Omfang af kaution ej tilstrækkeligt oplyst.
| Sagsnummer: | 7 /1990 |
| Dato: | 06-07-1990 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Kaution - stiftelse
|
| Ledetekst: | Omfang af kaution ej tilstrækkeligt oplyst. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at klagerens søn i 1984 hos indklagedes Horsens afdeling bevilligedes en kassekredit på 85.000 kr., kautionerede klageren som selvskyldnerkautionist for 65.000 kr.
Klagerens kautionserklæring på kassekreditaftalen erstattedes af særskilt sikkerhedsstillelsesdokument af 8. oktober 1987, ifølge hvilket klageren afgav selvskyldnerkautionserklæring fortsat for maksimalt 65.000 kr. Ifølge dokumentet tjente sikkerhedsstillelsen: ".... til sikkerhed for enhver forpligtelse, som låntager ved egen medvirken har eller måtte få over for [indklagede] og dens filialer".
Klagerens søn optog i 2. halvår af 1987 hos indklagede et eksportkreditlån.
I januar 1989 anmodede indklagede med henvisning til det samlede engagement skriftligt klagerens søn om at bringe dette i orden inden den 7. februar 1989. Indklagede tilsendte klageren kopi af denne skrivelse.
Den 8. februar 1989 indfriedes den i 1984 stiftede kassekredit fuldt ud.
Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hans kautionsforpligtelse overfor indklagede er ophørt.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i forbindelse med underskriften på sikkerhedsstillelsesdokumentet i oktober 1987 fik at vide, at baggrunden herfor var tekniske årsager. Han har på intet tidspunkt fået information om, at den nye kaution skulle dække andet end kassekreditten. Dette kom først på tale efter at kassekreditten var blevet indfriet.
Klageren modtog i februar 1989 kopi af indklagedes rykker vedrørende sønnens engagement, og han aftalte i denne forbindelse med sønnen at kautionere for et nyt lån i et andet pengeinstitut mod, at provenuet herfra anvendtes til at indfri kassekreditten og dermed hans kautionsforpligtelse. Det var sønnen, som på hans vegne foretog indfrielsen af kassekreditten. I denne forbindelse aftalte sønnen med en medarbejder hos indklagede, at klagerens kautionsforpligtelse bortfaldt.
Klageren har endvidere anført, at indklagede har undladt at informere ham om udvidelsen af engagementet med sønnen, hvorved hans risiko forøgedes væsentligt.
Indklagede har anført, at der i oktober 1987 skete en omlægning af sønnens engagement i forbindelse med bevilling af en eksportkredit med kaution fra Eksportkreditrådet. I denne forbindelse blev klageren anmodet om at underskrive det omhandlede sikkerhedsstillelsesdokument, hvilket skal ses som en naturlig udvikling i engagementet på grund af en ændret forretningsgang for så vidt angår udarbejdelsen af indklagedes dokumenter.
Der var ikke tale om en ny kaution, idet dokumentet skulle afløse det tidligere dokument fra 1984. Klageren kunne ikke være uvidende om, at kautionen tjente til sikkerhed for enhver forpligtelse, som sønnen havde eller måtte få over for indklagede, og denne bestemmelse fremgår da også med fremhævet skrift af dokumentets forside. Det må derfor have formodningen i mod sig, at klageren ikke skulle have læst denne bestemmelse og forstået omfanget af den. Da klageren således kautionerede for sønnens daværende og fremtidige forpligtelser overfor indklagede, var indklagede berettiget til at udvide engagementet, idet en sådan udvidelse ikke automatisk kan siges at medføre en risikoforøgelse for kautionisten.
For så vidt angår indfrielsen af kassekreditten var det klagerens søn og ikke klageren selv, der indfriede kassekreditten. Klageren kunne derfor ikke påregne at være frigjort fra kautionsforpligtelsen, da denne omfattede enhver forpligtelse, som sønnen havde eller måtte få over for indklagede. Indklagede bestrider, at der i forbindelse med sønnens indfrielse af kassekredittten er indgået en aftale med indklagede om, at kautionen skulle bortfalde. Det er således ikke indklagedes opfattelse, at sønnen fungerede som bud for klageren ved indfrielsen.
Ankenævnets bemærkninger:
Da det ikke i forbindelse med oprettelsen af sikkerhedsstillelsesdokumentet i oktober 1987 blev særskilt fremhævet overfor klageren, at en tiltrædelse af dokumentet ville medføre, at klagerens kautionsforpligtelse på 65.000 kr. herefter ville omfatte enhver forpligtelse, som hans søn havde eller måtte få overfor indklagede, findes klagerens kaution at måtte begrænses til den af sønnen i 1984 hos indklagede etablerede kassekredit. Eftersom denne kassekredit blev indfriet den 8. februar 1989 finder Ankenævnet, at klagerens påstand bør tages til følge, hvorfor