Klage over manglende mulighed for at handle investerings-beviser i investeringsforening via bankens selvbetjeningssy-stemer på grund af investeringsforeningens manglende markedsføringstilladelse i det land, hvor klageren var bosid-dende.
| Sagsnummer: | 2/2022 |
| Dato: | 20-09-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Kritte Sand Nielsen, Mor-ten Bruun Pedersen, Kim Korup Eriksen. |
| Klageemne: |
Netbank - værdipapirer
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning Værdipapirer - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Klage over manglende mulighed for at handle investerings-beviser i investeringsforening via bankens selvbetjeningssy-stemer på grund af investeringsforeningens manglende markedsføringstilladelse i det land, hvor klageren var bosid-dende. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører klage over manglende mulighed for at handle investeringsbeviser i Danske Invest via bankens selvbetjeningssystemer på grund af Danske Invests manglende markedsføringstilladelse i Sverige, hvor klageren var bosiddende.
Sagens omstændigheder
Klageren, der var bosiddende i Sverige, var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en ratepensionskonto under udbetaling med et tilhørende værdipapirdepot samt netbankadgang.
I april 2021 købte klageren via netbanken investeringsbeviser i nogle afdelinger i Danske Invest til sit ratepensionsdepot.
Klageren har oplyst, at han den 23. september 2021 forsøgte at købe investeringsbeviser i tre afdelinger i Danske Invest, USA Restricted, Global Emerging Markets Restricted og Europe Restricted, via netbanken. Han modtog i den forbindelse besked om, at handlen ikke kunne gennemføres. Klageren henvendte sig herefter til banken med spørgsmål om, hvorfor handlen ikke kunne gennemføres.
Den 24. september 2021 meddelte banken klageren, at der grundet MiFID lovgivning ikke måtte markedsføres Danske Invest fonde i Sverige, og at fondene derfor ikke kunne handles via netbanken.
Klageren gjorde herefter flere gange over for banken indsigelse mod, at han ikke kunne investere i fondene, da han var dansk statsborger. Banken fastholdt, at klageren ikke kunne handle de ønskede fonde.
Banken har oplyst, at forskellen i bankens handelssystem fra april til september 2021 skyldtes, at den i sommeren 2021 implementerede en ny funktionalitet i sit IT-system. Formålet var blandt andet at forbedre handelssystemet i forhold til at sikre overholdelse af MiFiD II’s produktstyringsregler og lov om investeringsforeningers regler om markedsføring af fonde i udlandet. I september 2021 tog handelssystemet i netbanken derfor kundens bopæl og blandt andet fondens markedsføringstilladelser i betragtning, inden en handel kunne gennemføres. I dette tilfælde var der ikke overensstemmelse mellem klagerens bopæl og de lande, hvor fondene havde markedsføringstilladelse. Klageren kunne derfor ikke gennemføre handler i disse fonde, da de blev blokeret i netbanken.
Banken har fremlagt aftalegrundlaget med klageren gældende i september 2021 vedrørende handel med værdipapirer bestående af Almindelige forretningsbetingelser – forbrugere gældende fra 1. marts 2021, Betingelser for handel med værdipapirer gældende fra august 2020, Oplysninger om handel med værdipapirer gældende fra 10. marts 2021, Betingelser for depoter gældende fra 1. marts 2018 og Betingelser for Danske Netbank – forbrugere gældende fra 1. april 2019.
Af Betingelser for Danske Netbank – forbrugere gældende fra 1. april 2019 fremgår blandt andet:
”1.1 Adgang til konti og depoter
...
Derudover har vi ikke pligt til at gennemføre ordrer, der strider mod nationalt eller internationalt vedtagne sanktioner, eller vi i øvrigt ikke lovligt kan gennemføre.
…”
Parternes påstande
Den 4. januar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tillade ham at investere sine ratepensionsmidler i investeringsbeviser i afdelinger i Danske Invest, uanset om de har markedsføringstilladelse i Sverige. Endvidere skal banken lade ham investere i de tre afdelinger i Danske Invest, som han ønskede at købe den 23. september 2021 til den kurs, som investeringsbeviserne havde den 23. september 2021.
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han ikke forstår, hvad det er for regler i MiFiD II og/eller om UCITS, der gør. at han, fordi han er bosat i Sverige, forhindres i at investere i Danske Invests investeringsbeviser på sin danske ratepension. Alt forbliver i Danmark i DKK og i Danske Bank. Han ønsker blot at placere sin ratepensionsopsparing i investeringsfonde, frem for at have pengene stående på en uforrentet ratepensionskonto.
Han ønsker at vælge investeringsfonde frem for enkeltstående aktier, som han altid har gjort. Dette er alene for at sprede risikoen.
Han har i forbindelse med sin korrespondance med banken fået vildledende oplysninger.
Banken har henvist ham til at investere via Danske Invest i Sverige. Han kan ikke handle papirer på sin ratepension via udenlandske børser, heller ikke den svenske, selv om han bor i Sverige. Det har han heller ikke ønsket. Han forstår derfor ikke, hvorfor banken henviser ham til Danske Invest Sveriges hjemmeside med investeringsmuligheder for kunder i Sverige. Danske Invest Sverige udbyder investeringsbeviser i SEK. Disse investeringsbeviser kan han ikke handle til et depot i Danmark i DKK. Det er således forkert rådgivning, han har modtaget fra banken.
Banken har også foreslået ham at komme til Danmark for at købe investeringsbeviserne. Det skulle være muligt. Det er ham dog en gåde, hvad det skulle betyde, at han fysisk er tilstede i Danmark, når handlen effektueres. Han vil stadig være bosat i Sverige, da han ikke ønsker at flytte sin bopæl i f.eks. én dag for at købe investeringsbeviser.
Han modtager løbende Investeringsnyt fra banken, hvor den blandt andet markedsfører de respektive fonde fra Danske Invest. Han har i den forbindelse modtaget Investeringsnyt 15. juni 2021, 5. juli 2021, 2. august 2021, 16. august 2021, 23. august 2021, 1. september 2021, 6. september 2021, 14. september 2021 og 21. september 2021 – der indeholder information om investering og eventuelt valg af fonde. På grundlag af denne information valgte han netop de tre investeringsfonde, som det desværre ikke lykkedes at handle den 23. september 2021 på grund af den funktionalitet, banken implementerede i sommeren 2021 i IT systemet.
Det er mærkeligt, at banken implementerede denne spærring i sit IT-system, men fortsat sender ham markedsføringsmateriale om investeringsbeviser i Danske Invest, når banken henholder sig til, at den ikke må markedsføre Danske Invest i udlandet. Senest har han modtaget to mails den 13. januar 2022 og 20. januar 2022 med et par artikler: ”Nu får du adgang til flere ansvarlige fonde” og ”Geninvester dit udbytte i Danske Invest”.
Banken er ikke en eneste gang i forløbet kommet med forslag til ham om, hvordan han kunne vælge at investere sine ratepensionsmidler, når nu han ikke må købe investeringsbeviser. Det er utilfredsstillende for ham som kunde, at banken ikke har mere kundefokus.
Danske Bank har anført, at banken ikke er forpligtet til at facilitere køb af ethvert værdipapir for en kunde. Banken har ret til at vælge, hvilke værdipapirer banken tillader kan købes i netbanken, og til hvilke kunder papirerne sælges. Denne udvælgelse vil blandt andet ske under hensyn til, om den potentielle køber lever op til eventuelle krav, der stilles for at handle et specifikt papir. Men det er principielt bankens valg, hvilke værdipapirer kunder kan købe gennem banken. Kunder kan ikke stille krav om, hvilke papirer banken tillader køb af.
Det må nødvendigvis forholde sig sådan, fordi alternativet i praksis er umuligt. Banken kan eksempelvis ikke opretholde adgang til alle børser i verden. Det vil desuden være praktisk umuligt at sikre overholdelse af alle handelsbetingelser, herunder restriktioner, et specifikt værdipapir kan have, hvis ikke banken er berettiget til at udvælge de papirer, der skal være tilgængelige i netbanken. Banken vælger derfor kun at tillade handel i de værdipapirer i netbanken, som banken mener ikke udgør en risiko for overtrædelse af eksempelvis retsregler, værdipapirers egne restriktioner, mv.
Banken er derfor berettiget til at vælge hvilke værdipapirer, der udbydes i netbanken og til hvilke kunder. Allerede derfor er banken berettiget til at afvise klagerens forsøg på at investere i investeringsforeningerne gennem bankens netbank eller på anden vis.
Banken er endvidere ikke forpligtet til at facilitere, at klageren kan investere i investeringsforeninger uden at tage hensyn til, om foreningerne har markedsføringstilladelse, hvor klageren bor.
Ifølge lov om investeringsforeninger skal investeringsforeninger have markedsføringstilladelse, hvis de skal markedsføres uden for det land, foreningen er registreret i. Proceduren for dette fremgår af lovens § 28, og overtrædelse deraf kan sanktioneres med bøde. Forpligtelsen påhviler investeringsforeningen og vil oftest i praksis varetages af investeringsforeningens investeringsforvaltningsselskab.
Investeringsforeningen træffer selv valg om, hvor den vil markedsføres. Det vil herefter afspejles i, hvilke kunder banken, som distributør af foreningen, tillader at købe foreningen. Denne forpligtelse opstår både som aftaleforhold mellem investeringsforeningen og banken og direkte for banken gennem reglerne om produktstyring i MiFiD II.
Mellem investeringsforeningen og banken er det en branchestandard, at foreningen kontraktuelt forpligter banken som distributør til at overholde reglerne om markedsføringstilladelser. Hvis ikke dette var en branchestandard, ville foreningen netop risikere at blive markedsført i strid med lov om investeringsforeningers § 28, som er bødebelagt. En sådan bestemmelse findes i alle distributionsaftaler, banken har indgået med investeringsforeninger. Det gælder også Investeringsforeningen Danske Invest.
I forhold til reglerne om produktstyring er banken forpligtet til at beslutte et target market, herunder geografisk, hvor en investeringsforening må distribueres og markedsføres. Det har banken gjort for alle investeringsforeninger, som banken distribuerer. Det vil sige, også herigennem har banken forpligtet sig til at sikre, at investeringsforeninger kun distribueres inden for bestemte målgrupper, hvilket inkluderer geografier. Dette vil kun inkludere lande, hvor en investeringsforening har markedsføringstilladelse.
Banken er således på flere grundlag forpligtet til at sikre, at investeringsforeninger kun markedsføres og sælges, hvor de har markedsføringstilladelse. Banken kan derfor principielt ikke tillade klageren at handle investeringsforeninger uden at tage hensyn til, om investeringsforeningen har markedsføringstilladelse i Sverige, hvor klageren har bopæl. Det betyder derfor, at klageren kun kan købe investeringsforeninger, der har markedsføringstilladelse i Sverige. Alternativet er, at banken vil være forpligtet til at risikere at handle i strid med både kontraktuelle forpligtelser over for investeringsforeninger samt lovregler.
Det kan i denne forbindelse overvejes, om handel af investeringsforeninger i netbanken som execution only vil udgøre markedsføring eller distribution, der kræver, at investeringsforeningen skal have markedsføringstilladelse. Dette er imidlertid et spørgsmål, der må afgøres efter lokal ret, i dette tilfælde efter svensk ret.
Banken er ikke forpligtet til at undersøge reglerne i alle lande i EU for det tilfælde, at en kunde inden for EU vil købe en investeringsforening i netbanken. Banken kan i disse tilfælde afvise at gennemføre handlen med henvisning til, at investeringsforeningen ikke har markedsføringstilladelse i det pågældende land. Alternativet vil være, at banken står med risikoen for at et givent EU-land anser execution only-handel i netbank for markedsføring, der kræver tilladelse. Det medfører den situation, at banken løbende skal afdække reglerne for dette i alle EU-lande for at kunne begrunde at afvise en kunde fra at handle investeringsforeninger, der ikke har markedsføringstilladelse, hvor kunden bor. Det er ikke en holdbar retstilstand.
Banken har dog med hjælp fra bankens juridiske afdeling i Sverige specifikt fået vurderet svensk ret på området. Det er bankens vurdering, at handel af UCITS som execution only i netbank under svensk ret anses som markedsføring. Betegnelsen UCITS er en forkortelse af den engelske betegnelse for kollektiv investering med henblik på investering i værdipapirer, Undertakings for Collective Investments in Transferable Securities. Det vil derfor konkret være i strid med både UCITS-reglerne om markedsføring i udlandet og MiFiD’s regler om produktstyring at lade klageren handle investeringsforeninger, der ikke har markedsføringstilladelse i Sverige.
Banken er endvidere ikke forpligtet til at eksekvere, at klager kan købe de specifikke investeringsforeninger Danske Invest USA Restricted, Global Emerging Markets Restricted, og Europe Restricted til den pris, som de havde den 23. september 2021, da ingen af disse investeringsforeninger har markedsføringstilladelse i Sverige. Det fremgår af Central investorinformation-dokumentet for alle afdelingerne, at de kun er godkendt i Danmark.
Der er ikke tale om, at klageren afskæres fra at investere på sit depot generelt. Der er alene tale om, at banken ikke vil eksekvere handler i investeringsforeninger, der ikke har markedsføringstilladelse i Sverige, og derved ikke har kunder bosiddende i Sverige som del af deres definerede målgruppe under produktstyringsreglerne i MiFiD II. Klageren kan derudover investere på sit depot, som han hele tiden har kunnet.
Selv hvis klageren har modtaget et nyhedsbrev, der indeholdt information om de tre fonde, klageren ville købe, er dette ikke ensbetydende med, at banken er forpligtet til
at eksekvere køb af andel i disse fonde. Det er mod bankens interne regler at udsende information om fonde, hvor de ikke har markedsføringstilladelse. Hvis det er sket, så er det en fejl. Det er imidlertid ikke en fejl, der skaber en forpligtelse for banken over for den enkelte kunde.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren, der var bosiddende i Sverige, var kunde i Danske Bank, hvor han blandt andet havde en ratepensionskonto under udbetaling med et tilhørende værdipapirdepot samt netbankadgang.
I april 2021 købte klageren via netbanken investeringsbeviser i nogle afdelinger i Danske Invest til sit ratepensionsdepot.
Klageren har oplyst, at han den 23. september 2021 forsøgte at købe investeringsbeviser i tre afdelinger i Danske Invest, USA Restricted, Global Emerging Markets Restricted og Europe Restricted, via netbanken. Han modtog i den forbindelse besked om, at handlen ikke kunne gennemføres.
Banken har oplyst, at den i sommeren 2021 implementerede en ny funktionalitet i sit IT-system. Formålet var blandt andet at forbedre handelssystemet i forhold til at sikre overholdelse af MiFiD II’s produktstyringsregler og lov om investeringsforeningers regler om markedsføring af fonde i udlandet. I september 2021 tog handelssystemet i netbanken derfor kundens bopæl og blandt andet fondens markedsføringstilladelser i betragtning, inden en handel kunne gennemføres. I dette tilfælde var der ikke overensstemmelse mellem klagerens bopæl og de lande, hvor fondene havde mar-kedsføringstilladelse. Klageren kunne derfor ikke gennemføre handler i disse fonde, da de blev blokeret i netbanken.
Banken har endvidere oplyst, at det er bankens vurdering, at handel af UCITS som execution only i netbank efter svensk ret anses som markedsføring, og at det derfor vil være i strid med både UCITS-reglerne om markedsføring i udlandet og MiFiD’s regler om produktstyring at lade klageren handle investeringsforeninger, der ikke har markedsføringstilladelse i Sverige.
Ankenævnet finder ikke, at banken i aftalegrundlaget med klageren eller på anden måde havde forpligtet sig til at give klageren adgang til at handle de pågældende investeringsbeviser. Dette gælder uanset, at klageren tidligere havde købt investeringsbeviser i flere afdelinger i Danske Invest gennem netbank og uanset, at klageren fejlagtigt havde modtaget markedsføringsmateriale vedrørende investeringsbeviser i Danske Invest fra banken.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.