Omfang af akkordering af gæld, fortolkning af aftale.
| Sagsnummer: | 268 /2000 |
| Dato: | 29-01-2001 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Omfang af akkordering af gæld, fortolkning af aftale. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om et boliglån er omfattet af en akkordaftale, som klagerne indgik med indklagede.
Sagens omstændigheder.
Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H.
Ved kautionserklæring underskrevet den 25. oktober 1993 indestod H som selvskyldnerkautionist vedrørende en kredit (-49451) på 200.000 kr., der af indklagede var ydet til et anpartsselskab ejet af H.
Den 9. februar 1995 underskrev klagerne gældsbrev vedrørende et boliglån på 80.000 kr., der skulle afvikles med en kvartalsvis ydelse ultimo hvert kvartal. Til sikkerhed fik indklagede håndpant i et ejerpantebrev på 110.000 kr. med pant i klagernes ejendom. Ejerpantebrevet blev samtidig håndpantsat til sikkerhed for, hvad M og anpartsselskabet måtte være eller blive indklagede skyldig.
Anpartsselskabet blev i 1997 taget under konkursbehandling.
Ved skrivelse af 22. december 1998 til anpartsselskabet tog indklagedes advokat selskabets kassekredit til inkasso. Gælden udgjorde pr. 11. juni 1998 174.290,48 kr., hvortil kom procesrente og inkassoomkostninger. H blev som selvskyldnerkautionist og pantsætter orienteret om inkassosagen ved skrivelse af s.d.
Ved skrivelse af 14. maj 1999 fremsendte klagerne til indklagedes advokat et underskrevet frivilligt forlig vedrørende beløbet 174.290,48 kr. med tillæg af rente og inkassoomkostninger. Forliget angav ikke nogen afvikling. I skrivelsen anmodede klagerne indklagedes advokat om "ikke at foretage retsforfølgningsskridt, da det vil foranledige at vi omgående stopper enhver form for indbetalinger, både vedr. terminer og banklån (vedlagt kopi)." Klagerne har anført, at det vedlagte bilag var kontoudtog vedrørende boliglånet.
Efterfølgende foregik der forhandlinger mellem klagerne og indklagedes advokat. Det var hensigten gennem en omprioritering af klagernes ejendom at opnå midler til en ordning med kreditorerne, hvoriblandt var skattevæsenet med et større beløb.
Ved skrivelse af 19. september 1999 fremsendte H til indklagedes advokat regnskab samt oversigt over parrets faste udgifter. Blandt udgifterne var medtaget ydelsen på boliglånet.
Ved skrivelse af 30. september 1999 fremsendte klagernes revisor til bl.a. indklagede og klagernes hjemkommunes inkassoafdeling forslag til en akkordordning. Heraf fremgår bl.a.:
Der kan skaffes følgende penge: | ||
Kontant provenu, kreditforeningslån anslået | 190.000,- | |
Optagelse af privat familielån i ejendom | 150.000,- | |
Indfrielse [indklagede] (ejpbt.) | -122.100,- | (incl. 1 års rente) |
Indfrielse udlæg Told Skat | -199.136,- | |
Restprovenu | 18.764,- | |
Restprovenuet på ca. kr. 18.764,- vil gå tildækning af simple kreditorer. Disse kreditorer udgør ifølge. [M]: | ||
[Indklagede], saldo 07.06.99 ..……………… | 195.241,- | |
-provenu ejerpantebrev……………………… | -122.100,- | |
Udækket fordring ca. ……………………….. | ………….. | …………73.141,- |
Skatterestance iflg. opgørelse anslået..…... | 828.109,- | |
-betaling via pantsikret udlæg .…………….. | -199.136,- | …..…...628.973,- |
Nordan A/S ………………………….………. | ………….. | …………13.100,- |
Simple kreditorer i alt ……………..………… | …………... | ……….715.214,- |
Dividende procenten vil udgøre ca. 2½%.
Provenuet foreslås fordelt ligeligt med ca. 2½% til de simple kreditorer.
Det er en forudsætning, at alle ovenstående kreditorer accepterer løsningen og giver saldokvittering for restbeløbet."
Revisorens skrivelse var vedlagt et af denne udfærdiget privatbudget for klagerne for 1999 og 2000. I budgettet er afsat kvartalsvis 1.250 kr. i renteudgifter vedrørende boliglånet, ligesom restgælden fremgår.
Ved skrivelse af 30. september 1999 til klagerne fremkom kommunens inkassoafdeling med bemærkninger til akkordforslaget. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Når det fremgår af forslaget, at boliglån hos [indklagede] ikke skal indgå i ordningen, mener jeg, at restgælden på dette lån må fragå i den pantsikkerhed, banken har for sit tilgodehavende. Jeg vil derfor foreslå følgende fordeling af låneprovenuet:
Tillægslån, nettoprovenu | 340.000 | ||
forlods betaling af pantsikrede fordringer, | |||
ejerpantebrev, [indklagede] | 110.000 | ||
- boliglån (fortsætter til fuld indfrielse) | 54.800 | 55.200 | |
udlæg, personlig skat | 199.136 | ||
restprovenu | 85.664 | ||
Usikrede fordringer, | |||
[indklagede], 195.241-55.200= | 140.041 | ||
Personlig skat, 828.109-199.136= | 628.973 | ||
Nordan A/S | 13.100 | ||
782.114 |
Dividendeprocent til usikrede fordringer 10,95%"
Ved skrivelse af 6. oktober 1999 til indklagedes advokat meddelte klagernes revisor, at "akkordoplægget" ville se således ud:
"Provenu kreditforeningslån ca. ……….………………….. | ….. 190.000,- kr. | |
Privat lån …………………………………………………….. | ……150.000,- kr. | |
340.000,- kr. | ||
Ejerpantebrev BG Bank …………….…….. | 122.000,- kr. | |
Udlæg Told Skat ………………………… | 199.136,- kr. | 321.136,- kr. |
Resterende beløb …………………………………………... | …… 18.864,- kr. |
Dette skal enten medgå til dækning af de simple kreditorer eller til dækning af udlæg af d. 20-05-99 Told Skat kr. 209.541,-."
Ved skrivelse af 13. oktober 1999 meddelte kommunens inkassoafdeling klagerne, at man efter drøftelse med revisoren havde accepteret fordelingen af låneprovenuet i prioritetsorden, således at der af nettoprovenuet på 340.000 kr. fragik 122.100 kr. til dækning af indklagedes ejerpantebrev, idet det var en forudsætning, at indklagede gav saldokvittering og udleverede ejerpantebrevet.
Ved telefaxskrivelse af 18. oktober 1999 fremsendte revisoren kopi af kommunens skrivelse af 13. s.m. til indklagedes advokat.
Ved skrivelse af 26. oktober 1999 meddelte indklagedes advokat revisoren, at indklagede kunne tiltræde akkordordningen mod betaling af 122.100 kr., idet det anførtes, at:
"Beløbet modtages til fuld og endelig afgørelse af Deres klients mellemværende med [indklagede] og det i ejendommen håndpantsatte ejerpantebrev vil således blive fremsendt til Dem, når jeg har modtaget akkorderingsbeløbet."
Den 23. november 1999 fremsendte klagernes pengeinstitut 122.100 kr. til indklagedes advokat "til fuld og endelig afgørelse af mellemværendet".
Af kontoudskrift af 16. januar 2000 vedrørende boliglånet for perioden fra 21. april 1999 fremgår, at der er betalt ydelser den 21. april, 11. august og 28. oktober 1999.
Klagerne har anført, at H efter modtagelsen af kontoudskrift af 16. januar 2000 rettede henvendelse til indklagede og anførte, at betalingen pr. 28. oktober 1999 måtte være en fejl, da boliglånet var omfattet af akkordaftalen. Indklagedes medarbejder medgav H dette. Indklagede bestrider, at medarbejderen skulle have givet udtryk for, at der var sket en fejl.
Ved skrivelse af 3. april 2000 opsagde indklagede boliglånet. Lånets restgæld var 54.252,59 kr.
Parternes påstande.
Klagerne har den 10. juli 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at boliglånet er omfattet af parternes akkordaftale.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at boliglånet i foråret 1999 var overgivet til inkasso. Dette fremgår forudsætningsvis af deres skrivelse af 14. maj 1999, hvor det underskrevne frivillige forlig blev returneret sammen med et kontoudtog vedrørende boliglånet.
Kommunen kunne ikke umiddelbart acceptere den foreslåede akkord, da man ikke ville acceptere, at indklagede fortsat skulle have et resttilgodehavende, jf. herved skrivelsen af 13. oktober 1999. Indklagedes advokat modtog kopi af denne skrivelse ved telefaxmeddelelsen af 18. oktober 1999.
Indklagede var således bekendt med, at det var en betingelse for akkorden fra såvel deres som kommunens side, at der blev meddelt saldokvittering også for boliglånet.
Når skrivelserne af 30. september og 13. oktober 1999 fra kommunen sammenholdes, er det dokumenteret, at enten skulle indklagedes tilgodehavende i henhold til boliglånet fragå i pantet på 110.000 kr., eller også skulle boliglånet indgå i pantet mod saldokvittering.
Ved skrivelsen af 26. oktober 1999 accepterede indklagedes advokat akkordordningen, hvorefter indklagede skulle modtage 122.100 kr. til fuld og endelig afgørelse, hvilket herefter skete.
For så vidt angår betalingen den 28. oktober 1999 på boliglånet bemærkes, at betalingen blev foranlediget af indklagede ved overførsel fra anden konto.
Hertil kommer, at det påhvilede indklagede og indklagedes advokat som professionel aktør over for en forbruger at søge en mulig tvivl om en kvitterings rækkevidde afgjort på forhånd. Indklagede burde udtrykkeligt have taget forbehold vedrørende boliglånet, hvis man mente, at lånet ikke skulle være omfattet af akkorden.
Det er uden betydning, at de i en oversigt over deres private udgifter fra september 1999 medtog ydelserne på boliglånet. Oversigten ligger forud for kommunens krav om, at indklagede skulle meddele saldokvittering.
Indklagede har anført, at boliglånet ikke er omfattet af den indgåede akkordaftale.
Af inkassoskrivelsen af 22. december 1998 til anpartsselskabet, og hvoraf klagerne modtog kopi, fremgår, at det krav, der blev overgivet til inkasso, alene var selskabets kassekredit. På dette tidspunkt var boliglånet ikke misligholdt og derfor ikke omfattet af inkassosagen.
Klagerne underskrev den 14. maj 1999 frivilligt forlig vedrørende anpartsselskabets gæld i henhold til sin kaution.
Af klagerens oversigt over private udgifter fra september 1999 fremgår, at ydelsen til boliglånet var medtaget.
Indklagede kan ikke være bundet af en forudsætning fra kommunens side om omfanget af akkordaftalen. Det engagement, som kommunens inkassokontor behandlede, vedrørte klagernes private engagement og ikke erhvervsengagementet med indklagede. Kautionen for erhvervsengagementet kunne først inddrages under klagerens personlige gæld, når erhvervsengagementet ikke blev indfriet, hvilket først blev konstateret i foråret 2000.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved indklagedes advokats skrivelse af 22. december 1998 til anpartsselskabet tog advokaten selskabets kassekredit til inkasso med et beløb opgjort pr. 11. juni 1998 til 174.290,48 kr. Klagerne modtog kopi af skrivelsen. Allerede som følge af, at boliglånet på dette tidspunkt ikke var misligholdt eller opsagt, finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse boliglånet for omfattet af inkassosagen og således heller ikke indeholdt i det beløb, som klagerne ved det frivillige forlig af 14. maj 1999 anerkendte at være skyldig til indklagede.
Ved skrivelsen af 30. september 1999 fremkom klagerne gennem deres revisor med forslag til en akkordordning. Ifølge forslaget skulle indklagede modtage 122.100 kr. vedrørende ejerpantebrevet. Det var beregnet, at indklagede herefter ville have en udækket fordring på 73.141 kr., idet de 122.100 kr. fragik i indklagedes krav opgjort pr. 7. juni 1999 til 195.241 kr. Det fremgik, at klagerne forudsatte, at boliglånet ikke indgik i akkordforslaget, idet ydelsen på dette var medtaget i det vedlagte privatbudget. Såfremt boliglånet skulle have været omfattet af akkorden, skulle indklagedes samlede tilgodehavende have været opgjort til i alt ca. 250.000 kr. At beløbet på 122.100 kr. fragik i indklagedes krav på 195.241 kr., var i overensstemmelse med, at ejerpantebrevet på 110.000 kr. også var pantsat til sikkerhed for anpartsselskabets gæld til indklagede.
Kommunen kunne ikke godkende det fremsatte akkordforslag, hvilket fremgår af skrivelsen af 30. september 1999 fra kommunen. Kommunens ændrede forslag i samme skrivelse kan efter det oplyste ikke anses for at være det forslag, som klagerne endelig fremkom med, idet skrivelsen af 6. oktober 1999 fra klagernes revisor må anses for en fastholdelse af akkordforslaget af 30. september 1999.
Ankenævnet finder herefter uanset formuleringen af indklagedes advokats skrivelse af 26. oktober 1999 ikke grundlag for at anse boliglånet for omfattet af den indgåede akkordaftale.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.