Bindingsperiodens længde.
| Sagsnummer: | 470/1995 |
| Dato: | 11-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Børneopsparingskonto - bindingsperiode
|
| Ledetekst: | Bindingsperiodens længde. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. december 1981 blev der i Provinsbanken oprettet en børneopsparingskonto med klagerens søn, der er født den 22. april 1979, som kontohaver, og med kontohaverens far, klagerens daværende ægtefælle, som indskyder. Af dokument om kontoens oprettelse fremgår, at bindingsperioden udløb den 22. april 1994. Ud for årstallet 1994 er med håndskrift anført "Fejl Rettet til 22/4-1993".
I forbindelse med, at kontoen i maj 1990 blev overført til indklagedes Brabrand afdeling, underskrev kontohaverens far aftale om kontoen, hvoraf fremgår, at kontoen skulle frigives den 22. april 1993. Endvidere skulle til kontoen overføres 100 kr. månedligt fra indskyderens konto hos indklagede.
I forbindelse med skilsmisse i første halvår 1991 fik klageren tilkendt forældremyndigheden over sønnen. Klageren anmodede ved skrivelse af 17. maj 1991 Brabrand afdeling om overførsel af kontoen til en anden af indklagedes afdelinger. Afdelingen afviste dette ved skrivelse af 22. s.m. med henvisning til, at en overførsel krævede samtykke fra indskyderen.
Ved skrivelse af 12. juni 1991 forespurgte indklagedes Brabrand afdeling klagerens tidligere ægtefælle, om denne var villig til at overdrage indskudsretten til børneopsparingskontoen til klageren. Dette afviste den tidligere ægtefælle.
Ved skrivelse af 21. januar 1992 til indklagede anmodede klageren om, at børneopsparingskontoen overførtes til indklagedes Tordenskjoldsgade afdeling med henblik på udbetaling af kontoen i forbindelse med, at hendes søn skulle konfirmeres i foråret 1993. Indklagede beklagede i skrivelse af 23. s.m., at man under hensyn til den gældende lovgivning for børneopsparingskonti ikke kunne imødekomme anmodningen. Indklagede oplyste samtidig, at kontoen tidligst kunne frigives den 22. april 1993, medmindre den tidligere ægtefælle inden dette tidspunkt forlængede bindingsperioden med minimum 7 år.
Den 6. april 1992 forlængede klagerens tidligere ægtefælle bindingsperioden for børneopsparingskontoen til den 22. april 2000.
Efter at have korresponderet yderligere med indklagede har klageren ved klageskema af 19. september 1995 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale børneopsparingskontoen straks med tillæg af 100 kr. månedligt, som det blev aftalt skulle indbetales på kontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun har indskudt de beløb, der står på børneopsparingskontoen. Hun finder, at forlængelsen af bindingsperioden er sket uberettiget, da hun er værge for sin søn. Kontoen var opsagt til frigivelse den 22. april 1993, men indklagede tillod desuagtet, at bindingsperioden blev forlænget. Indklagede har under den førte korrespondance givet tilsagn om, at hun årligt modtager kontoudtog for kontoen, men dette er ikke sket.
Indklagede har anført, at man har sendt klageren kopi af udskrifter af kontoen. Hverken klageren eller hendes søn modtager udskrifter eller årsopgørelser, da sådanne alene sendes til indskyderen. Kontoen kan ikke frigives, da indskyderen inden udgangen af det år, hvor kontohaveren fyldte 14 år, forlængede bindingsperioden med minimum 7 år. Alene indskyderen har retten til at bestemme, i hvilket pengeinstitut børneopsparingskontoen skal føres, samt træffe afgørelse om bindingsperiodens forlængelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at spørgsmålet om fremsendelse af kontoudtog for børneopsparingskontoen til klageren, ikke angår en konkret formueretlig tvist mellem klageren og indklagede, hvorfor dette spørgsmål falder udenfor Ankenævnets kompetence.
Af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 776 af 20. november 1986 om børneopsparings- og selvpensioneringskonti fremgår, at bindingsperiodens længde aftales ved kontoens oprettelse. Forlængelse kan dog aftales inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode, såfremt der på tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte den forlængelse af bindingsperiodens længde, som klagerens tidligere ægtefælle aftalte med indklagede den 6. april 1992. Klagerens påstand kan herefter ikke tages til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.