Afgørelse

Medhæftende ægtefælles krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af, at banken oprindelig gjorde et for stort krav gældende.

Sagsnummer:	198/2006
Dato:	30-08-2007
Ankenævn:	Peter Blok, Carsten Holdum, Erik Sevaldsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne:	Kassekredit - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Medhæftende ægtefælles krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af, at banken oprindelig gjorde et for stort krav gældende.
Indklagede:	Spar Nord Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav om erstatning eller godtgørelse i anledning af, at indklagede oprindelig gjorde et for stort krav gældende mod klageren i henhold til en kassekredit ydet klageren og dennes ægtefælle.

Sagens omstændigheder.

Ved skrivelse af 30. april 2003 meddelte indklagede klagerens daværende ægtefælle M forudsætningerne for indklagedes driftsfinansiering i forbindelse med M's etablering af et firma. Indklagede tilbød bl.a. etablering af en driftskredit på 100.000 kr. og en betalingsgaranti på 160.000 kr. Af skrivelsen fremgår blandt vilkårene, at klageren skulle medhæfte for engagementet.

Den 13. maj 2003 underskrev M og klageren en kassekreditkontrakt om en driftskredit på 100.000 kr., hvoraf fremgår, at klageren var meddebitor. Klageren og M underskrev samtidig en regaranti vedrørende en af indklagede stillet garanti på 160.000 kr.

Den 22. februar 2005 blev klageren og M separeret.

Ved skrivelse af 7. marts 2005, på hvilket tidspunkt saldoen på kreditten var 227.681,92 kr. (negativ), meddelte klageren indklagede:

"Jeg skal herved meddele at mit økonomiske fællesskab med [M] er ophørt pr. 22-02-05 på baggrund af separation.

Ang. [M's] driftskredit, reg. nr. …, konto …-275 bedes [indklagede] og [M] hurtigst muligt foranledige nyt aftale grundlag for kontoen.

Bilag vedlagt

Bekræftelse for modtagelse af dette brev bedes tilsendt hurtigst muligt."

I bilaget til skrivelsen anførte klageren, at hun havde konstateret, at kassekreditten var overtrukket, ligesom der i oktober 2004 var bevilget et overtræk på 100.000 kr., som hun ikke havde accepteret. Indklagede havde endvidere ikke fulgt op på engagementet i form af kvartalsvise regnskabsopfølgninger samt en årlig drøftelse.

Ved skrivelse af 14. marts 2005 meddelte indklagede klageren, at man havde modtaget skrivelsen af 7. s.m., og at klageren hæftede solidarisk med M for kassekreditten og betalingsgarantien.

Ved skrivelse af 9. juni 2005 rettede klagerens advokat henvendelse til indklagede med forespørgsel, om indklagede ville være indstillet på at slette klageren som meddebitor for driftskreditten og betalingsgarantien. Ved skrivelsen af 16. s.m. meddelte indklagede, at man fastholdt de af klageren indgåede forpligtelser over for indklagede.

På et møde i skifteretten den 24. juni 2005 blev der mellem klageren og M indgået et retsforlig om bodelingen. Af forliget fremgår, at parrets ejendom, der var pantsat til sikkerhed for engagementet med indklagede, var sat til salg, og at provenuet skulle deles med halvdelen til hver. M's andel af provenuet skulle anvendes til at frigøre klageren for sin hæftelse over for indklagede vedrørende "en garanti og en kassekredit på i alt ca. 380.000 kr.". Klageren skulle overdrage halvdelen af et depot indeholdende værdipapirer til nedbringelse af sin hæftelse over for M's forpligtelser over for indklagede.

Ved skrivelse af 30. juni 2005 orienterede klagerens advokat indklagede om retsforliget.

Ved skrivelse af 23. januar 2006 meddelte indklagede klageren, at indklagede på anmodning havde udbetalt 159.289,46 kr. vedrørende betalingsgarantien, og at klageren hæftede for dette beløb over for indklagede.

Ved skrivelse af 15. februar 2006 anmodede klagerens advokat indklagede om at oplyse klagerens forpligtelser over for indklagede. Ved skrivelse af 24. s.m. meddelte indklagede klageren, at M ikke havde reageret på indklagedes anmodning om afvikling af gæld. Da klageren var meddebitor på driftskreditten og garantien, blev klageren anmodet om at indbetale 492.663,80 kr. med tillæg af renter og omkostninger.

Ved skrivelse af 9. marts 2006 meddelte klagerens advokat indklagede, at klageren alene hæftede for kassekreditten på 100.000 kr. samt garantien med fradrag af de beløb, som indklagede havde modtaget ved salg af værdipapirer. Advokaten anførte, at hun gik ud fra, at indklagede afventede salget af klagerens og M's ejendom.

Ved skrivelse af 10. marts 2006 meddelte indklagede klagerens advokat, at klagerens og M's engagement med indklagede var på i alt 492.663,80 kr. med tillæg af yderligere renter og omkostninger. Da beløbet ikke var modtaget, ville sagen blive overgivet til advokat. Indklagede anførte samtidig, at gælden ikke kunne indfries ved betaling af 260.000 kr. Ved skrivelse af 10. marts 2006 til klageren opgjorde indklagede sit krav til 452.662,36 kr. med tillæg af renter fra 1. april 2005.

Klageren har anført, at hun først på et møde den 21. marts 2006 modtog en ændret affattelse af skrivelsen af 10. marts 2006 med en opgørelse af kravet, som nu blev opgjort til 252.873,38 kr. svarende til driftskreditten, 100.000 kr., betalingsgarantien, 159.289,46 kr. og med reguleringer vedrørende solgte værdipapirer samt to indlånskonti. I skrivelsen beklagede indklagede tidligere fremsendte opgørelser.

Efter yderligere korrespondance parterne imellem meddelte indklagede ved skrivelse af 2. august 2006, at klagerens hæftelse som meddebitor var opgjort til 252.873,45 kr. Såfremt beløbet ikke var betalt senest efter ti dage, kunne engagementet betragtes som opsagt, hvorefter det ville blive overgivet til inkasso med efterfølgende indberetning til RKI.

Den 24. august 2006 indgav klageren klage til Ankenævnet.

Efter at klageren havde skiftet advokat, og denne ved skrivelse af 7. november 2006 havde rettet henvendelse til indklagede, meddelte indklagede ved skrivelse af 9. s.m., at så længe indklagede ikke havde modtaget betaling fra M, hæftede klageren i henhold til de underskrevne dokumenter, uanset om klageren og M i retsforliget havde aftalt, at M forpligtede sig til at indfri klagerens del af engagementet. Indklagede anførte samtidig, at når M havde betalt 252.873,38 kr. på den del af engagementet, som klageren hæftede for, ville klageren være frigjort over for indklagede.

Efter en yderligere henvendelse fra klagerens advokat meddelte indklagede ved skrivelse af 29. november 2006, at der ikke ville blive rejst rentekrav over for klageren, såfremt beløbet på 252.873,38 kr. blev indbetalt umiddelbart efter overdragelsen af klagerens og M's fælles ejendom.

Ved skrivelse af 1. maj 2007 meddelte indklagede klagerens advokat, at man havde modtaget 252.873,38 kr. til afskrivning på klagerens forpligtelse, hvorfor indklagede bekræftede, at klageren var friholdt.

Indklagede har fremlagt kopi af årsopgørelser for 2003 og 2004 fremsendt til klageren, hvor kassekreditten er anført med saldi på 71.069,74 kr. henholdsvis 210.399,47 kr. (begge negative).

Parternes påstande.

Klageren har ved skrivelse modtaget i Ankenævnet den 15. maj 2007 nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 139.032,42 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at indklagede gennem lang tid afkrævede hende et langt større beløb i henhold til kassekreditten end de 100.000 kr., som hun i forbindelse med kassekredittens etablering havde tiltrådt som meddebitor.

Indklagede undlod i strid med det aftalte at foretage kvartalsopfølgninger samt foranstalte en årlig drøftelse af engagementet. Herved bemærkes, at hun aldrig modtog kontoudskrifter men alene årsopgørelser.

Ved skrivelsen af 7. marts 2005 tilkendegav hun tydeligt, at hun ikke længere ville være meddebitor. Alligevel afkrævede indklagede hende også gæld i henhold til kassekreditten stiftet efter denne dato og ignorerede således fuldstændigt hendes meddelelse.

Indklagede modtog kopi af retsforliget af 24. juni 2005, men meddelte først mere end et år senere, at forliget ikke var tiltrådt af indklagede. Indklagede burde have reageret på et langt tidligere tidspunkt.

På baggrund af indklagedes behandling af hende, hvor man flere gange forsøgte at kræve et større beløb end det hun hæftede for, har hun et erstatningskrav mod indklagede. Hun var således nødsaget til at henvende sig til advokat på baggrund af indklagedes uretmæssige trusler mod hende. Indklagedes handlemåde har medført langvarig psykisk påvirkning af hende og hendes børn. Indklagede har optrådt uanstændigt over for hendes, og hun har været tvunget til at bruge meget af sin tid på engagementet.

Den 7. marts 2005 var kassekredittens saldo 227.681,92 kr., og hun skulle således hæfte for 113.840,96 kr. Hendes erstatningskrav på 139.032,42 kr. fremkommer ved at fradrage 113.840,96 kr. fra 252.873,38 kr.

Indklagede har anført, at det ved etableringen af engagementet klart blev tilkendegivet ved skrivelsen af 30. april 2003, at det var en forudsætning, at klageren skulle hæfte som debitor.

På baggrund af, at M tidligere var gået konkurs med et aktieselskab, blev spørgsmål om personlig hæftelse drøftet med klageren og M. Klageren gav udtryk for, at hun ønskede at undgå den personlige hæftelse, men påtog sig ved sin underskrift på kassekreditten og betalingsgarantien alligevel at hæfte personligt.

Indklagede har beklaget, at man flere gange afkrævede klageren et for stort beløb. På denne baggrund blev der ikke rejst krav om betaling af renter over for klageren.

Indklagede var ikke forpligtet til på baggrund af retsforliget mellem klageren og M at frigive klageren som debitor.

For så vidt angår klagerens bemærkninger om indklagedes behandling af hende bemærkes, at disse forhold ikke angår en formueretlig tvist.

Det er korrekt, at klageren ikke har modtaget kontoudskrifter, men alene kontooversigter ved årets udgang.

Efter at indklagede i foråret 2007 har modtaget beløbet på 252.873,38 kr., gør man ikke yderligere krav gældende over for klageren.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

I slutningen af marts 2006 nedsatte indklagede sit krav mod klageren til 252.873,83 kr. ekskl. renter, idet kravet i henhold til kassekreditten blev nedsat til 100.000 kr. svarende til kredittens oprindelige maksimum. Efter sagens indbringelse for Ankenævnet er beløbet på 252.873,38 kr. blevet betalt i forbindelse med salget af klagerens og dennes tidligere ægtefælles faste ejendom, og indklagede har erklæret, at man ikke har yderligere krav mod klageren. Det bemærkes herved, at indklagede - ligeledes efter sagens indbringelse for Ankenævnet - har givet afkald på renter.

Den omstændighed, at indklagede tidligere havde gjort den samlede gæld i henhold til kassekreditten gældende også mod klageren, og således havde rettet et samlet krav mod klageren på knap 500.000 kr., kan ikke begrunde, at indklagede skal betale erstatning til klageren, allerede fordi klageren ikke kan anses at have lidt noget tab som følge af indklagedes uberettigede krav. Der er efter almindelige regler ikke grundlag for at tilkende klageren godtgørelse for tort og ulempe. Ankenævnet finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at pålægge indklagede at betale klageren godtgørelse for advokatomkostninger, hvorved bemærkes, at klageren i forvejen havde bistand af advokat i forbindelse med behandlingen af separationssagen.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.