Indsigelse imod omlægning af værdipapirer i frit opbevaringsdepot.
| Sagsnummer: | 243/2004 |
| Dato: | 20-04-2005 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Lotte Aakjær Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Rut Jørgensen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse imod omlægning af værdipapirer i frit opbevaringsdepot. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører indklagedes investeringsrådgivning til en ældre kunde med et frit opbevaringsdepot.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1922, er kunde hos indklagede, hvor hun bl.a. har et frit opbevaringsdepot.
Klagerens ægtefælle døde i december 2000. Klagerens søn, S, der i henhold til fuldmagt fra klageren har indgivet klagen til Ankenævnet, har oplyst, at klageren i forbindelse med dødsfaldet overtog en formue på 2,9 mio. kr., der var placeret således:
Kontant beholdning 500.000 kr.Aktier i DFDS 65.000 kr.Aktier i Danske Bank 435.000 kr.Aktiebaserede investeringsbeviser 250.000 kr.Obligationsbaserede investeringsbeviser 350.000 kr.Obligationer 1.300.000 kr.
Indklagede har oplyst, at klagerens engagement med indklagede pr. den 31. december 2000 var på i alt 2.786.711 kr.
Ved skrivelse af 5. marts 2001 inviterede indklagede klageren til et møde. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Ønsker De en højere rente ?
Vi skriver til Dem, fordi De gennem nogen tid har haft et større beløb stående på Deres konti til en forholdsvis lav rente, og vi vil derfor gerne foreslå Dem, at De placerer pengene til en højere rente.
Vi vil gerne invitere Dem ind i banken, så vi kan fortælle Dem mere om de forskellige muligheder på at opnå en højere rente.
…"
På baggrund af skrivelsen henvendte klageren sig den 14. marts 2001 til indklagede.
Indklagede har anført, at der efter aftale med klageren blev taget kontakt til en investeringsrådgiver med henblik på en gennemgang af klagerens depot.
Den 16. marts 2001 havde depotet en værdi på 2.356.851 kr. fordelt med 28% i danske obligationer, 38% i udenlandske obligationer og 34% i danske aktier.
Den 22. marts 2001 blev der afholdt et møde, som dannede grundlag for en omlægning af værdipapirerne i depotet.
Indklagede har anført, at der med henblik på at afdække, om den aktuelle værdipapirsammensætning svarede til klagerens ønsker og behov, blev drøftet forskellige investeringsstrategier, skat og tidshorisont. Klageren gav udtryk for, at hun ønskede at have såvel aktier som obligationer i sit depot. Hun ønskede en forsigtig indgang til aktiemarkedet, idet hun var uerfaren med aktieinvesteringer, og gav i øvrigt udtryk for, at hun ønskede et rimeligt "pasningsfrit" depot. Klageren blev anbefalet en sammensætning med 5% i danske aktier, 5% i udenlandske aktier, 30% i udenlandske obligationer og 60% i danske obligationer. Klageren besluttede sig imidlertid for at sælge alle aktier og aktiebaserede investeringsbeviser bortset fra en mindre post Danske Bank aktier for at beholde sin aktionærkonto. Der blev reserveret 210.000 kr. til betaling af den skat, som aktiesalgene ville udløse, og beløbet blev placeret i 4% FIH 2001 med henblik på at opnå en højere rente. Samtidig blev klagerens beholdning af nominelt 370.000 kr. 4% Svenska Handelsbank obligationer 2002 solgt. Klagerens beholdning af korte obligationer blev omlagt til lange obligationer med henblik på at kapitalisere en forventning om faldende rente. Efter omlægningerne, som fandt sted i perioden marts 2001-april 2002, var sammensætningen i depotet 71% i danske obligationer, 27% i udenlandske obligationer og 2% i danske aktier.
S har anført, at klageren henvendte sig med henblik på at investere ca. 200.000 kr. i obligationer. Hun gjorde opmærksom på, at hun ikke ønskede at spekulere i aktier, idet en fast renteindtægt var af større betydning for hende end muligheden for en formueforøgelse. Klagerens ægtefælle/hans far, M, der havde stor indsigt i finansielle forhold, havde nøje tilrettelagt depotsammensætningen med henblik på klagerens overtagelse af formuen ved arv. Der var derfor ikke behov for en omlægning af depotet. Klageren har siden en operation for en hjernesvulst i 1996 været tunghør og haft vanskeligt ved at skabe sig overblik over større og mere komplicerede sammenhænge. Økonomien blev igennem et 55 år langt ægteskab administreret af M. Klageren har derfor ikke været i stand til at forstå eller udtrykke ønske om de af indklagede anbefalede investeringer. Der var ikke grund til at sælge beholdningen af aktier i DFDS og Danske Bank, som var opbygget gennem ca. 50 år. Der var ham bekendt ikke noget i selskabernes regnskaber, der gav grundlag for beslutningen om salg. Obligationsbeholdningen var opbygget med tanke på obligationernes udløbsrytme. Ca. 1/5 af beholdningen ville hvert år komme til kontant udbetaling inden for fem år. Ved at afvente obligationernes udløb kunne klageren spare handelsomkostninger. Obligationerne i Svenska Handelsbanken, der udløb i 2002, blev solgt til kurs 97,8. Salget af aktiebeholdningen medførte en likviditetsbelastning på 210.000 kr., som i betragtning af klagerens alder var både unødvendig og unødigt foruroligende. Som følge af omlægningerne gik klageren glip af betydelige renteindtægter og udbytter.
I perioden april 2002-april 2003 blev sammensætningen af depotet ændret, idet aktieandelen blev forøget. Der blev købt for i alt ca. 375.000 kr. investeringsbeviser i Danske Invests aktiebaserede afdelinger Verdensindeks og Danmark samt for 53.500 kr. i aktien D/S 1912 B. Endvidere blev der bl.a. købt investeringsbeviser i BG Invest obligationer med fire udbytter. Endelig blev der investeret i Danske Invest afdelingerne International og Højrente, der er baseret på udenlandske obligationer. Depotet havde herefter en sammensætning med 57% i danske obligationer, 25% i udenlandske obligationer, 10% i danske aktier og 8% i udenlandske aktier.
Indklagede har anført, at klageren udtrykte stor tilfredshed med aktiegevinsterne i 2001. Hun besluttede derfor igen at investere lidt i aktier, men således at investeringerne blev foretaget bl.a. via Danske Invest afdelingerne Verdensindeks og Danmark. Formålet med omlægningen til BG Invest obligationer med fire udbetalinger var at reducere varigheden og skabe større overskuelighed.
S har anført, at de hjemtagne gevinster på aktier ikke var indklagedes fortjeneste, men skyldtes M's fornuftige investeringer. Det var klagerens indtryk, at Danske Invest Verdensindeks og Danmark var obligationsbaserede. Kun to måneder før omlægningen til BG Invest obligationer med fire udbetalinger var beholdningen af traditionelle obligationer blevet forøget. Salget af disse obligationer medførte et ikke fradragsberettiget kurstab på ca. 11.000 kr. Omlægningerne skete primært til køb af nytegnede investeringsbeviser. Danske Invest har oplyst, at det var dårlig rådgivning at anbefale køb af Danske Invest International til en kunde på 80 år.
I sommerhalvåret 2003 blev der investeret for 1.250.000 kr. i investeringsbeviser i Danske Invest afdelingerne Kina, Fjernøsten og Verden, som er aktiebaserede. Endvidere blev der bl.a. investeret for ca. 568.000 kr. i investeringsbeviser i Gudme Raaschou High Yield.
Indklagede har anført, at investeringsbeviserne i Danske Invest Kina, Fjernøsten og Verden efter relativt kort tid blev solgt med en kursgevinst på 41.331 kr. Endvidere opnåede klageren en kursgevinst på ca. 11.000 kr. ved salg af sine A.P.M. Mærsk-aktier (tidligere D/S 1912-aktier). I overensstemmelse med indklagedes anbefaling blev beholdningen af Danske Invest Verdensindeks og Danmark solgt med kurstab, som kunne anvendes til modregning i de realiserede kursgevinster. Investeringsbeviserne i den obligationsbaserede investeringsforening GR High Yield blev valgt som led i den overordnede strategi. Klageren fik et afkast på obligationerne på 35.490 kr.
S har anført, at investeringsforeningen GR High Yield investerer i udenlandske erhvervsobligationer udstedt af firmaer med påtrængende likviditetsbehov. Investeringsbeviserne blev solgt med tab. Klageren har ikke tjent på de af indklagede anbefalede aktieinvesteringer. Det var forkert at sælge Danske Invest Verdensindeks og Danmark med tab med henblik på at undgå beskatning. Såfremt investeringsbeviserne ikke var blevet solgt, ville klageren have fået en god indtjening. Ifølge Danske Invest er investeringsbeviserne først lønsomme efter 10 års ejerskab. Såfremt man vil tjene penge på investeringer, må man være indstillet på også at betale skat. Såfremt der hver anden gang sælges med tab for at kunne modregne skatten, kommer man aldrig til at tjene noget. Den eneste, der tjener noget, er værdipapirhandleren. I perioden 16. april 2002-23. oktober 2003 tjente indklagede mindst 25.000 kr. i kurtage. Herudover har indklagede formodentlig modtaget provision fra investeringsforeningerne.
I efteråret 2003 blev der investeret 500.000 kr. i fem enkeltaktier fordelt med ca. 100.000 kr. på hver. Aktierne var i udenlandske selskaber, og investeringerne skete i overensstemmelse med indklagedes samarbejdspartner Goldman Sachs' aktieanbefalinger.
I november 2003 rettede S henvendelse til indklagede om engagementet. I december 2003 fik S fuldmagt til at varetage klagerens økonomiske forhold. Ved skrivelse af 6. december 2003 gjorde S indsigelse imod investeringsforløbet.
Ifølge en under sagen fremlagt transaktionsliste blev der i perioden 22. marts 2001-30. oktober 2003 foretaget 65 handler i depotet.
S og indklagede har til brug for sagen udarbejdet en række detaljerede opgørelser og beregninger.
Parternes påstande.
Den 30. august 2004 har S i henhold til fuldmagt fra klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning, hvorved klageren stilles, som om der ikke var foretaget nogen omlægning af hendes depot.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
S har anført, at indklagede har tilsidesat god værdipapirhandelsskik ved at have rådgivet om og gennemført værdipapirtransaktioner uden hensyntagen til klagerens specifikke forhold, hendes høje alder og økonomiske interesser.
På baggrund af indklagedes skrivelse af 5. marts 2001 henvendte klageren sig den 14. marts 2001 med et ønske om at investere en del af kontantbeholdningen på 500.000 kr. med henblik på en højere forrentning. Henvendelsen resulterede i, at indklagede førte hende ud i et kompliceret og et uoverskueligt investeringsforløb, der ikke svarede til klagerens ønsker og behov, og som medførte tab.
Der blev ikke udarbejdet en "beskrivelse", som klageren kunne forholde sig til, jf. § 4 i bekendtgørelse om god værdipapirhandelsskik.
Klageren er ude af stand til at udtrykke ønsker, der modsvares af det foreliggende transaktionsforløb. Hun har på intet tidspunkt på egen hånd taget initiativ til nogen handel eller transaktion, men har tillidsfuldt fulgt indklagedes anbefalinger.
I marts 2001 havde hun en formue på 2,9 mio. kr. Ved det afsluttende møde hos indklagede i maj 2004 var formuen på 2,5 mio. kr. Såfremt der ikke var blevet foretaget nogen investeringer via indklagede, og klageren i stedet havde fulgt den investeringsstrategi, som M havde lagt, ville hendes formue have været ca. 3,4 mio. kr. De ca. 500.000 kr., hun er gået glip af, udgør udbytte og renter (før skat) samt skattefri kursgevinster.
Investeringerne har alene medført fortjeneste til indklagede. I investeringsperioden blev der foretaget værdipapirhandler for i alt ca. 10 mio. kr. De samlede handelsomkostninger er i størrelsesordenen 70.000 kr., hvortil kommer, at indklagede har haft yderligere økonomiske fordele ved handel med investeringsbeviser. Investeringerne skete generelt i nytegnede investeringsbeviser. Det af indklagede påståede pludselige ønske fra klageren om at investere i udenlandske aktier opstod omkring juli 2002, hvor handelsomkostningerne på danske aktier, investeringsbeviser og obligationer blev nedsat.
Klageren er ude af stand til at formulere ønsker og træffe beslutninger af et omfang, som det kommer til udtryk i indklagedes redegørelse for sagen. Dispositionerne og spekulationerne er så omfattende, at selv en person med indblik i og interesse for finansielle forhold kan have vanskeligt ved at følge logikken og forstå konsekvenserne.
Klageren, der er tunghør, er løbende blevet kontaktet telefonisk om investeringerne. På grundlag af samtalerne er der blevet gennemført omlægninger, som hun ikke har kunnet overskue.
Ifølge indklagedes beregninger har klagerens samlede udtræk på sine konti i investeringsperioden været på ca. 350.000 kr. I samme periode har hun betalt 342.620 kr. i B-skat. Det kan derfor konkluderes, at formuetabet skyldes dårlige investeringer.
Indklagede anfører, at klageren ønskede et pasningsfrit depot. Det var netop det, hun havde, men ikke det, hun fik. Indklagede har misbrugt hendes tillid og hendes manglende evne til at overskue og forstå, hvad der foregik.
Indklagede har anført, at klageren gennem hele forløbet har fremstået som en åndsfrisk person, der fuldt ud forstod de beslutninger, som hun traf. Kommunikationen med klageren har været god, og klageren har gennem hele forløbet vist stor interesse for varetagelse af sine egne økonomiske forhold. I takt med, at klagerens erfaring på værdipapirområdet blev større, blev hendes interesse for området øget. Den øgede erfaring og interesse resulterede i, at klageren i 2002 valgte at genplacere en del af formuen i aktier med henblik på at opnå det bedst mulige afkast. Samtidig gav hun under hele forløbet udtryk for, at en del af formuen skulle være placeret sikkert.
Der foreligger ikke noget dokumenteret tab på investeringerne. Da klageren løbende har trukket midler ud af depotet, kan et eventuelt tab ikke opgøres ved at sammenholde depotets værdi i 2001 med depotets værdi i 2004. Det var ikke muligt at beholde den oprindelige sammensætning af depotet, idet en stor del af midlerne var placeret i korte obligationer. En ændring af sammensætningen vil således være nødvendig allerede i 2002 og 2003.
Rådgivningen har været i overensstemmelse med klagerens ønsker og formåen, og klageren har modtaget rådgivning om de risici, der var forbundet med samtlige de foretagne investeringer.
På baggrund af rådgivningen besluttede klageren selv at gennemføre de foretagne investeringer, som var fornuftige for en investor med klagerens karakteristika.
Investering i en investeringsforening kan være lønsom eller tabsgivende fra dag ét. Tidshorisonten har til formål at sikre, at ejeren har et tidsperspektiv, der gør det muligt at modstå op- og nedture i kursen.
Investeringsbeviser er som udgangspunkt mindre risikobetonede end investering i enkeltstående aktier/obligationer. Dette skyldes, at investeringen fordeles over typisk 75-100 forskellige selskaber/obligationer. Hovedinvesteringen vil således kun blive påvirket lidt, hvis én af de bagved liggende investeringer klarer sig dårligt. Der sker således en høj grad af risikospredning inden for de enkelte investeringsforeninger.
Ved rådgivningen blev der taget udgangspunkt i en investeringsprofil, som blev fastlagt i samråd med klageren på baggrund af dennes oplysninger om bl.a. formålet med investeringen, tidshorisonten og risikovillighed. Profilen dannede grundlag for rådgivningen og anbefalingerne. Der blev senest udarbejdet en investeringsprofil for klageren den 30. oktober 2003. Af denne fremgår, at klageren har ønsket en tidshorisont på 3-7 år og en middelrisiko. Anbefalingen for en investor med denne profil var på daværende tidspunkt en fordeling med 75% i obligationer og 25% i aktier.
Rådgivningen har igennem hele forløbet taget udgangspunkt i de investeringsprofiler, som er blevet udarbejdet mellem klageren og indklagede, hvilket har afspejlet sig i fordelingen mellem obligationer og aktier.
Anbefalingerne byggede på indklagedes forventninger til fremtiden. Klagerne blev ikke tilsikret et bestemt resultat af investeringerne.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser ved sin rådgivning af klageren, hverken i forbindelse med omlægningen af klagerens depot i 2001 eller i forbindelse med de senere investeringer.
Det må lægges til grund, at investeringerne som anført af indklagede skete i henhold til aftale med klageren på grundlag af drøftelser om klagerens investeringsprofil, tidshorisont og risikovillighed, og der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren ikke forstod dispositionerne.
Bestemmelserne om et aftalemæssigt grundlag for værdipapirhandler, jf. nu bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for finansielle virksomheder §§ 4 og 20-21, trådte i kraft henholdsvis den 1. oktober 2003 og den 1. april 2004 og finder derfor ikke anvendelse på klagerens investeringsaftale med indklagede.
Klageren blev ikke tilsikret et bestemt resultat af investeringerne, og klageren måtte indse, at hun selv bar risikoen for et eventuelt tab.
Det er ikke dokumenteret, at klageren som følge af indklagedes investeringsrådgivning reelt er blevet påført et tab.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.