Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier og frarådning af salg af aktier i januar 2008 samt køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest strukturerede obligationer.

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for tab på investering i Roskilde Bank aktier og frarådning af salg af aktier i januar 2008 samt køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og PlusInvest strukturerede obligationer.

Sagens omstændigheder

Klagerne er ægtefællerne M og H, der var kunder i Roskilde Bank. M havde et anpartsselskab, S, der ogsåvar kunde i banken.

Den 5. april 2006 købte M 85 stk. Roskilde Bank aktier.

Den 18. april 2006 købte M 182.000 stk. PLUS Råvarer 2013 obligationer til kurs 110.

Efter et aktiesplit i 2006 i forholdet 1:2 havde M en beholdning på 170 stk. Roskilde Bank aktier. Den 3. marts 2007 solgte M de 170 stk. Roskilde Bank aktier.

Den 5. september 2007 købte M 5.211 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 95,85.

Den 14. november 2007 købte M 131 stk. Roskilde Bank aktier.

Af M’s årsoversigt fra banken for 2007 fremgik, at M’s opbevaringsdepot indeholdt værdipapirer til en samlet kursværdi af ca. 1.660.000 kr., heraf 182.000 stk. PLUS Råvarer 2013 obligationer til en kursværdi af 172.900 kr., 5.211 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til en kursværdi af 491.449 kr. og 131 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi af 42.715 kr.

Den 17. januar 2008 købte M yderligere 370 stk. Roskilde Bank aktier. Klagerne har i deres indlæg af 1. september 2014 i klagesagen anført, at M forud for købet rettede henvendelse til banken, da han ønskede at sælge sine Roskilde Bank aktier, men at banken i stedet overtalte ham til at købe de 370 stk. Roskilde Bank aktier. Finansiel Stabilitet har bestridt dette.

Den 26. marts 2008 solgte M sin beholdning på 5.211 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 94,75. Samme dag købte han 5.984 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 82,5.

Den 18. august 2008 blev M’s og S’s engagement overført til et andet pengeinstitut.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

Den 14. juli 2009 indgav klagerne en klage til Ankenævnet over Roskilde Bank vedrørende investeringerne i Plus Invest obligationer til S (sag nr. 801/2009).

Den 30. december 2010 indgav klagerne en klage til Ankenævnet over Roskilde Bank vedrørende investeringerne i Roskilde Bank aktier.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Klagesagerne blev sat i bero med henblik på at afvente resultatet af undersøgelsen. Sag nr. 801/2009 blev efterfølgende sammenlagt med nærværende sag nr. 1097/2010.

I et brev af 16. november 2012 til M anførte Finansiel Stabilitet, at M havde tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt, da han ikke havde taget imod et tidligere tilbud om salg af Plus obligationerne til minimum kurs 100. Finansiel Stabilitet fremsatte samtidig et nyt tilbud om indfrielse af obligationerne til kurs 100.

Den 24. juni 2013 udløb PLUS Råvarer 2013 obligationerne til kurs 143,91.

I deres indlæg af 4. og 13. september 2013 i klagesagen anførte klagerne, at klagen tillige angik køb af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, og at tabet udgjorde differencen mellem anskaffelsesværdien (kurs 95 og kursen på omkring 60 i september 2013).

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår bl.a.:

”... På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...”

Klagerne fik ikke tilbudt erstatning for aktierne. Afslaget var begrundet i, at aktierne var købt udenfor de i forligsaftalen nævnte perioder.

Klagen (sag nr. 801/2009) vedrørende Plus obligationerne og BankInvest Højrentelande investeringsbeviser omfattede oprindeligt også investeringer foretaget af S. Af sagen fremgår således, at der til S blev købt og solgt følgende:

Den 3. januar 2006 blev der købt 454.500 stk. 0 % Plus 7 Index Super 2012 obligationer til kurs 110. Den 18. april 2006 blev der købt 182.000 stk. PLUS Råvarer 2013 obligationer til kurs 110. Den 13. februar 2006 blev der købt 4.812 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 103,8, der blev solgt den 3. april 2007 til kurs 109,88. Samme dag blev der købt 5.528 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 95,63, som blev solgt den 26. marts 2008 til kurs 94,75. Den 26. marts 2008 blev der købt 6.360 stk. BankInvest Højrentelande investeringsbeviser til kurs 82,5.

Den 7. marts 2014 afviste Ankenævnets sekretariat den del af klagen, der vedrørte S.

Parternes påstande

Klagerne har nedlagt påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal betale erstatning for deres tab ved investeringerne.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har bl.a. anført, at banken anbefalede dem at købe Roskilde Bank aktier på trods af bankens viden og erfaring om, at værdien af aktierne var tvivlsom og usikker. Salget skulle bl.a. styrke bankens egenkapital. Rådgivningen svarede til den rådgivning, der er beskrevet i forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet.

Banken kontaktede dem uopfordret i starten af 2008, før købet den 17. januar 2008, og anbefalede dem at købe Roskilde Bank aktier. I januar 2008 henvendte M sig for at sælge sine Roskilde Bank aktier. Banken fremhævede aktiernes udvikling og den trygge investering, som aktierne repræsenterede, og anbefalede i stedet M at købe yderligere aktier. Banken har handlet ansvarspådragende herved. M lod sig overtale til at undlade at sælge og til i stedet at købe yderligere Roskilde Bank aktier.

M havde ikke en særlig indsigt i investeringer. M modtog udelukkende rådgivning fra banken. M var 75 år og sygdomssvækket ved aktiekøbet i 2008.

De agter at foranstalte særskilt bevisoptagelse ved retten i form af vidneafhøringer af to tidligere medarbejdere i banken, således at forklaringerne kan indgå i Ankenævnets behandling.

Bankens rådgivning om Plus obligationerne var vildledende og mangelfuld. Banken anførte, at investeringen var absolut sikker. Banken rettede henvendelse til M under M’s sygdom, og M følte sig presset til at efterkomme opfordringen til at købe.

Omstændighederne ved købet af BankInvest Højrentelande investeringsbeviser svarede til omstændighederne vedrørende investeringerne i Roskilde Bank aktierne og Plus obligationerne. Banken rettede uopfordret henvendelse til M og anbefalede ham at investere i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Bankens rådgivning var vildledende og mangelfuld. Banken burde ikke have opfordret ham til at placere en så stor del af hans midler i et enkelt værdipapir, men burde i stedet have anbefalet en større spredning.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at klagerne ikke har redegjort for, hvori den ansvarspådragende rådgivning vedrørende investeringen i Roskilde Bank aktier bestod. Købet skete ikke på baggrund af bankens kampagnebreve.

M havde kendskab til aktiehandel både i privat regi og via S og var villig til at tage risikoen ved aktiehandel. Dette understøttes af M’s handelsmønster. M realiserede en god gevinst ved salget af sine Roskilde Bank aktier i 2007, hvor kursen var steget eksplosivt. I november 2007 og i januar 2008, hvor kursen var styrtdykket, købte M igen Roskilde Bank aktier i forventning om en kursgevinst.

Finansiel Stabilitet lægger til grund, at klagen alene vedrører købet af Roskilde Bank aktier i januar 2008 samt det manglende salg i samme forbindelse. Klagernes forklaring om, at aktiekøbet i januar 2008 skete på baggrund af bankens oplysning om aktiernes ”udvikling og den trygge investering”, må afvises. Kursen på aktien var faldet dramatisk på det tidspunkt. M var bekendt med kursfaldet som følge af sine tidligere køb og salg. Klagerne har således ikke godtgjort, at banken handlede ansvarspådragende i forbindelse med M’s investeringer i Roskilde Bank aktier.

Et eventuelt krav vedrørende bankens frarådning af salg i januar 2008 er forældet. Klagerne gjorde først dette gældende i klagesagen den 8. september 2014, mere end tre år efter bankens kollaps og mere end fem år efter rådgivningen. M har endvidere ikke godtgjort, at han havde truffet beslutning om salg forud for en evt. rådgivning i banken den 17. januar 2008. Beslutningen må derimod anses for truffet af klagerne selv.

Klagerne har trods opfordring hertil ikke redegjort for, hvori den ansvarspådragende rådgivning vedrørende investeringen i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser og Plus obligationerne bestod. Klagerne har trods opfordring hertil ikke dokumenteret, at investeringerne stod i misforhold til klagernes økonomi og øvrige investeringer. Finansiel Stabilitet er ikke bekendt med, om klagerne har solgt sine BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Klagerne har ikke dokumenteret at have lidt et tab vedrørende Plus obligationerne eller BankInvest Højrentelande investeringsbeviser.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerne har anmodet om, at de ønsker to af bankens medarbejdere afhørt ved domstolene med henblik på at fremlægge udtalelserne i Ankenævnet. Klagen bør afvises, da det åbenbart fremgår af klagernes indlæg, at sagen er uegnet til behandling i Ankenævnet på grund af ”usikkerheden om de faktisk fremkomne oplysninger eller af andre særlige grunde”, jf. § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnets bemærkninger

Den 14. november 2007 købte klageren M 131 stk. Roskilde Bank aktier. Klagerne har anført, at M rettede henvendelse til banken i starten af 2008, da han ønskede at sælge aktierne, men at banken frarådede et salg og i stedet anbefalede ham at købe yderligere Roskilde Bank aktier. Den 17. januar 2008 købte M yderligere 370 stk. Roskilde Bank aktier.

Det fremgår af forligsaftalen af 2. december 2013 mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i august og september 2006 og i marts og april 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtligt rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering. Ankenævnet finder, at når en aktietegning er sket på grundlag af en markedsføring, som den Forbrugerombudsmanden har beskrevet, er der en formodning for, at aktietegningen ikke var sket, hvis markedsføringen havde indeholdt en mere afbalanceret beskrivelse af fordele og risici ved investeringen.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at købet i november 2007, klagerens beslutning om at undlade et salg i starten af 2008 og købet i januar 2008, der skete i perioden efter de to aktiesalgskampagner, var bestemt af den uafbalancerede beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i bankens aktier, der fremgik af de forudgående aktiesalgskampagner.

Det påhviler herefter M at godtgøre, at Roskilde Bank har handlet ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning af ham. Ankenævnet finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har handlet ansvarspådragende i den forbindelse. M kunne ikke være uvidende om den risiko, der er forbundet med investering i aktier, og M måtte indse, at bankens forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde, og at han selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.

Ifølge Ankenævnets faste praksis skal Finansiel Stabilitet dække det tab, som klageren måtte blive påført, hvis PLUS Råvarer Super 2013 ikke indfries til minimum kurs 100 ved udløb. Ankenævnet lægger til grund, at klageren ikke har solgt obligationerne til en kurs under 100. Da obligationsserien blev indløst den 24. juni 2013 til en kurs, der oversteg 100, skal Finansiel Stabilitet ikke erstatte klagerne noget beløb.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken handlede ansvarspådragende i sin rådgivning vedrørende M’s investering i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser. Ankenævnet finder endvidere ikke, at M har godtgjort at have lidt et erstatningsberettiget tab på investeringen i BankInvest Højrentelande investeringsbeviser, hvorved bemærkes, at udbetalt udbytte i M’s ejertid skal fragå i opgørelsen af et eventuelt tab.

Ankenævnet finder, at der heller ikke i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at Finansiel Stabilitet skal pålægges at betale erstatning til klagerne.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen.

Klagerne får ikke medhold i klagen.