Afgørelse

Ekspeditionstid for tilbageførsel af uautoriseret betaling, jf. lov om betalingstjenester § 61.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om for lang ekspeditionstid i forbindelse med tilbageførsel af en uautoriseret betaling, jf. lov om betalingstjenester § 61.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Nordea Bank, hvor han har en konto med et tilknyttet Visa/dankort.

Den 2. marts 2015 blev der hævet to betalinger med kortet på hver 6.467,59 kr., i alt 12.935,18 kr., på kontoen. Ved e-mail til banken samme dag gjorde klageren indsigelse mod hævningerne.

Banken informerede klageren om, at beløbene med forbehold ville blive indsat på kontoen, når sagen var registreret i bankens indsigelsesafdeling. Klageren anførte, at banken havde pligt til straks at tilbageføre hævningerne.

På baggrund en oplysning fra klageren om, at han skulle på ferie meddelte banken, at den havde godkendt et overtræk på 10.000 kr. på kontoen.

Den 12. marts 2015 indgav klageren en klage over Nordea Bank til Ankenævnet.

Den 16. marts 2015 indsatte banken med forbehold 12.935,18 kr. på klagerens konto med valør den 2. marts 2015.

Klageren fastholdt klagen til Ankenævnet.

Parternes påstande

Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Nordea Bank skal anerkende, at den uberettiget afslog hans anmodning om straks at tilbageføre de uautoriserede betalinger på baggrund af hans indsigelse.

Nordea Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken ikke opfyldte sin pligt til straks at tilbageføre de uautoriserede betalinger. Det er afgørende for tilliden til betalingssystemet, at uautoriserede betalinger tilbageføres straks efter gældende regler.

Det er utilstrækkeligt, at banken efterfølgende retter op, når skaden er sket.

Nordea Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er blevet godtgjort det beløb, som han gjorde indsigelse imod, og at der dermed ikke foreligger et økonomisk mellemværende mellem klageren og banken.

En fortolkning af ordet straks i betalingstjenestelovens § 61 falder uden for Ankenævnets kompetence.

Til støtte for frifindelsespåstanden har banken anført, at banken bestræber sig på at behandle indkomne indsigelsessager hurtigst muligt efter, de bliver modtaget.

Bankens procedure for behandling af kortindsigelsessager er, at kunden så hurtigt som muligt får tilbagebetalt det beløb, der gøres indsigelse imod. Desværre oplevede klageren ikke dette i nærværende sag, hvilket banken beklager.

Ifølge lovbemærkningerne til betalingstjenesteloven bør en udbyder ”som udgangspunkt hurtigst muligt efter en anmeldelse om en uautoriseret transaktion tilbageføre det omtvistede beløb”.

Banken har i den konkrete sag iagttaget dette. Banken opfylder de krav til behandlingstiden, som lovbemærkningerne foreskriver. Banken har holdt klageren skadesløs for både udgifter og ulemper.

Ankenævnets bemærkninger

Den 2. marts 2015 (mandag) gjorde klageren indsigelse mod to betalinger med hans Visa/dankort på hver 6.467,59 kr., i alt 12.935,18 kr., som ikke var foretaget af ham. Banken tilførte betalingerne den 16. marts 2015, eller efter en ekspeditionstid på ti ekspeditionsdage/bankdage/arbejdsdage, med valør på hævningstidspunktet.

Under forløbet bevilgede banken uden omkostninger et overtræk til klageren til dæknings af dennes likviditetsbehov.

Ankenævnet finder, at der herefter ikke består et konkret økonomisk mellemværende mellem klageren og banken, som kan behandles af Ankenævnet.

Ankenævnet kan herefter ikke behandle klagen.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.