Krav om tilbageførsel af betalingsoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald.
| Sagsnummer: | 127/2024 |
| Dato: | 06-11-2024 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Janni Visted Hansen, Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive. |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - ikke-vedkendte hævninger
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af betalingsoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med et bedragerisk telefonopkald. |
| Indklagede: | Nykredit Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af netbankoverførsel, der blev foretaget i forbindelse med bedragerisk telefonopkald.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde en budgetkonto, netbankadgang og et MasterCard.
Den 7. juli 2023 blev der foretaget en overførsel på 92.275 DKK fra klagerens konto i banken til en konto i et andet pengeinstitut.
Banken har anført, at overførslen blev godkendt med klagerens MitID og med SMS-koder sendt fra banken, og at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Ved e-mail af 10. juli 2023 gjorde klageren indsigelse mod overførslen, hvori hun blandt andet skrev:
”…
Jeg blev ringet op ca. kl. 17.30 af ”Nykredit” som fortalte at der var oprettet et forbrugslån på 76.000,- fra min budgetkonto – da det ikke var noget jeg kendte til viderestillede hun mig til Rigspolitiets Itkriminelle afdeling.
Han – [navn] oprettede en sag [sagsnr.]
Han sagde, at jeg skulle overføre beløbene fra mine konti til [konto i et andet pengeinstitut] som var en depotkonto og når de havde slettet lånet ville pengene blive tilbageført…
Han fik mig også til at godkende nogle betalinger fra mit mastercard 1850,- GBP + ca 863 GBP som jeg ikke kan se er blevet trukket endnu, kortet er spærret fredag aften (7/7-23) ved ikke hvem de bliver betalt til mener det var noget cryptovaluta.
Anmeldt til politiet søndag den 9/7-23 [sagsnummer]
…”
Ud af det overførte beløb på 92.275 DKK fik banken tilbageført i alt 36.508,27 DKK fra det modtagende pengeinstitut, som blev returneret til klagerens konto.
Den 3. august 2023 afviste banken klagerens indsigelse med henvisning til, at klageren selv havde oprettet og godkendt bankoverførslen. Banken orienterede samtidig klageren om, at den havde returneret 36.508,27 DKK til hendes konto.
Parternes påstande
Den 20. februar 2024 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nykredit Bank skal tilbageføre 55.766,73 DKK.
Nykredit Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun har været udsat for svindel.
Hun ved godt, at hun selv godkendte overførslen, da hun troede, at det var banken og politiet, hun talte med. Hun troede ikke, at hun ville være så godtroende.
Banken skal dække hendes tab, da hun handlede i god tro.
Hun har efterfølgende hørt meget om lige netop denne type svindel.
Nykredit Bank har anført, at klageren selv har autoriseret betalingen, hvilket gør det til en autoriseret betaling i overensstemmelse med betalingslovens § 82. Det er ubestridt, at klageren foretog betalingen uden at udlevere koder eller andet til tredjemand.
Det fremgår af klagerens egen redegørelse, at transaktionen blev foretaget af hende selv (med godkendelse med MitID og SMS-koder fra banken). Den omstændighed, at klageren telefonisk blev narret til at foretage overførslen, påvirker ikke det faktum, at hun foretog overførslen selv.
Betalingen er korrekt registreret og bogført og har ikke været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Banken har gjort, hvad der var muligt for at begrænse klagerens tab i videst mulige omfang, hvorfor det ikke kan lægges til grund, at banken har handlet ansvarspådragende.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Nykredit Bank, hvor hun havde en budgetkonto, netbankadgang og et MasterCard.
Den 7. juli 2023 blev der foretaget en overførsel på i alt 92.275 DKK fra klagerens konto i banken til en konto i et andet pengeinstitut.
Banken har anført, at overførslen blev godkendt med klagerens MitID og med SMS-koder sendt fra banken. Banken har endvidere oplyst, at transaktionen er korrekt registreret og bogført og ikke har været ramt af tekniske svigt eller andre fejl.
Om baggrunden for overførslen har klageren oplyst, at hun blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra banken. Personen oplyste, at der var blevet oprettet et forbrugslån på 76.000 DKK fra hendes budgetkonto. Personen viderestillede hende til en person, der udgav sig for at være fra politiet. Denne person sagde, at hun skulle overføre penge til en depotkonto i et andet pengeinstitut, hvilket hun gjorde.
Tre medlemmer – Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge og Janni Visted Hansen – udtaler:
Ud fra klagerens egne oplysninger om, at hun selv foretog overførslen, finder vi, at transaktionen blev autoriseret af klageren, jf. herved betalingslovens § 82, og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for, jf. betalingslovens § 100. Dette gælder, uanset at det må lægges til grund, at klageren blev narret og presset til at foretage transaktionen i forbindelse med bedrageriske telefonopkald.
Vi finder heller ikke, at banken på andet grundlag kan gøres ansvarlig for klagerens tab.
Vi stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.
To medlemmer – Rolf Høymann Olsen og Anna Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi finder, at den manipulation, som klageren er blevet udsat for, er at sidestille med en situation, hvor klageren har udleveret oplysninger, herunder MitID-oplysninger, SMS-koder mv., og hvor disse er blevet misbrugt til at gennemføre uautoriserede overførsler.
Klageren har været udsat for organiseret svindel i forbindelse med brug af en betalingstjeneste, som forbrugere forudsættes at anvende for at kunne fungere i vores samfund. Det bør ikke have afgørende betydning, om forbrugeren selv har gennemført transaktionerne, og forbrugeren bør derfor være beskyttet af samme beløbsmæssige grænse som i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
I modsat fald ville der opnås en retsstilling for forbrugere, hvor en mindre betydende divergens på handlinger udført af forbrugeren har uproportionale konsekvenser for en forbrugers økonomi, når det, der grundlæggende er ens i begge situationer, netop er manipulation og organiseret svindel uden for forbrugerens kontrol, og som en forbruger netop skal være beskyttet imod som udtrykt i § 100, stk. 4, hvorfor en analogi af denne bestemmelse er relevant i nærværende sag.
Klageren bør derfor alene hæfte med 8.000 DKK, ligesom i situationer omfattet af betalingslovens § 100, stk. 4.
Vi stemmer derfor for, at klageren skal have 47.766,73 DKK tilbage.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.