I perioden fra 1984 til 1987 optog klageren studielån i Roskilde Sparekasse, som senere ved fusion blev til DK-Sparekassen, der med virkning fra den 1. januar 1989 fusionerede med indklagede. På tidspunktet for fusionen med indklagede forrentedes studielån i DK-Sparekassen med 12% p.a., medens renten for indklagedes øvrige studielån udgjorde 11% p.a. Ved fusionen ændrede indklagede ikke ved de nye studielånskunders rentesatser.
Det fremgår af sagen, at klagerens studielån har været forrentet således:
01.08.1988 12,00%
10.01.1989 11,50%
27.04.1989 12,00%
09.10.1989 13,00%
16.11.1989 14,50%
23.03.1990 14,00%
02.05.1990 13,50%
27.06.1990 13,00%
29.05.1991 12,50%
21.08.1991 12,75%
23.10.1991 11,75%
02.01.1992 12,25%
Indklagedes andre studielån har været forrentet således:
01.08.1988 11,00%
10.01.1989 10,50%
27.04.1989 11,00%
09.10.1989 12,00%
16.11.1989 13,50%
23.03.1990 13,00%
02.05.1990 12,50%
27.06.1990 12,00%
29.05.1991 11,50%
21.08.1991 11,75%
23.10.1991 10,75%
02.01.1992 11,25%
I januar 1992 rettede klageren henvendelse til indklagede med anmodning om, at renten på hans lån blev nedsat, således at lånet forrentedes i overensstemmelse med indklagedes øvrige studielån. Indklagede accepterede dette med fremtidig virkning.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at korrigere rentesatsen på hans studielån fra 1. januar 1989.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at rentespændet fra fusionen og frem til februar 1992 har været varierende. Indklagede har erkendt, at der er tale om en fejl, men at man kun korrigerer renten i det omfang kunderne gør opmærksom på fejlen. Klagerens rentesats på studielånet er derfor nu identisk med indklagedes officielle rentesats på studielån.
I efteråret 1991 rettede klageren henvendelse til indklagede for at få oplyst renten på studielån, eftersom renten ifølge klagerens kontoudtog forekom ham urimelig høj i forhold til andre pengeinstitutters rentesatser. Klageren fik da oplyst, at renten på hans lån var 10,750% og derfor ikke 12,278%, som det fremgik af kontoudtoget, hvorfor han ikke tidligere har protesteret.
Indklagede har anført, at man ikke ved fusionen har påtaget sig nogen forpligtelse til udover almindelige reguleringer automatisk at ændre ved nye kunders gældende rentesatser. Ved fusionen indtrådte indklagede i Roskilde Sparekasses/DK-Sparekasses bestående aftale med klageren med de heraf følgende rettigheder og forpligtelser. En ændring af de bestående rentevilkår forudsætter en ny aftale mellem parterne. Klageren har hele tiden været bekendt med rentesatsen på sit studielån bl.a. ved udsendte årsopgørelser. Han har først henvendt sig i januar 1992 med en anmodning om nedsættelse af renten, hvilket indklagede efter en konkret bedømmelse har accepteret, men alene for fremtiden. Der er således ikke, som af klageren anført, tale om, at indklagede har begået en fejl, men man har alene henholdt sig til almimdelige principper og fremgangsmåder.
Ankenævnets bemærkninger:
Det fremgår af sagen, at klageren i hele perioden har betalt 1% mere i nominel rente, end listeprisen har været hos indklagede, og at differencen således har været konstant. Indklagede er ved fusionen indtrådt i DK-Sparekassens bestående aftale med klageren, og indklagede har derfor ikke været forpligtet til at sænke renten for klagerens lån til niveauet for øvrige studielån. Efter det anførte er der ikke grundlag for at pålægge indklagede at korrigere renten på klagerens studielån fra 1. januar 1989, hvorfor