Rente afhængig af indskuds størrelse på pensionskonti med aftalt "højeste indlånsrente".
| Sagsnummer: | 588/1995 |
| Dato: | 04-07-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Bjarne Lau Pedersen, Lars Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Rente afhængig af indskuds størrelse på pensionskonti med aftalt "højeste indlånsrente". |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Klageren og dennes ægtefælle har hos indklagede henholdsvis to kapitalpensionskonti og en selvpensioneringskonto samt en kapitalpensionskonto. Kontiene er oprettet i perioden 1977 til 1990, og af dokumenterne herom fremgår om forrentning, at de forrentes med indklagedes "højeste indlånsrente" med tillæg af en særlig overrente.
Af kontoudskrifter for de pågældende konti pr. 30. december 1994 fremgår:
"Betingelser pr. udskriftsdag
Rente af hele indestående ved saldo
under 100.000 2,750% pr. år under 200.000 3,750% pr. år på/over 200.000 4,750% pr. år"
Pr. 30. december 1994 havde ingen af de omhandlede konti en saldo på over 100.000 kr.
I perioden oktober-november 1995 udbød indklagede en kontoform, hvorefter indskud på minimum 25.000 kr. forrentedes med en fast rente på 6% pr. år indtil den 25. november 1996. På samme tidspunkt var indklagedes rentesatser for indskud på kapitalpensionskonti og selvpensioneringskonti ved indskud under 25.000 kr. 3,75% p.a., ved indskud under 100.000 kr. 4,5% og ved indskud på eller over 100.000 kr. 5,25%.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente hans og ægtefællens selvpensions- og kapitalpensionskonti med højeste rentesats fra tidspunktet for indførelsen af rentetrappen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det af dokumenterne for de omhandlede konti fremgår, at disse skal forrentes med indklagedes højeste indlånsrente til en hver tid. Uanset denne bestemmelse har indklagede indført en forrentning, hvorefter rentesatsen er afhængig af kontoens indestående. Et sådant vilkår kan kun indføres for nye konti. Indklagede har endvidere i samme periode markedsført en indlånskontoform med en rente på 6% p.a.
Indklagede har anført, at begrebet "højeste indlånsrente" angår renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår, dvs. renten for den kontoform, som uden videre er åben for alle kunder alene betinget af binding i en vis periode. Hos indklagede er "højeste indlånsrente" for tiden renten for indlån på 6-måneders opsigelse. I oktober 1995 var renten på disse konti 3% p.a. På samme tidspunkt var renten på pensionskonti 3,75% p.a. for indestående op til 25.000 kr. Indklagedes fastrentekonto kan ikke danne grundlag for fastsættelsen af "højeste indlånsrente", idet der er særlige vilkår forbundet med dette produkt. For pensionskonti giver indklagede ud over "højeste indlånsrente" et rentetillæg. Indklagede har valgt at gøre tillægget variabelt efter størrelsen af indskuddet på de enkelte konti.
Ankenævnets bemærkninger:
Udtrykket "højeste indlånsrente" må anses for en fast indarbejdet betegnelse for renten på indskud på længste opsigelse på almindelige konti uden særvilkår. I aftalerne vedrørende de omhandlede pensionskonti har indklagede forpligtet sig til herudover at give en overrente, hvorimod indklagede ikke kan anses at have forpligtet sig til at sikre, at renten på pensionskontiene til enhver tid mindst skal svare til den højeste rente, der ydes for andre indlån på særvilkår. Indklagede findes heller ikke at være afskåret fra - med virkning også for eksisterende pensionskonti - at indføre en "rentetrappe", således at størrelsen af den ydede overrente i forhold til "højeste indlånsrente" afhænger af indeståendets størrelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.