Størrelse af udbetaling.
| Sagsnummer: | 163/1995 |
| Dato: | 12-12-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann |
| Klageemne: |
Bog - saldoens størrelse
|
| Ledetekst: | Størrelse af udbetaling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
På klagerens konto med bog hos indklagede indsattes den 11. oktober 1994 3.764 kr., som udgjorde klagerens pension fra det offentlige. Kontoens saldo var herefter 20.525 kr. Samme dag er afstemplet en udbetaling på 10.525 kr., hvorefter saldoen er 10.000 kr. Klageren bestrider at have modtaget beløbet 10.525 kr., idet hun mener kun at have modtaget 3.764 kr. Ifølge indklagede har klageren modtaget beløbet på 10.525 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale differencen mellem 10.525 og 3.764 kr. = 6.761 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Af klagerens bog fremgår følgende posteringer efter den 11. oktober 1994:
| Dato | ||
| 01-11-94 | ||
Klageren har anført, at hun ikke hævede 10.525 kr. den 11. oktober 1994, men vel har fået udleveret sin pension på 3.764 kr. Hun undlod at kontrollere bogen efter endt ekspedition, da hun stolede på indklagede. Da hendes ægtefælle var hos indklagede den 23. februar 1995 for at indsætte et beløb, opdagede han fejlen.
Hun er bekendt med, at indklagede i en tidligere sag (346/1990) også har haft problemer vedrørende udbetalinger fra konti.
Indklagede har anført, at man, efter at klagerens ægtefælle havde gjort opmærksom på spørgsmålet, fremfandt kasseafstemningsmaterialet for den 11. oktober 1994 og konstaterede, at der ikke var nogen differencer den pågældende dag. Indklagedes medarbejder har oplyst, at det ikke erindres, hvordan den omhandlede ekspedition forløb i detaljer, men pågældende er overbevist om, at klageren har fået udbetalt de 10.525 kr. Klageren har været i afdelingen 6 gange før den 23. februar 1995 for at få udbetalt beløb eller indsætte beløb, uden at det ved nogen lejlighed blev nævnt, at der var problemer vedrørende ekspeditionen den 11. oktober 1994.
Ankenævnets bemærkninger:
Ved klagerens henvendelse hos indklagede den 11. oktober 1994 blev klagerens indlånsbog afstemplet for en udbetaling på 10.525 kr. Klageren gjorde hverken ved denne lejlighed eller i forbindelse med 6 ekspeditioner foretaget inden den 23. februar 1995 indsigelse mod afstemplingen af de 10.525 kr. På denne baggrund og under hensyn til det af indklagede i øvrigt oplyste, findes det ikke godtgjort, at klageren i strid med den foretagne afstempling af bogen fik udbetalt et mindre beløb.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.