 107. Af kreditforeningspantebrevets forside fremgår bl.a. under punktet "Betalingstidspunkter og opsigelse:":
"LÅNET KAN KUN INDFRIES VED INDLEVERING AF OBLIGATIONER."
Den 25. juli 1986 indgik klageren to yderligere kurskontrakter med indklagede om hjemtagelsen af to BRF-lån på henholdsvis 88.000 kr. og 44.000 kr., henholdsvis 9% og 10%, kurs henholdsvis 86 og 91,25. Begge lån er ydet som almindelige konvertible obligationslån.
Klageren har oplyst, at han først i forbindelse med, at han i andet halvår 1993 ønskede at omprioritere ejendommen, blev gjort opmærksom på, at indfrielse af lånet på oprindelig 726.000 kr. alene kunne ske gennem opkøb af obligationer. Som følge af, at kursen på disse lå betydeligt over 100, kunne en omlægning ikke betale sig.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde erstatning svarende til klagerens tab ved, at lånet på 726.000 kr. er optaget som et inkonvertibelt obligationslån fremfor et sædvanligt konvertibelt obligationslån.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke blev rådgivet eller orienteret om konsekvenserne ved at optage det omhandlede lån som et inkonvertibelt lån. Dette stemmer også med, at indklagede i en skrivelse fra januar 1994 har oplyst, at det ikke af indklagedes byggelånssag fremgår "hvorfor der er valgt et inkonvertibelt lån". Han var ikke bekendt med, at der var forskel på det først optagne lån og de efterfølgende to lån.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at man ikke længere er i besiddelse af skriftligt materiale til belysning af spørgsmålet, idet dette som sædvanligt i sådanne sager er udleveret til kunden ved byggesagens afslutning. Det vil derfor kun være den daværende sagsbehandlers forklaring, som kan belyse sagen.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at den pågældende medarbejder ikke længere erindrer, hvad der er blevet oplyst over for klageren i forbindelse med optagelsen af kreditforeningslånet; men det er den pågældendes opfattelse, at det - som det sædvanligt gøres i sager, hvor der er valgmuligheder mellem lånetyper - er lagt op for kunden, hvilke muligheder de enkelte lånetyper giver, således at kunden kan træffe sit valg. Det må således antages, at klageren fik forelagt fordele og ulemper ved de mulige typer kreditforeningslån, der var tale om. Det kan endvidere have haft betydning for klageren, at der ved optagelsen at et inkonvertibelt lån blev opnået et større provenu i forhold til et "almindeligt" lån. I øvrigt er lånetilbudet ikke indhentet af indklagede, som således muligvis alene har ekspederet hjemtagelsen. Indklagede har endvidere henvist til lånetilbudet og pantebrevet; af begge dokumenter fremgår, at der er tale om et inkonvertibelt lån.
Ankenævnets bemærkninger:
I lånetilbudet fra BRF er anført, at lånet er baseret på inkonvertible obligationer, ligesom det af det af klagerenunderskrevne pantebrev fremgår, at lånet kun kan indfries ved indlevering af obligationer. Når endvidere henses til, at lånet blev udbetalt til overkurs, finder Ankenævnet, at klageren burde have været klar over, at pantebrevet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at det alene kunne indfries til overkurs. Selv om indklagede ikke måtte have drøftet det særlige indfrielsesvilkår med klageren, findes der herefter ikke at være grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.