Krav om rentekompensation ved ekspeditioner i forbindelse med indfrielse af pantebrev, der ikke skulle overtages af køber af fast ejendom.
| Sagsnummer: | 234 /2002 |
| Dato: | 06-12-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Rut Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Konto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om rentekompensation ved ekspeditioner i forbindelse med indfrielse af pantebrev, der ikke skulle overtages af køber af fast ejendom. |
| Indklagede: | Amagerbanken |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
I forbindelse med klagernes salg af et fritidshus skulle indklagede forestå indfrielsen af to private pantebreve, der ikke skulle overtages af køber. Klagen vedrører klagernes krav om rentekompensation, som følge af ekspeditionstiden i forbindelse hermed.
Sagens omstændigheder.
Ved købsaftale underskrevet af klagerne den 4. september 2001 solgte klagerne et fritidshus på lejet grund for 698.000 kr. med overtagelse den 15. oktober 2001. Af købesummen skulle 656.000 kr. berigtiges ved udstedelse af et sælgerpantebrev.
Den ved salget medvirkende ejendomsmægler fremsendte ved skrivelse af 24. september 2001 handlens dokumenter til indklagedes Dragør afdeling, som var klagernes pengeinstitut. Mægleren anmodede indklagede om blandt andet at indfri to private pantebreve med en restgæld i størrelsesordenen i alt 450.000 kr. Endvidere fremgik det, at klagerne havde givet ejendomsmægleren uigenkaldelig fuldmagt til at afhænde sælgerpantebrevet, og at indklagede var bemyndiget til modtage afregning af salgsprovenuet.
Indklagede har anført, at man efter modtagelsen af ejendomsmæglerens skrivelse kontaktede denne, som oplyste, at sælgerpantebrevet ville blive fremsendt senere.
Ved skrivelse af 1. november 2001 til indklagede bekræftede den berigtigende advokat på klagernes vegne, at det samlede provenu fra salget ville blive tilsendt indklagede snarest muligt. Samme dag underskrev klagerne transporterklæring, hvorefter provenuet ved salget blev tiltransporteret indklagede.
Indklagede har anført, at den ekspederende medarbejder på baggrund af en telefonisk oplysning fra ejendomsmægleren samt berigtigende advokats skrivelse af 1. november 2002 var af den fejlagtige opfattelse, at indklagede ville modtage penge til brug for indfrielse af de private pantebreve.
Ved skrivelse af 11. december 2001 til indklagede oplyste ejendomsmægleren, at de nye pantebreve var tinglyst og ville blive afsendt fra tinglysningskontoret den pågældende dag.
Indklagede har anført, at man efter modtagelse af mæglerens skrivelse af 11. december 2001 besluttede at iværksætte indfrielsen af de to indestående pantebreve. Den 18. samme måned hævede indklagede i alt 450.335,76 kr. på en omprioriteringskonto til brug herfor.
Indklagede har anført, at man modtog de kvitterede pantebreve henholdsvis 31. december 2001 og 8. januar 2002. Den 11. januar 2002 blev pantebrevene sendt til aflysning, hvilket blev meddelt berigtigende advokat ved skrivelse af samme dag.
Ved e-mail af 9. januar 2002 kontaktede klagerne den ekspederende medarbejder hos indklagede og rykkede for sagens ekspedition. Klagerne anførte samtidig, at de tog forbehold for renter og gebyr, som de uforskyldt blev pålagt som følge af ekspeditionstiden.
Den 7. februar 2002 modtog indklagede provenu vedrørende salget af sælgerpantebrevene på 617.790,15 kr., som blev indsat på omprioriteringskontoen. Samme dag overførte indklagede i alt 153.300 kr. til inddækning af bevilligede overtræk på to konti tilhørende klagerne.
Den 15. februar 2002 frigav berigtigende advokat provenuet over for indklagede.
Ved e-mail af 18. februar 2002 til indklagedes ekspederende medarbejder rykkede klagerne for sagens ekspedition, ligesom klagerne på ny forbeholdt sig at fremsætte krav om kompensation.
Den 18. februar 2002 opgjorde indklagede omprioriteringskontoen og hævede i den forbindelse gebyr for omprioritering på 2.000 kr. samt renter med 8.231,81 kr., ligesom der blev tilskrevet 0,49 kr. i rente.
Ved skrivelse af 30. marts 2002 rettede klagerne henvendelse til indklagedes ledelse. Klagerne redegjorde for sagsforløbet og anførte bl.a., at de af indklagede den 24. september 2001 havde fået oplyst, at indklagede intet kunne gøre, da man ikke havde modtaget beløb til indfrielse af gamle hæftelser. De anså indklagedes ekspeditionstid for uacceptabel, hvilket havde medført unødige renter og gebyr. Klagerne oplyste samtidig, at de nu havde skiftet pengeinstitut.
Ved skrivelse af 19. april 2002 besvarede indklagede klagernes henvendelse af 30. marts 2002. Indklagede meddelte, at man efter at have undersøgt sagen ikke fandt grundlag for at kritisere håndteringen af ekspeditionen, hvorfor man ikke så sig i stand til at refundere renter og gebyrer.
Klagerne har fremlagt et notat af 13. maj 2002 fra den berigtigede advokat om sagens ekspedition. Heraf fremgår, at indklagede ikke informerede advokaten om, at de private pantebreve blev sendt til aflysning, men at han først modtog underretning herom via den ene af klagerne, da indklagede havde modtaget pantebrevene retur.
Parternes påstande.
Klagerne har den 20. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale "unødige renter og gebyrer".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse. Indklagede har under sagens forberedelse oplyst, at gebyret på 2.000 kr. "for omprioriteringen" rettelig skulle have været 1.000 kr. for indfrielse af to pantebreve.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede den 24. september 2001 blev anmodet om at ekspedere sagen, men foretog sig intet frem til 1. november 2001. Først medio december 2001 foretog indklagede ekspedition i sagen.
Den 1. november 2001 modtog indklagede transport i salgsprovenuet fra sælgerpantebrevene, hvorfor indklagede havde grundlag for at udlægge beløbene til indfrielse af de gamle pantebreve, idet man således havde fornøden sikkerhed.
I e-mail af 22. april 2002 fra indklagedes medarbejder L er det anført, at indklagede sørger for mellemfinansiering, når man bliver bedt om det, og når indklagedes krav til sikkerhed kan opfyldes.
Indklagede fik fejlagtigt den opfattelse, at berigtigende advokat ville lægge pengene ud til indfrielsen af de gamle pantebreve. Det er ikke oplyst, hvornår indklagede opgav denne tanke.
Indklagede har udvist en manglende evne til at få ekspederet en ganske almindelig omprioritering inden for rimelig ekspeditionstid, hvorved de er påført unødige renter og gebyrer.
De fik allerede i oktober 2001 bevilget overtræk på andre konti og er påført unødige renteudgifter på disse konti.
Indklagede har anført, at man den 1. november 2001 modtog transport i provenuet fra salget af klagernes ejendom. Det var den ekspederende medarbejders fejlagtige opfattelse, at indklagede ville modtage penge til brug for indfrielse af de private pantebreve. Denne beklagelige misforståelse kan muligvis have virket forsinkende på ekspeditionen hos indklagede.
Det er fast praksis hos indklagede, at der ikke sker udlæg i en sag til indfrielse af indestående hæftelser, før der er tinglyst et skøde, således at indklagede har kendskab til retsanmærkninger på dette. Denne praksis blev klagerne informeret om, jf. herved klagernes skrivelse af 30. marts 2002.
Efter at indklagede den 12. december 2001 havde modtaget meddelelse om, at de nye pantebreve var lyst, blev indfrielsen af de gamle pantebreve iværksat.
Klagernes overtræk af andre konti er sket til sædvanlig rente og ikke overtræksrente.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved skrivelse af 24. september 2001 fra den ved salget medvirkende ejendomsmægler blev indklagede anmodet om at indfri to private pantebreve med en restgæld i størrelsesordenen 450.000 kr. Selvom indklagede umiddelbart herefter burde have kontaktet klagerne med henblik på en tilrettelæggelse af indfrielsen og finansieringen af denne, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at indklagedes undladelse heraf påførte klagerne et tab.
Ved klagernes underskrift af transporterklæringen den 1. november 2001 fik indklagede transport i klagernes provenu ved salget af de nye sælgerpantebreve. Uanset denne transport finder Ankenævnet, at det var op til indklagede at vurdere, om man alene på dette grundlag ville igangsætte indfrielsen af de eksisterende pantehæftelser. Indklagede har erkendt, at den ekspederende medarbejder fejlagtigt var af den opfattelse, at finansieringen ved indfrielserne ville komme fra den medvirkende advokat, hvorfor indfrielsen fortsat ikke blev igangsat. Dette forhold finder Ankenævnet imidlertid heller ikke har påført klagerne et tab.
Ved skrivelsen af 11. december 2001 blev indklagede orienteret om, at de nye pantebreve var tinglyst, hvorefter indklagede besluttede at igangsætte indfrielsen, hvilket skete den 18. december 2001.
De kvitterede pantebreve, der blev modtaget fra pantebrevskreditorerne henholdsvis 31. december 2001 og 8. januar 2002, blev den 11. januar 2002 fremsendt til aflysning af tingbogen, hvilket indklagede samtidig meddelte berigtigende advokat. Indklagede modtog herefter den 7. februar 2002 provenuet fra pantebrevene, hvorefter den berigtigende advokat den 15. samme måned frigav provenuet over for indklagede.
Ankenævnet finder, at indklagede ved sagens ekspedition ikke har begået fejl, der har påført klagerne et økonomisk tab i form af forøgede renteudgifter mv.
Indklagede har under sagens forberedelse erkendt, at det opkrævede gebyr på 2.000 kr. rettelig skal være 1.000 kr. Klagen tages herefter til følge som nedenfor bestemt.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger betale 1.000 kr. til klagerne.
Klagen tages i øvrigt ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.